Det sensoriske hjælpemiddel Store Bent

Tunge krammebamser og sansestimulerende teknologier skaber ro på botilbud

Beboerne på Kellersvej i Gladsaxe Kommune har store udviklingsmæssige udfordringer. Men velfærdsteknologi giver både beboere og medarbejdere ro i hverdagen.

Af Mette Dissing Sandahl 24/01/2022
Fremfærd

Ro og færre konflikter. Det har været målet med at deltage i Fremfærd-projektet "Velfærdsteknologi i dag- og botilbud" på det døgndækkede botilbud Kellersvej i Gladsaxe. De 31 beboere har moderat til svær grad af udviklingshæmning og forskellige ledsagehandicap som cerebral parese, angst og sansestimulerende problematikker.

I alt deltager syv kommuner i projektet. Her har beboerne på de to matrikler på Kellersvej de største motoriske og udviklingsmæssige udfordringer. Deres fællesskab er meget omskifteligt, og der skal ikke meget til for at bringe dynamikken i huset ud af balance.

- Uro hos en beboer smitter de andre. Det kan være en hård cocktail, når man kun er en-to personaler til stede, forklarer Anders Hingelbjerg. Han er ergoterapeut på Kellersvej og har stået for Fremfærdprojektet på stedet.

Gennem Fremfærd-projektet om velfærdsteknologi i dag- og botilbud så medarbejdere og ledere på Kellersvej en mulighed for at gøre en forskel i beboernes og medarbejdernes hverdag.

En sansebuffet for beboerne

Anders Hingelbjerg lavede en forundersøgelse af borgerne, som viste, at nogle beboere var i underskud på sansestimulering. Andre var overstimulerede. Derfor besluttede man at fokusere på sansestimulerende teknologier, som kan stimulere borgernes arousal – eller vågenhed. Det skal give beboerne mulighed for at finde ro og balance i hverdagen i fællesskabet.

Projektleder Anders Hingelbjerg og en række nøglekolleger deltog på et sansestimuleringskursus ved projektets begyndelse. Beboergruppen har så mange forskellige udfordringer, at én slags teknologi ikke kan løse alles udfordringer. På basis af sansestimuleringskurset besluttede man sig til at gå åbent og nysgerrigt til projektet og stillede, hvad projektleder Anders Hingelbjerg selv kalder, ’en sansebuffet’ til rådighed for beboerne.

Påvirkning af beboerne

En af de velfærdsteknologier, som blev indkøbt, er en Snoezelen-vogn. En beboer har udfordringer med at være i fællesskaber. Sansevognen giver baggrundslyd og blikfang, som han kan bruge til at holde sine udsving nede i perioder.

- Hans affektudsving med udadreagerende adfærd bliver mildere, og det bliver nemmere for ham at være sammen med andre. Det bliver også nemmere for andre at være sammen med ham. Personalet har nemmere ved at dysse ham ned igen, når det sker, forklarer Anders Hingelbjerg.

Hvad er Snoezelen?

Ordet Snoezelen er en sammentrækning af to hollandske ord snuffelen og doezelen, der betyder henholdsvis snuse og døse. Kontrollerede og behagelige sansestimuleringer med lyd, lys og duft giver personer, der har svært ved at bearbejde sanseindtryk, ro. Ved at skabe en sanseramme, som giver brugeren ro, kan han måske få overskud til at forholde sig til de tilbudte sanseindtryk.

Beboeren valgt selv

Beboeren bruger også Snoezelen-vognen om aftenen, når han skal sove i stedet for at få indslumringsmedicin. Den er rutineskabende for ham.

Beboeren valgte selv Snoezelen-vognen, fortæller Anders Hingelbjerg. I starten stod vognen i fællesrummet, men han har været god til at mærke, at den kunne noget for ham.

- Selv om vores beboere er udfordrede, så kan de ofte mærke, hvad der virker på dem og fortælle os om det, forklarer han.

- I begyndelsen var vi meget forsigtige overfor teknologien, for det er dyre ting. Men projektet kom for alvor i gang, da vi stillede teknologierne ud, og borgerne selv kunne vælge dem til, forklarer konsulent Christina Leeson, der har stået for det administrative i projektet.

Velfærdsteknologi er også detektivarbejde

Der har dog også krævet et stort analysearbejde at matche de enkelte borgere med den rigtige velfærdsteknologi. Medarbejderen har lavet sanseprofiler på flere af beboerne og vurderet, om borgerne søger stimulering, eller om de flygter fra den.

- Så går detektivarbejdet i gang. På basis af samtaler og observationer af dagligdagen, formulerer medarbejderne, hvad der kan gøre en forskel for borgeren. Så finder vi velfærdsteknologi, der kan lave de individrettede stimuleringer. Vi kan også se, at andre behov bliver mere udtalte, når vi stimulerer borgerne, forklarer Anders Hingelbjerg.

- De fleste med udviklingshæmning er understimulerede på muskel-led sansen, som er sansen for tryk i muskler og led. Muskel-led sansen er med til at udvikle evnen til at styre vores bevægelser, vores styrke, balancen og vores kropsbevidsthed. Det er den eneste sans, man ikke kan overstimulere, så vi har haft mange empatidyr, der har et tyngdeelement som del af projektet. Vi har for eksempel bamsen Store Bent. Han er nærmest nusset og elsket ihjel. En beboer vil gerne mosle og har stor gavn af tyngdedyner. Her er Store Bent hans redning. Store Bent er nærmest flyttet ind hos beboeren, fortæller Anders Hingelbjerg.

Støtte fra kommunen

Hele vejen gennem projektet har projektleder Anders Hingelbjerg og hans kolleger fået vigtig støtte fra konsulent Christina Leeson, som sidder centralt placeret i enheden for Hverdagsteknologi i Gladsaxe Kommune.

Hun har udformet den indledende projektbeskrivelse, hun har stået for det administrative i projektet, for indkøb samt erfaringsopsamling og har derigennem aflastet ledelsen og projektlederen på bostedet.

Viden og information om projektet er løbende blevet delt og spredt til andre, og det har givet lokalt ejerskab og stolthed over, at man har en velfærdsteknologisk spydspids i kommunen.

Projektet har givet overskud – trods Corona

Projektet er blevet gennemført i en svær tid på grund af Corona. Det faste personale har været stressede, fortæller Anders Hingelbjerg, og der var været mange vikarer. Men projektet har ikke været en stress-faktor. Tværtimod har velfærdsteknologien hjulpet beboerne til at være mere afbalancerede, så der opstået færre konflikter og kriser.

- Når der ikke opstår konflikter og kriser, har man mere overskud. Megen uro giver en følelse af, at man ikke har løst sine opgaver på en tilfredsstillende måde, forklarer Anders Hingelbjerg.

Christina Leeson supplerer:

- Teknologi kan som udgangspunkt skabe utryghed og murren i krogene. Projektet har levet i en svær tid, så det er flot, at vi overhovedet kan tale om arbejdsglæde og ikke arbejdsbelastning, siger hun.

Der er dog også kolleger, som oplevede den nye teknologi som noget fremmed, der ikke havde noget med dem at gøre. De blev berøringsangste og var bange for at bruge teknologien forkert eller for at komme til at gøre skade på beboerne.

For dem har det haft en stor betydning at se teknologien i brug i dagligdagen og at se den forskel, teknologien gør for beboerne. Teknologien har skullet bevise sit værd.

Tillid og tiltro fra ledelsen

Anders Hingelbjerg fortæller, at han har oplevet stor tillid og tiltro fra sin leder til at gennemføre projektet.

Han har fået prioriteret tid til opgaverne og til sparringsmøder hver 14. dag med konsulent Christina Leeson.

Imens har leder Sylwia Olsson taget sig af den daglige drift på Kellersvej, og Anders har været udførende på projektet. Han fremhæver, at de tre ben med leder, projektleder og administrator har været helt nødvendige for succesen:

- De tre ben er nødvendige. Ellers var projektet væltet, fastholder Anders Hingelbjerg.

Christina Leeson supplerer:

- De faste møder har gjort, at det er gået godt med implementeringen og fastholdelsen. Fremfærdsprojektets karakter betyder, at vi har arbejdet systematisk med erfaringsopsamling i stedet for alene at indkøbe teknologien og sætte den ud i verden.

En del af projektet er at bruge prøvehandlinger undervejs. Her tager man udgangspunkt i sin erfaring, undrer sig, foretager en prøvehandling, iagttager, reflekterer efter prøvehandlingen og iværksætter eventuelt en ny handling. Det har været ukompliceret. 

- Kan jeg se på beboerne om det er godt eller skidt? Når frustrationerne udebliver, fungerer teknologien, forklarer Anders Hingelbjerg.

Fortæl mig om det

Dokumentationen har ændret sig løbende igennem projektet, fordi det viste sig, at dokumentationskravet satte en stopper for medarbejdernes brug af velfærdsteknologien. Der er en modvilje mod dokumentation og data blandt medarbejderne, fordi man har så mange ting, der skal skrives ned i forvejen, forklarer Anders Hingelbjerg.

Han udviklede i stedet metoden ’Fortæl mig om det’, som gjorde, at tingene blev brugt. Her fortalte kollegerne ham kort og mundtligt, hvilke observationer de havde gjort, og dokumentationen tog Anders sig derefter af.

Anders og de øvrige medarbejdere har har efterprøvet effekten på borgerne, så det ikke kun blev enkeltstående tilfælde.

- Vi har stillet Snoezelen-vognen ud i fællesrummet og har set beboeren gå ud og hente den igen og vinke til os hele vejen ind på værelset igen. Den anden beboer har ledt efter Store Bent, når hans IPad var løbet tør for strøm. Når han har fundet Bent, sætter han sig ind i sofaen, og så får Store Bent et ordentligt kram. Kvantitativt kan vi måle på en teknologi som vaske-tørre toilettet, og hvor ofte vi har udskrevet salve eller hæmoridecreme. Men kvalitativt har vi haft færre tilfælde af high arousal, siger Anders Hingelbjerg.

Ro giver arbejdsglæde og tid til aktiviteter

- Med hjælp fra Fremfærdprojektet har vi fået en arbejdsplads, hvor både beboer og personale bedre kan være flere sammen. Flere af sanse-belastningerne er fjernet, og vi har mere fokus på det pædagogiske arbejde, forklarer Anders Hingelbjerg om den nye hverdag på Kellersvej.

Borgerne har fået lettere ved at kunne deles om omgivelserne, og personalet skal ikke være så nervøse for udadreagerende adfærd.

- Den øgede ro giver både personalet mere arbejdsglæde men også mere tid og overskud til at lave aktiviteter, når vi ikke laver brandslukning hele tiden, slutter Anders Hingelbjerg.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Krammebamse giver ro

På Kellersvej i Gladsaxe krammer beboerne sig til mere ro med bamsen Store Bent (billedet). - Foto: Gloria Mundi Care

Læs om projektet Velfærdsteknologi i dag- og botilbud

Projektets formål er at inspirere og stimulere til praksisnær kvalitetsudvikling i det faglige arbejde på botilbud ved anvendelse af velfærdsteknologi. Sociale tilbud i syv kommuner deltager. 

Ønsker du at høre mere om projektet, så kontakt:

Specialkonsulent Mie Bjerre, KL på MIBJ@kl.dk 
Konsulent Mette Bay Nyholm, Ergoterapeutforeningen på mbn@etf.dk

Gå til projektside

Om "Velfærdsteknologi i dag- og botilbud
særlige behov logo fremfærd

Projektets formål er at inspirere og stimulere til praksisnær kvalitetsudvikling i det faglige arbejde på botilbud ved anvendelse af velfærdsteknologi. 

Baggrund for projektet er, at flere borgere med psykiske og kognitive vanskeligheder har brug for støtte fra kommunerne, og flere med nedsat funktionsevne lever længere og har mere komplekse støttebehov. Det kalder på nye løsninger og en bredere vifte af faglige værktøjer og tilgange. Her kan nye velfærdsteknologiske muligheder stimulerer til både faglig udvikling og bedre oplevet kvalitet for borgere.

Ønsker du at høre mere om projektet, så kontakt:

Specialkonsulent Mie Bjerre (KL) på MIBJ@kl.dk 
Konsulent Mette Bay Nyholm (Ergoterapeutforeningen) på mbn@etf.dk