Når eleverne rammer de sidste år af folkeskolen, falder motivationen hos mange. Sociale relationer og sociale medier tager mere opmærksomhed, nogle oplever at skolen bliver mindre relevant, og enkelte elever trives ikke.

Så hvordan kan skolen styrke elevernes motivation? Det er det store spørgsmål, som ledelser og lærerteams fra otte skoler er gået i gang med at udforske. Det sker i Fremfærd-projektet Motivation i udskolingen, som i sidste uge afholdt fælles opstartsworkshop hos Danmarks Evalueringsinstitut – EVA i Holbæk.

Variation skal gøre eleverne livsduelige

Ledelser og lærerteams sad samlet i en ombygget gymnastiksal med ribber på væggene og klar efterårssol på det lakerede gymnastikgulv. Her hørte deltagerne oplæg om blandt andet motivation, og variation i undervisningen og aktionslæring, som de skal arbejde med i forløbet.

Men hvorfor skal skolen omorganisere sig og tilrettelægge undervisningen, så den styrker elevernes motivation, og øger deres læring og trivsel? 

Fordi behovet er stort, fortalte flere af de deltagende skoleledere: 

- Vi ser flere og flere børn, der har det skidt. Og vi har svært ved at holde dem motiverede for at være i skole. Så hvordan kan vi booste eleverne til at blive mere livsduelige? Sådan lød det fra Christiansfeld Skole i Kolding Kommune.

Drengene mangler motivation og pigerne får angst

Ledelsen fra Gildbroskolen i Ishøj fortalte, at de særligt oplever dalende motivation hos drengene, når de når 7. klasse:

- Det er især drengene og de tosprogede, som vi har svært ved at holde motiverede, mens pigerne styrter af sted og får gode karakterer og videregående uddannelser.

- Vi kan se, at eleverne har gode resultater, men på 7. klassetrin begynder vi at se nogle udfordringer i forhold til drengene. Vi skal gøre skolen til en magnet for de unge, så vi ikke har så meget fravær, supplerede ledelsen fra Vestskolen Afdeling Skovbakken i Odder.

Men det er ikke kun drengene, der kan opleve udfordringer med motivationen.

- Vi har nogle piger, som mistrives og har angst, så der er god grund til at se på, hvordan undervisningen er udformet og organiseret. Lige nu har vi en skole fra industrisamfundet, så vi håber, at det her projekt kan være med til at udfordre os, lød det fra souschefen fra Dalum Skole i Odense.

Viden skal også gøre politikerne klogere

Danmarks Lærerforening og KL er glade for at sætte så vigtigt et projekt i gang i regi af Fremfærd, fortalte uddannelsespolitisk konsulent Jan Bauditz fra Danmarks Lærerforening på vegne af parterne.

- Vi håber, at viden fra projektet kan bruges på mange andre skoler end dem, der er med i projektet. Men også over for politikerne på Christiansborg. Den nationale diskussion om en praksisnær- og anvendelsesorienteret undervisning kan få mere substans fra et projekt som dette, konstaterede han. 

Læs også: Motivation i udskolingen: Ud med rutinen og ind med elevinddragelsen

Hjernen kan koncentrere sig i 15 minutter

Variation er simpelthen en kognitiv nødvendighed, fortalte lektor Rikke Lawsen fra Københavns Professionshøjskole til deltagerne. Hun er en af de fire eksperter i aktionslæring, som kommer ud på skolerne og skal inspirere dem til at arbejde med variation i skolehverdagen.

- Eleverne har sunde kroppe og kloge hjerner. De peger selv på, at variation motiverer dem i undersøgelser. Vi ved, at vi kan koncentrere os i 15 minutter ad gangen. Så har vi brug for en anden type stimuli eller en eller anden form for forstyrrelse. Hjernen skal være aktiv for at lære noget, forklarede hun.

Hun pegede også på, at lærerne skal spørge deres elever om, hvilken variation de gerne vil have.

-  Eleverne i udskolingen kender skolen ind og ud og ved utroligt meget om, hvad det vil sige at gå i skole. De har mange flere aktuelle erfaringer med undervisning og det at være elever, end I har, fremhævede hun.

Start småt og få succes

Lærerne Mette Dahl Thellufsen og Malene Meyer var inviteret til at holde oplæg om deres erfaringer med projekt- og problembaseret læring som et middel til at skabe variation i undervisningen.

VPT fangede dem efter oplægget og spurgte, hvad deres vigtigste råd til skolerne i projektet er?

- De skal turde! Hellere starte småt og få succes med det, end at slå et kæmpe projekt op og så falde fra i frustration på grund af udfordringer med tid og strukturer, sagde Mette Dahl Thellufsen og Malene Meyer.

Variation er en ledelsesopgave

Netop udfordringer med tid og strukturer gør, at variation på skoleskemaet i høj grad også er en ledelsesopgave. Ledelseskonsulent Mikael Axelsen skal sparre med de deltagende ledere på skolerne om deres rolle og involvering i udviklingsprojektet og holdt oplæg om på workshoppen.

Han pegede på, at et forsknings-review af inklusion og eksklusion i skolen fra 2017 viste, at 80 procent af lærerne mener, at problemerne ligger hos eleven, når der er udfordringer. Kun seks procent af lærerne kiggede indad og mente, at problemet kunne ligge i undervisningen. Der må være grundlag for forbedring, mente han.

Så han opfordrede de fremmødte ledere til at prioritere opgaven, give sparring til projektlederne på den enkelte skole og sikre, at rammerne er til stede for, så eleverne kan opleve variation i hverdagen og forhåbentlig få motivationen for at lære tilbage.