Lolland Kommune er én af de kommuner, der trods en stor andel af børn i udsatte positioner i kommunens dagtilbud, klarer sig godt, når det gælder om at skabe inddragende pædagogik. Derfor har kommunen bidraget med viden til forskningsprojektet ’Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud'.

Men hvad er hemmeligheden?

Spørger man Tine Kleist Pedersen, pædagogisk konsulent i Lolland Kommune, handler det i høj grad om at ville pædagogisk udvikling, vide hvad man skal arbejde med og benytte data og nyeste forskning i praksis.

- Vi holder os opdateret og arbejder på at få aktuel forskning ud i praksis og motivere medarbejderne til faglig udvikling. Vi ønsker at vide, hvad der er virkningsfuldt, og vi deltager i forskellige forskningsprojekter på daginstitutionsområdet, siger hun.

Tre fællestræk for forvaltninger, der lykkes

I forskningsprojektet ’Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud’ fremhæver forskerne Lone Svinth og Charlotte Ringsmose tre fællestræk for forvaltninger, som lykkes med at arbejde målrettet for at bryde mønstre for børn i udsatte positioner. Disse tre ting er man i Lolland Kommune bevidste om at arbejde med. 

Ét af de tre kendetegn er, at forvaltningen er opmærksom på, at det kræver noget ekstra at udvikle kvaliteten i dagtilbud med mange børn i udsatte positioner og formår at skabe en ’rød tråd’ fra forvaltning til ledere og medarbejdere.

Det er ufattelig spændende at være med i disse år på det pædagogiske felt

- Vi er meget opmærksomme på som forvaltning at fungere som bindeled mellem kommune og den enkelte institution og skabe et fælles fagligt fundament, hvor der også er plads til forskelligheder. Lolland er en lille kommune, så jeg er meget tæt på praksis, siger hun.

Skræddersyet kompetenceudvikling

I den forbindelse spiller kompetenceudvikling en afgørende rolle. Lolland Kommune har valgt at opkvalificere medarbejdernes kompetencer gennem skræddersyede forløb, hvor nyeste viden kombineres med lokale behov. Både pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere får løbende opkvalificering, og lederen er ofte med. 

- Det er svært som ene pædagog eller pædagogmedhjælper at skulle tilbage og formidle og forankre uden at have støtte fra ledelsen, siger Tine Kleist Pedersen.

Bruger data helt ned på stueniveau  

Et andet kendetegn for forvaltninger, der lykkes, er brugen af data, så man helt ned på stueniveau kan se, hvis der er et problemer med den pædagogiske kvalitet. 

- Vi arbejder systematisk med KIDS, sprog- og børnemiljøvurderinger for at få et fælles sprog for god pædagogisk praksis, og vi ønsker at blive endnu mere skarpe på, hvilke informationer vi har brug for til at udvikle den pædagogiske praksis yderligere, siger hun. 

Det tredje og sidste kendetegn er brugen af netværk, hvor forvaltningen arbejder systematisk med videndeling i bl.a. ledernetværk for at løfte hele dagtilbudsområdet.

Også her er Lolland godt med. Som pædagogisk konsulent samarbejder Tine Kleist Pedersen med andre konsulenter i et netværk under Region Sjælland. Hun er også med i tænketanken DEA's netværk om tidlig indsats. 

Lolland er en lille kommune, så jeg er meget tæt på praksis

- Det er vigtigt, at vi videndeler og sammen arbejder på at blive skarpere på, hvad der virker i den pædagogiske praksis, for som kommuner kan vi ikke holde til den store forskellighed, som vi ved, der er i dagtilbuddene, siger hun.  

”Ufattelig spændende udvikling”

Tine Kleist Pedersen understreger, at Lolland Kommune stadig har udviklingspotentiale på det pædagogiske område. Men hun er optimistisk på kommunens og pædagogikkens vegne.

- Det er ufattelig spændende at være med i disse år på det pædagogiske felt. Forskere, kommuner og det politiske system har fået øjnene op for, hvilken betydning den tidlige indsats har. Tidligere gik fokus mest til folkeskolen, men nu er der en forståelse af, at skal vi løse udfordringerne i skolen, så starter det på dagtilbudsområdet, siger Tine Kleist Pedersen, der har læst rapporten om virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud og finder den inspirerende.

- Jeg er blevet bekræftet i, at vi skal blive endnu bedre til at arbejde datadrevet, og at det er den omsorgsprægede pædagogiske praksis, der gør forskellen. Nu mangler vi bare at slå de to ting sammen, så vi ved, hvilke data, der kan give os pejlemærker på, om vi har nok fokus på omsorg og tryghed, siger hun.  

Viden om pædagogisk praksis skal ud at leve og ikke bare stå i en rapport på hylden