Hvad er det, der kendetegner danske dagtilbud, som lykkes med at skabe virkningsfuldt pædagogisk arbejde for børn i udsatte positioner?

Det gav to forskere, en institutionsleder og en pædagog deres bud på onsdag den 6. marts ved en konference i København. Konferencen var afslutningen på Fremfærd-projektet "Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud", som KL, BUPL og FOA har arbejdet sammen om.

I projektet har lektor Lone Svinth fra DPU og professor Charlotte Ringsmose fra Aalborg Universitet besøgt 20 dagtilbud og talt med ledere og pædagogisk personale samt forvaltningschefer i 10 kommune for at finde ud af, hvad der fremmer en virkningsfuld pædagogisk praksis.

Lederen skal være tydelig om den pædagogiske retning

En af konklusionerne er ifølge professor Charlotte Ringsmose, at lederen på dagtilbuddet har en afgørende rolle som bærer af den kultur og de værdier, som man bygger sin pædagogiske praksis på.

Det kan pædagog Stina Helmbo fra Søndre Børnehus i Holbæk, som var med på konferencen, godt genkende.

- Jeg synes, det har været interessant at høre, hvad ledelsen betyder for det virkningsfulde arbejde. At det er en ledelse, som er meget synlig og selv går ind i arbejdet og ikke gemmer sig på kontoret, og at det er en flad ledelsesstruktur, som dog stadigvæk sætter pejlemærkerne for, hvilken vej vi går, og er tydelig på den måde, siger Stina Helmbo.

En af pointerne er, at lederen er god til at sætte hjørneflagene og derefter stole på og vise respekt for sine medarbejderes faglighed.

- Jeg tænker også, at det er meget vigtig, at det er vores faglighed, vi taler ud fra, og at det ikke bliver en personlig holdning, vi taler ud fra, men at alle er enige om retningen, siger pædagog Stina Helmbo. Hun bakkes op af en anden deltager på konferencen, Birgit Larsen, der arbejder som pædagogisk konsulent i Københavns Kommune.

- Det er en kæmpe udfordring at højne pædagogikken, og vi har sat rigtig meget ind med kompetenceudvikling i København, men det kræver jo, at det bliver omsat og anvendt af pædagogerne, og at de reflekterer over deres praksis, siger Birgit Larsen.

Refleksion over egen praksis

En anden vigtig pointe fra forskningsprojektet er netop, at fokus på faglig sparring og undren over egen praksis går igen i de virkningsfulde dagtilbud. Og det hæftede pædagog Camilla Windelin fra Søndre Børnehus i Holbæk sig ved.

- Det var rigtig spændende at høre om den institution, hvor det er tilladt at stille spørgsmål til den pædagogiske praksis til en kollega i en given situation. Det kan være en hæmsko for mange, at de simpelthen ikke tør sige noget til en kollega, siger Camilla Windelin og understreger, at det selvfølgelig skal være en italesat praksis, som også kræver, at der er tillid mellem kollegerne, hvis man skal arbejde på den måde.

- På min stue har vi ikke en åben refleksion over hinandens praksis, og det er da en af de ting, som jeg vil tage med tilbage, for nogle af eksemplerne kan jeg genkende på en negativ måde, og dem kunne vi godt med andre redskaber prøve at arbejde med og på den måde ændre vores kultur, siger Stina Helmbo.

Forældresamarbejdet skal have stor opmærksomhed

For tilhørerne i salen i København var betydningen af forældresamarbejdet i forhold til at skabe trivsel for børn i udsatte positioner også noget, der vakte interesse. Blandt andet hos pædagog Carolina Guillermo og pædagogmedhjælper Henrik Bakkendorff fra Børnehuset Brillesøen, Kærmosen i Albertslund.

- Vi er inspireret af den institution, der blev fremhævet, hvor personalet går den ekstra mil for at hjælpe forældrene. Altså lige det der med at huske forældrene på noget en ekstra gang, for vi kan i hverdagen måske godt tænke: "nej, nu har vi sagt det to gange, så behøver vi ikke mere", siger Carolina Guillermo.

- Så at gå den ekstra mil, det skal vi måske gøre noget mere af, for det giver en god gave til sidst, og det gør jo ikke os noget, at vi skal være lidt mere på med det, siger Henrik Bakkendorff.

Pædagogisk vejleder i Fredensborg Kommune Mette Nattestad fandt det også interessant at høre, hvordan lederen af en institution på konferencen fortalte om at inddrage forældrene mere i samarbejdet om børnene - og betydningen af det øgede forælderfokus.

- Det var spændende at høre om deres forældre-fredage, hvor de inviterer forældrene til at være med i en aktivitet med deres barn. Så kan forældrene se og opleve, hvad der sker i daginstitutionen, og tale om det derhjemme, det kan binde dem mere sammen, siger Mette Nattestad.

De to tilhørere fra Albertslund blev også inspireret af den del af oplægget, der handlede om at skabe relationer mellem børnene via legegrupper, som det pædagogiske personale sætter op.

- Den voksenstyrede hjælp til at lave legegrupper giver god mening, så det vil vi tage med hjem og tale om - hvordan man kan få børn til at lege ud af deres normale gruppe, så de kan se, at der også er andre børn at lege med, siger pædagogmedhjælper Henrik Bakkendorff.

Undgå irettesættelser - find opbyggelige veje videre

Nogle børn i udsatte positioner er oftere i konflikt med andre børn. Derfor er måden, det pædagogiske personale håndterer den uhensigtsmæssige adfærd på af stor betydning, fortæller forsker Lone Svinth. Det handler simpelthen om at nedbringe antallet af irettesættelser og skæld ud og finde mere opbyggelige veje videre fra konflikter. Og det lod pædagog Stina Helmbo sig inspirere af.

- Det her med at mindske antallet af irettesættelser, når der bliver uro, og bare per automatik råbe højt kunne vi prøve at gribe an på en anden måde og måske synge en sang, som vi hørte i et af oplæggene, siger hun.

Hun hæftede sig også ved en anden konklusion - vigtigheden af som voksen at turde vise sin sårbarhed og skabe en ligeværdig relation.

- I en travl hverdag bliver relationen mellem barn og voksen tit ikke ligeværdig, her skal vi nok være meget mere bevidste om at kunne være sårbare i relationen og turde sige undskyld. Men også være bevidste om, "hov, nu er vi for travle, vi skal geare ned, jeg kan høre på min egen stemme, at det her ikke er rart", siger pædagog Stina Helmbo.

Stærkt fokus på faglig sparring og videreuddannelse

På konferencen fortalte institutionsleder Susanne Henriksen og talepædagog Grethe Skelgaard fra Børnehuset Universet i Høje-Taastrup om deres særlige fokus på at prioritere faglig sparring både på en årlig pædagogisk weekend og i hverdagen, samt muligheden for at alt personale skal kunne videreuddanne sig.

- Det var interessant, at lederen i Høje-Taastrup prioriterer videreuddannelse så højt, så alle kan få mere viden og et fælles fagligt sprog. Jeg hæfter mig ved, at de tænker videreuddannelse, som giver nogle nye profiler i huset, som alle kan bruge til sparring, så man ikke altid skal bede om hjælp fra PPR og vente på en fagperson, men at man praksisnært i huset har nogle personer med en ekstra faglighed, man kan spørge, siger Stina Helmbo fra Holbæk.

Forvaltningen bruger data til at sikre kvalitet

Professor Charlotte Ringsmose har i projektet også set på, hvad der kendetegner de forvaltninger, som lykkes med at skabe virkningsfulde dagtilbud. Og her er et par af overskrifterne, at forvaltningerne bruger netværksledelse til at sprede den gode praksis, samt at de bruger data og sender informationer tilbage i dagtilbuddene om, hvordan kvaliteten på de enkelte stuer ser ud med baggrund i resultaterne.

Den tilgang til arbejdet med at skabe kvalitet i dagtilbuddene via data kan pædagogisk konsulent Birgit Larsen fra Københavns Kommune godt nikke genkendende til. Hun har eksempelvis brugt indsamlet data til at lave en pædagogisk handleplan sammen med en institution.

- Vi forsøger hele tiden at skabe højkvalitets-dagtilbud, fordi vi ved, at det er det, der virker for børn i udsatte positioner - ja for alle børn. Og hvis man arbejder systematisk med data højner det refleksionsniveauet hos pædagogerne, så de bedre kan se, hvor de skal hen, siger hun.