Hvorfor mister nogle elever i de ældste klasser lysten til at deltage i undervisningen? Og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så elevernes gejst og motivation styrkes?

Det skal et nyt Fremfærd-projekt undersøge. Udviklingsprojektet sætter spot på, hvordan man kan tilrettelægge en skoledag eller en undervisningslektion med mere varierede undervisningsformer, som kan bidrage til at fremme elevernes trivsel, motivation og udbytte af undervisningen.

- Forskningen viser, at der sker en stigning i antallet af elever, der mister motivationen i udskolingen. Det sker bl.a. som følge af præstationskravene og de mange test og prøver, som presser dem. Derfor vil vi i projektet se på, hvordan vi får mere motiverede elever, der er gladere for at gå i skole, siger projektleder i KL, Stine Juul Knudsen.

Sammen med Jan Bauditz fra DLF er hun projektleder for partsprojektet ”Styrket elevmotivation i udskolingen”, der frem mod 2022 vil arbejde på, hvordan man kan skabe motivation ved at tilrettelægge en skoledag med mere varierede undervisningsformer, øget elevinddragelse og med afsæt i viden om, hvad der skaber motivation hos eleverne i udskolingen.

Ingen skal bagerst i uddannelseskøen

For Jan Bauditz er høj motivation i folkeskolens ældste klasser afgørende for at sikre, at man ikke taber elever på gulvet.

- Vi har et håb om at få alle med og få motiveret de elever, der ellers kommer bagest i uddannelseskøen. Hvis eleverne ikke gennemfører alle folkeskolens 9. klasses prøver eller ikke består folkeskolens afgangseksamen, kan det hindre dem i at blive optaget på en ungdomsuddannelse, siger han.

Hele ledelseskæden involveres

Projektet bygger på allerede eksisterende viden om motivation i udskolingen bl.a. en rapport fra 2020 om ”Udskolingens undervisningspraksis” – udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Rapporten tegner et billede af en undervisning, hvor teoretiske aktiviteter prioriteres over mere praksisorienterede, og hvor undervisningsformerne ikke varierer meget.

Undersøgelsen peger også på, at ledelsens involvering nedtones i udskolingen, og at lederne sjældent giver feedback, har dialog eller sparring med lærerne om fx god undervisning.

- Det understreger behovet for, at ledelsen involveres, og at der i projektet skabes samtale- og refleksionsrum, hvor man kan tale om god undervisning og de erfaringer, man gør sig undervejs, siger Stine Juul Knudsen fra KL.

Det didaktiske maskinrum åbnes

Projektledelsen håber, at 8 skoler og 16 teams har lyst til at være med i projektet og udvikle og kvalificere deres praksis i tæt samarbejde med ledelsen, eksperter og konsulenter fra EVA, som er med til at gennemføre og facilitere projektet.

For Jan Bauditz er det afgørende, at projektet har en bred dagsorden og tager udgangspunkt i det, som skolerne selv tænker, er deres største potentiale for udvikling. 

- Ofte er udviklingsprojekter knyttet til de enkelte fag eller til overgangen til ungdomsuddannelserne. I dette projekt handler det om generel pædagogisk udvikling. Vi åbner det didaktiske maskinrum helt op i forsøget på at skabe topmotiverede læringsmiljøer gennem at have et mangfoldigt syn på, hvordan man kan lære, siger han.

Opstartsworkshop til efteråret

Udviklingsarbejdet går i gang til efteråret med en opstartsworkshop for de deltagende skoler og kommuner og fortsætter med aktionslæringsforløb og to opfølgende besøg af eksperter og konsulenter fra EVA ude på skolerne.

Selvom Covid19 kan være en hæmsko for kommuners og skolers lyst til at gå ind i nye indsatser, kan projektet også være en anledning til at få 'samlet op' efter Covid19 i forhold til elevernes motivation og bruge de erfaringer, der er gjort med bl.a. hjemmeundervisning.

- Virtuel undervisning giver nye muligheder, men der er ingen tvivl om, at fysiske undervisningssituationer, hvor vi laver noget sammen og bruger vores sanser, motiverer på en helt anden måde, siger Jan Bauditz.

Erfaringer skal spredes til andre skoler

Udviklingsprojektet vil bestå af aktionslæringsforløb, hvor deltagerne sammen med eksperter inden for aktionslæring og didaktik planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning. Tanken er, at forløb og eksempler tilpasses elevgrupper og praksis og afprøves med høj stilladsering.

Herefter vil der være en erfaringsopsamling med fokus på at kunne videreformidle de erfaringer, de deltagende skoler har gjort sig, så de kan inspirere andre til et tilsvarende udviklingsarbejde.

- Vi ved endnu ikke, hvad projektet præcis kommer til at munde ud i, men vi vil gerne på forskellig måde være med til at sprede erfaringerne. Derfor tilstræber vi, at materialet og erfaringerne bliver konkret og enkelt for andre at anvende, siger Stine Juul Knudsen fra KL.

Der vil løbende komme artikler fra projektet her på vpt.dk.

I kan tilmelde jer projektet her