Fusion i vente: Sådan fik vi forebygget en 'dem og os-kultur'
SPARK er ikke kun en løsning på aktuelle udfordringer. SPARK hjælper også med at forebygge det, som kan forringe det psykiske arbejdsmiljø. Det erfarede de i en ny børneinstitution i Aars.
- Havde vi ikke inddraget TR og AMR på denne måde og senere hele personalegruppen, var fusionen ikke gået så gnidningsfrit. Vi flyttede i nye bygninger i maj, og jeg går stadig i dag og siger til mig selv: ’De må da snart skabe sig, medarbejderne. Der må da snart være noget, de brokker sig over’.
Theresa Berg Andersen er leder af den nyetablerede børneinstitution, Lille Madsens Hus, i Aars i Vesthimmerlands Kommune og har stået i spidsen for en fusion af to børnehaver og en nystartet vuggestuegruppe. Hun er glad for, at hun og resten af TRIO har fået hjælp til, hvordan de har kunnet bidrage til en god fusionsproces og skabelsen af god samarbejdskultur med fokus på faglighed.
Ansatte i vuggestuen kom i ensfarvede bluser
For arbejdsmiljørepræsentant, pædagog Agnete Hansen har forløbet over fire møder givet ledere og medarbejdere mulighed for at tale sammen om alle de mange små ting, der kunne have vokset sig store - f.eks. da medarbejderne i vuggestuen kort efter fusionen kom til sommerfesten iført ensfarvede T-shirts, mens resten af personalet kom i bluser i alle farver.
- I vuggestuen synes de bare, det var sjovt at komme i ensfarvede T-shirts. Mere var der ikke i det. Da vi snakkede med SPARK-konsulent Karin Thomassen, kunne vi godt se, at det måske ikke var det smarteste og udtrykte en ’dem-og-os’ tankegang, som kunne være problematisk i forhold til den ’vi-kultur’, vi ønskede, siger Agnete Hansen.
'Vi har gæster fra vuggestuen'
Tillidsrepræsentant og pædagog Helle Justesen husker en anden episode, der blev drøftet under forløbet, hvor hun under en morgensamling kom til at omtale børn og kolleger fra vuggestuen som ’gæster’, der var på besøg på stuen.
- Det var en tanketorsk. Selvom vi er nye for hinanden, er det vigtigt, at vi ser os selv som én enhed. Vi er ét hus, siger hun og understreger, at SPARK-forløbet har åbnet for at snakke om det, der er svært og givet konkrete værktøjer til, hvordan man får dialogen i gang.
Ét af disse værktøjer er den gammeldags flip-flapper (se faktaboks). TRIO er blevet introduceret for de foldede papirlapper af SPARK-konsulenten og har selv brugt flip-flapper på et personalemøde, hvor de 28 medarbejdere to og to har diskuteret emner som god arbejdspladskultur, faglighed og samarbejde.
Værktøj til at komme ud af gamle roller
Et andet værktøj handler om at kortlægge kompetencer i en gruppe og blive klogere på sig selv og hinanden. Er der kompetencer, man ønsker flere af? Er der kompetencer eller arbejdsopgaver, man gerne vil af med? (se faktaboks for øvelsen)
Arbejdsmiljørepræsentant Agnete Hansen husker tydeligt, at hun i forbindelse med øvelsen Markedspladsen fik mulighed for at starte på en frisk på et helt konkret område.
- Man får nemt nogle roller. I forbindelse med øvelsen var det legalt at sige: 'Hvorfor er det altid mig, der tager med børnene i svømmehallen? Jeg synes ikke, det er skægt.' Tænk, hvis der sidder en anden og synes, at det er helt vildt fedt, men som ikke tør spørge, fordi hun ikke vil tage den opgave fra mig, siger Agnete Hansen.
Mere strukturerede TRIO-møder
Som arbejdsmiljørepræsentant har forløbet gjort hende endnu mere bevidst om den rolle, hun har som bindeled mellem medarbejdere og ledelse – en rolle, der bl.a. betyder, at hun forud for TRIO-møder snakker med kolleger på alle stuer for lige at samle op og tage temperaturen, hvis der skulle være noget.
TRIO-samarbejdet har i det hele taget fået en saltvandsindsprøjtning, understreger tillidsrepræsentant for det pædagogiske personale, Helle Justesen.
- Vi har en mappe fuld af øvelser og værktøjer, vi kan bruge bl.a. for at få mere struktur på møderne og komme mere i dybden. Det vigtigste er dog, at vi har fået skabt et fortroligt rum, hvor vi tør sige tingene, som de er, og hvor vi har tillid til hinanden, siger hun.
Et andet værktøj handler om, at strukturere møder via en indsatsplan (se faktaboks), hvor man skriver op, hvad aktiviteten er, og hvem der gør hvad hvornår. Denne indsatsplan skal nu også bruges efter hvert stuemøde og på de kommende personalemøder, der pga. institutionens størrelse vil have MED-status.
Søg SPARK selvom I ikke har brug for det
For leder Theresa Berg Andersen lyder rådet til andre arbejdspladser, at de skal søge et SPARK-forløb, selvom de ikke synes, at de har brug for det. Inden fusionen var alle medarbejdere blevet uddannet i ICDP (International Child Development Program), så det faglige fundament var på plads.
Alligevel kan man aldrig vide, hvad der kan komme af storme, som kan blæse et hus afsted ud over slugten, som det skete i Jakob Martin Strids fortælling 'Da Lille Madsens Hus blæste væk', som har inspireret til navnet.
- Det er forbavsende nemt at få et SPARK-forløb, og jeg synes faktisk ikke, at man har råd til at lade være, fordi jeg tror på, at det er godt givet ud. Mange gange handler vi jo først, når problemerne opstår, men det er ærgerligt at vente så længe, siger Theresa Berg Andersen.
I forbindelse med fusionen havde ledere og medarbejdere givet hinanden håndslag på, at de ikke skulle brokke sig. I stedet skulle brokkerier og frustrationer skrives op i en lille bog, som de havde fået udlevet af leder Theresa Berg Andersen.
Efter 100 dage blev bøgerne fundet frem i forbindelse med en pædagogisk weekend. Her skulle man strege alt det ud, der var blevet løst. Og alt det, der ikke var blevet løst, skulle der snakkes om.
- Det viste sig, at rigtig mange af tingene var løst, men som SPARK-konsulent Karin Thomassen så rigtig sagde: 'Husk nu, at i den første tid, er I på en slags honeymoon, hvor alt er nyt og spændende. Det er efter de 100 dage, at virkeligheden melder sig', siger Theresa Berg Andersen.