En god evalueringskultur

Hvordan bliver evaluering en faglighed og en del af kulturen i dagtilbud?

En god evalueringskultur kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes med både mening, motivation og forståelse, og så skal der blik for både den spontane og den planlagte evaluering, peger et nyt projekt på.

Af Bettine Romme Andersen 21/06/2021
BUPL,
KL

Når man evaluerer, handler det om at blive klogere på egen praksis, og hvad man kan gøre for at forbedre sin praksis.

Så når den styrkede pædagogiske lærerplan taler om, at dagtilbud skal udvikle og skabe en evalueringskultur, er det netop for at sikre en praksis, hvor evaluering er en naturlig del af opgaveløsningen og til gavn for børnenes udvikling, trivsel og dannelse.

Men hvordan bliver evaluering en faglighed og en del af kulturen i dagtilbud?

Det har et projekt mellem KL og BUPL beskæftiget sig med det seneste års tid.

Kommuner har bidraget med erfaringer

Projektet bygger på en række interview med forvaltninger, ledere og medarbejdere i dagtilbud i fire kommuner, som alle har delt deres erfaringer med forskellige tilgange og modeller for arbejdet med en evaluerende pædagogisk praksis.

På baggrund af de data og i et samarbejde med to forskere er der ved at blive udarbejdet en række pejlemærker for at udvikle en god evalueringskultur i dagtilbud.

Her tager vi et smugkig ind i arbejdet med en god evalueringskultur, som præsenteres i sin endelige form senere på året.

Hvad betyder kultur egentligt? Det kommer fra latin og betyder det dyrkede. Det er ikke noget, som opstår naturligt, det er noget vi skaber

Line Skov Hansen, studielektor

Evaluering som faglighed

Evaluering er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver kompetencer og viden, og derfor giver det mening at tale om evaluering som en faglighed, siger Line Skov Hansen, der er den ene af to forskere, som er tilknyttet projektet.

Line Skov Hansen er studielektor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

- Der er en række elementer, som indgår i en evalueringsfaglighed, der handler om at kunne gennemføre en evaluering, gøre sig målet for evalueringen klart - hvorfor skal man evaluere, og hvad vil man have svar på? Og så skal man kunne gå fra analyse og refleksion til forbedring af egen og fælles praksis, siger hun.

Line Skov Hansen fremhæver særligt fire elementer, som er vigtige i en evalueringsfaglighed:

  • at kunne formulere et mål med evalueringen
  • at kunne anvende forskellige vidensformer
  • at have en undersøgende og nysgerrig indstilling på egen og fælles praksis i forhold til forbedring
  • at relationer baserer sig på tillid og respekt

Spontan og planlagt evaluering

De fleste tænker nok på evaluering, som en planlagt og tilbagevendende aktivitet, men interviewene med ledere og medarbejdere viser, at evaluering også foregår spontant i dagtilbuddene.

Ifølge Line Skov Hansen og No Emil Kampmann, der er den anden forsker tilknyttet projektet, er det vigtigt at arbejde med både den planlagte evaluering og den mere spontane uformelle feedback for at udvikle en evalueringskultur.

- Den planlagte evaluering er let at genkende, mens den spontane er den mere naturliggjorte dagligdagsrutine, hvor man prøver at forholde sig undrende og nysgerrigt til hinanden, siger No Emil Kampmann, lektor og ph.d. i Velfærdsledelse og -styring ved Københavns Professionshøjskole.

Spontanitet handler også om at gøre

Fordi en evaluering er spontan, betyder det ikke, at man bare må vente på, at den opstår. Den kan også dyrkes og maseres ind i dagligdagen, så den bliver en del af kulturen, påpeger forskerne.

For adfærdsændringer kommer i højere grad ved at "gøre noget", så vores handlinger former vores holdninger.

En måde at understøtte den mere uformelle og pludseligt opstået evaluering i dagligdagen kunne være ved at hænge refleksionsspørgsmål op som inspiration til samtaler om praksis.

Det kunne være: Har du talt med en kollega i dag om et pædagogisk dilemma, du stod i? Har du talt om, hvad din intention var med aktiviteten i forhold til børnene?

Motivation og mening

Der er to begreber, som er centrale, og som man ifølge No Emil Kampmann ikke kan komme uden om, når man skal udvikle en evalueringskultur. Det drejer sig om motivation og mening.

Det handler om at skabe lyst til at arbejde med evaluering og skabe mening med arbejdet, sådan at evaluering opleves som noget, der skaber værdi i forhold til børnene.

- Man kan se det som en kollektiv proces, der handler om at skabe mening i fællesskab. Her kan man spørge sig selv og sine kolleger om: "Hvad kan vi gøre for, at børnene får glæde af, at vi bruger tid på evalueringsarbejdet?", siger han.

Dialoger kan vise vejen

Ifølge No Emil Kampmann ved man fra forskning, at når evalueringsarbejdet ligger ved siden af den pædagogiske praksis, og ses som noget, der tid væk fra børnene, så bliver det sværere at skabe en kultur omkring det, end hvis det lykkes at skabe en evaluering, som er med til at kvalificere arbejdet med børnene.

Her kan dialoger med hjælp fra refleksionsspørgsmål være med til at vise vejen.

- Man kunne have dialoger, som tager udgangspunkt i spørgsmål som: Hvornår havde vi sidst en evaluering eller proces, som var inspirerende og hjælpsom i forhold til vores pædagogiske refleksion? Hvad gjorde processen inspirerende? siger No Emil Kampmann.

Han foreslår også dialoger, som tager udgangspunkt i børneperspektivet med spørgsmål som:

Hvordan giver vi børnene en stemme i vores evalueringssamtaler eller -processer? Hvordan arbejder vi aktivt med, at vores evalueringer fører til, at børnene oplever pædagogiske valg?

- Den slags dialoger kan være med til at få gevinsten og værdien af evalueringsarbejdet talt frem, siger No Emil Kampmann.

Forståelse er også et vigtigt element

Projektet viser desuden, at der er endnu et begreb, som skal have opmærksomhed, når man taler om evalueringskultur i dagtilbud. Det handler om forståelse.

Man skal nemlig have blik for hvorfor, man laver evalueringsarbejdet. For nogle gange dokumenterer eller indsamler medarbejdere og ledere data, som andre skal bruge for at kunne lave deres arbejde.

- Man skal huske på, at arbejdet med at levere input og dokumentation til en kvalitetsrapport, som forvaltningen har behov for, ikke altid er til at adskille i en daglig praksis. Så det kræver meget arbejde med at være tydelig omkring, hvorfor arbejdet skal laves, siger No Emil Kampmann.

Derfor er kommunikation om hvorfor ret afgørende.

Man skal kunne se værdien i arbejdet

- Kommunikation om forståelsen kræver mere samarbejde på tværs, hvor lederne har en nøglerolle i dialogerne både med konsulenter og forvaltning og i at oversætte til medarbejderne, siger han.

No Emil Kampmann mener, at forståelse kan være en motivationsfaktor og have et meningsskabende perspektiv.

- Når man bliver bedt om at lave noget, man ikke selv skal bruge, så er det vigtigt, at man kan se, at det skaber værdi et andet sted, og at nogle andre mennesker skal bruge det for at lave deres arbejde til gavn for børnene.

Om projektet Styrket pædagogisk læreplan - udvikling af en stærkere evalueringskultur

Projektet drives i et samarbejde mellem KL og BUPL og er en del af OK-aftalen 2018. Det løber fra starten af 2020 til efteråret 2021.

Projektets målgruppe er forvaltningen samt ledere og pædagoger

Projektets første fase:

De kommuner, der bidrager til projektet, udvælges og kontaktes, og der udarbejdes en interviewguide til kvalitativ analyse af emnet.

Projektets anden fase:

Interview med forvaltningschefer, ledere og pædagoger med henblik på at indsamle forskellige tilgange til og modeller for arbejdet med en evaluerende pædagogisk praksis..

Projektets tredje fase:

Interviews analyseres, og der udvælges væsentlige pointer. På baggrund af data og analyser udarbejdes pejlemærker fra de gode eksempler.

Projektets fjerde fase:

Resultater formidles gennem afholdelse af workshop og udarbejdelse af pjece, vidensrapport, podcast og artikler. Alt materiale offentliggøres på vpt.dk.

Hvad skal en evalueringskultur bidrage med?
  • Den skal sikre, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Den skal være systematisk og meningsfuld
  • Den skal fungere som udviklende feedback til det pædagogiske personale
Om de to forskere

Line Skov Hansen, studielektor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

No Emil Kampmann, lektor, ph.d. i velfærdsledelse og -styring på Københavns Professionshøjskole.

Hvad er vidensformer?

Ifølge Line Skov Hansen kan den viden, der anvendes i en evaluering, komme fra forskellige steder: Det kan være viden fra data, viden fra forskning og den erfaringsbaserede viden fra eksempelvis medarbejdere, ledere og forældre.

Viden fra forskning kan give ny faglig inspiration til den praksis, man vil forbedre, mens de pædagogiske erfaringer kan bidrage med tæt kendskab til børn og forældre. Viden fra data kan være både kvalitative og kvantitative, og de data kan eksempelvis inddrages til at undersøge konkrete problemstillinger og udfordringer.

Modellen ovenfor kan ifølge Line Skov Hansen være med til at øge opmærksomheden på, at flere forskellige vidensformer er vigtige i arbejdet med evaluering og udviklingen af en vidensinformeret praksis.