Karrierelæring i udskoling gør de unge mere trygge i de valg, de foretager sig. Læs her, hvordan projektet bliver bredt ud til hele landet.

Fortsætter karrierelæring på de skoler, der har deltaget i projektet?

I den afsluttende evaluering er de deltagende projekter blevet bedt om at forholde sig til implementeringsstrategier, og alle påtænker at implementere det, de har arbejdet med. På Bornholm er der allerede nu politisk opbakning til projektet, så her går de i gang med at implementere fuld skala og ruller det ud til alle overbygningslærere på øen. Andre steder skal de i gang med en forhandling med ledelsen og kommunen om ressourcer og om, hvordan det skal se ud fremadrettet.

Hvordan ser det ideelle tilbud ud til udskolingselever, der skal arbejde med karrierelæring og valgkompetencer?

Det ideelle tilbud har fokus på elevernes læring. Det har fokus på forberedelse og efterbehandling af karrierelærings- og vejledningsaktiviteter og det har fokus på elevernes refleksion, alene eller med hinanden. Det handler om at flytte sig væk fra best practice til best fit. Det betyder, at man etablerer gode samarbejdsrelationer der hvor man er og får øje på lokale ressourcer og lokale behov. Det ideelle tilbud er et forløb med forskellige aktiviteter omkring uddannelse og job, arbejdsliv og livsformer. Og så skal det ideelle forløb udfordrer normer i det lokalområde, man er i. Meget af det, de unge tænker om sig selv, er bundet op på omgivelsernes forventninger, der er indlejret i de normer, der er og kommunikeres. Der er mange stemmer, som vil noget med de unge 

Hvordan breder man erfaringerne ud til alle landets skoler?

Jeg vil anbefale, at man gør som i dette projekt, hvor man kombinerer praksisudvikling, efteruddannelse og forskning i forskningscirkler. Det er en forudsætning, at lærerne får indblik i karrierelæring. Det er ikke gjort ved at læse vores bog, når den udkommer. Det kræver, at lærerne får adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse. Men det er også vigtigt at være en del af en lærings- eller forskningscirkel, hvor man løbende får feedback og kan lære af andres erfaringer og finde støtte til arbejdet. Det kan være, at UU-vejledere kan være sparringspartnere på projektet.

Kan karrierelæring forhindre, at unge vælger ”forkert” og dropper ud af en ungdomsuddannelse?

Vores perspektiv på karriere er et livsbalanceperspektiv. Det betyder, at man anerkender, at man ændrer sig i løbet af livet og ind imellem må foretage nye valg. Det er ikke en fejl. Jeg tror, at karrierelæring gør de unge mere trygge i de valg, de foretager sig, men jeg synes ikke, man kan tale om, at et rigtigt valg er et valg, der leder til, at man gennemfører en uddannelse. Det vigtigste for mig er, at de unge mennesker har lyst til at tage en uddannelse og holder sig i gang, så hvis de skal vælge om, bliver de ikke slået af pinden. At vælge om, at vælge nyt og at vælge til er vilkår på et arbejdsmarked i hastig forandring.

Kan projektet få flere til at vælge en erhvervsuddannelse?

Projektet har bidraget til, at flere har fået viden om erhvervsskolerne – også en erfaringsbaseret viden, der er med til at aflive fordomme. Det er første forudsætning for, at valget overhovedet kan komme i betragtning. Hvad, de vælger, er i sidste ende den enkeltes valg og ikke noget, hverken vejleder, lærer eller politiker skal diktere.