digital stafet

Pointer fra stafet 1: Debat om brugen af data i kommunerne

Hvor ligger den etiske balance i brugen af borgernes data? Det var til debat på det første af tre temamøder om digitalisering i kommunerne, som Fremfærd Borger arrangerer.

Af Bettine Romme Andersen 20/10/2020

De tre temamøder går under navnet "Digital stafet i kommunerne" og har fokus på, hvordan teknologi og digitalisering giver kommunerne nye muligheder, men også skaber etiske dilemmaer og behov for kompetenceudvikling af medarbejderne.

Den første stafet var en politisk paneldebat om brugen af data og dataetik, der blev afholdt den 7. oktober på Teams.

LÆS OGSÅ: Digital stafet: Data kan forbedre borgernes liv, men hvor er den etiske balance?

Det diskussionslystne panel bestod af Christoffer Melson, IT-ordfører for Venstre, Socialdemokratiets kommunalordfører Birgitte Vind, næstformand for Fremfærd Borger og HK Kommunal Mads Samsing, Carl Christian Ebbesen (DF) næstformand for KL's udvalg for Arbejdsmarked og Borgerservice og kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune Bo Rasmussen.

Her kan du dykke ned i de otte vigtigste pointer og spørgsmål, som kom frem under debatten:

1) Borgerne skal have adgang til og forstå deres egne data og skal kunne give samtykke

Når vi begynder at bruge data mere i sagsbehandlingen, så er det vigtigt, at borgerne både giver samtykke til brugen af deres data, og at de forstår og kan overskue de data, der er opbevaret om dem.

2) Medarbejderne skal klædes på til at håndtere de etiske dilemmaer, som øget brug af data medfører

Når nye muligheder opstår, så kræver det, at den enkelte medarbejder er klædt på til at forstå de etiske dilemmaer. Medarbejderne ved nok godt, hvad kommunens mål og strategi er og kan arbejde efter det. Men er medarbejderen også klædt på til de etiske dilemmaer?

3) Jo mere komplekst og tungt et emne, jo mere skal medarbejderen blot understøttes af maskinen

Arbejdsdelingen mellem medarbejder og maskine kan være forskellig. Jo mere objektive afgørelser, jo mere kan de være drevet af en maskine, hvor medarbejderen måske blot skal referere en afgørelse. I mere komplekse sager skal medarbejderen blot understøttes af maskinen. Vi skal ikke derhen, hvor der ikke har været et menneske med til at vurdere en tung og kompleks sag. 

4) Øget brug af data ændrer behovet for kompetencer og rollen for medarbejderne

Brugen af algoritmer i sagsbehandlingen stiller medarbejderne i en ny situation: De skal på sigt både kunne udføre den faglige del af deres arbejde, kunne forklare algoritmens beslutninger og datagrundlag og kunne håndtere utilfredshed fra borgerens side med algoritmens resultater.

5) Der er jo altid sket menneskelige fejl i sagsbehandlingen. Er det anderledes, når fejlen er datadrevet?

Hvor meget har egentlig ændret sig? Der er jo altid sket fejl, og der har altid været en risiko for uigennemsigtighed eller arbitrære afgørelser, når mennesker har sagsbehandlet. Hvor meget ændrer det sig egentlig, når de fejl og den uigennemsigtighed nu kan skyldes en algoritme? Kan det databaserede ikke også være med til at fjerne det menneskelige arbitrære, eller i hvert fald afhjælpe det? Er det databaserede altid det onde og det menneskelige det gode?

6) Datanørden og fagnørden skal tale samme sprog

Der bliver brug for nye kompetencer, nye typer medarbejdere og nye samarbejdsflader i kommunerne, i takt med at brugen af data øges. Men hvordan får man en data scientist til at have den nødvendige forståelse for det fagområde, der arbejdes med? Hvordan får man en fagperson til at forstå datanørdens sprog og verden? Og hvordan får man de to til at tale sammen, så de kan løse udfordringerne sammen?

7) Data brugt med omtanke har potentialet til at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen

Data kan fx bidrage til, at kommunerne kommer tidligere ind i svære sager. Brugen af data bidrager også til, at sagsbehandleren får mere tid til de borgere, der har brug for personlig kontakt/sagsbehandling.

8) Kan vi udelade at bruge data, hvis brugen af data er til gavn for borgeren?

Kan vi tillade os at lade være med at anvende data, hvis det er til gavn for borgeren? Det stiller kommunerne i et dobbelt etisk dilemma, hvor brugen af data kan forbedre borgerens liv, mens beskyttelsen af private data kan bremse den mulighed. Hvilket etisk dilemma vejer tungest?

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Om "Digital stafet i kommunerne"
Fremfærd Borger står bag tre temamøder om digitalisering i kommunerne
  • Fra oktober 2020 til februar 2021 afholder Fremfærd Borger tre temamøder om digitalisering af kerneopgaven i kommunerne.
  • De tre temamøder skal inspirere, perspektivere og give et dybere indblik i muligheder og udfordringer ved digitalisering og teknologianvendelse.
  • Møderne skal blandt andet skabe dialog om digitaliseringens frigørende muligheder i forhold til udvikling af kerneopgaven, fagligheden og relationen mellem mennesker.

Temamøde 1 En politisk debat om data og regulering.

Temamøde 2 En halvdags konference, som sætter spot på nyeste viden om kompetencer og uddannelse i en digital fremtid.

Temamøde 3 En halvdags konference om, hvordan teknologianvendelse får en positiv virkning på borgernes oplevelse af kvalitet og tillid til kommunen.