
Designtænkning giver handling til verdensmålene
Fremtidens bibliotek er bæredygtigt. Det mener man på Aarhus Bibliotekerne, der inddrager borgere og skaber dialog om grønne løsninger.
På Aarhus Bibliotekerne har de i mange år arbejdet med designtænkning.
Grundtanken er, at brugerinddragelse er en kompetence, alle skal have. Derfor valgte Aarhus Bibliotekerne for flere år siden, at de ikke vil have en udviklingsafdeling med tre designere og en antropolog, men i stedet en udviklingsafdeling, der er hele biblioteket.
Det betyder, at alle knap 200 ansatte på Aarhus Bibliotekerne er blevet kastet ud i at lære forskellige designmetoder for at skabe indsigt i borgernes verden og kunne omsætte den viden til nye bibliotekstilbud.
Fremtidens bibliotek er bæredygtigt
Emilie Bohman Lange er uddannet antropolog og ansat som biblioteksformidler på Aarhus Bibliotekerne. Til daglig er hun tilknyttet Tranbjerg Bibliotek og arbejder med designtænkning.
- Fremtidens bibliotek er bæredygtigt. Verdensmålene er rammen, så hvordan kan vi inddrage borgere og skabe dialog og arrangementer, der understøtter det? Det spørgsmål blev starten på en lang række initiativer i lokalområdet i forbindelse med projektet "Fremtidens bibliotek", siger hun.
Mapping af målgruppen
For at sætte gang i de borgerrettede, grønne initiativer havde Emilie og hendes kolleger brug for mere viden om Tranbjerg som lokalområde: Hvem bor her? Hvilke foreninger er der? Hvad er der af Facebookgrupper? Hvad kan borgerne godt lide ved Tranbjerg?
- Det resultaterede bl.a. i et kort, der kom op at hænge i udlånsafdelingen, fordi borgerne sagde, at det er god viden, når man er ny i byen, og en mapping over samarbejdspartnere, som vi genbesøger hvert halve år, forklarer Emilie Bohman Lange.
Fuglevandringer med Bjarne
Biblioteket satte også et skilt op henvendt til borgerne, hvor der stod: "Hvad kan du godt lide ved Tranbjerg?"
- Her kunne borgerne lægge sedler, og mange svarede: "At de godt kan lide, at de bor tæt på naturen". Dernæst inviterede vi til et kaffemøde og spurgte borgerne: "Er der nogle, der kunne tænke sig at vise noget ved Tranbjerg, som de godt kan lide?" siger Emilie Bohman Lange.
På den måde startede vandringerne med Britta og senere svampevandringer med naturvejlederen og ture med Bjarne, der fortæller om fugle. For det viste sig, at der er rigtig mange, der har noget, de gerne vil fortælle om.
Deler Tinka-kort og fastelavnstøj
Et andet initiativ på Tranbjerg Bibliotek er deleriet, hvor folk kan aflevere stof- og garnrester, toiletruller, æggebakker mv til krea-projekter.
- Vi sætte en gammel reol op og tegnede nogle skilte og satte op. Så tænkte vi: "Gad vide, om folk vil bruge det, og det ville de, så vi udvidede med gamle aviser, syltetøjsglas mv. På den måde kan folk aflevere og hente ting, de skal bruge, siger Emilie Bohman Lange.
Deleriet er nu blevet udvidet til også at omfatte Tinka-kort, fastelavnstøj og mange andre ting. På den måde har det været muligt at tiltrække fx bedsteforældre, der skulle finde Tinka-kort til deres børnebørn og samtidig få en sludder om bæredygtighed.
- De andre biblioteker i Aarhus har også fået et deleri, men de ser forskellige ud alle steder, for man finder ud af, at lokalområder og mennesker er forskellige, siger hun.
Frøbibliotek og klimakæpheste
Der er også blevet lavet et frøbibliotek på Tranbjerg Bibliotek, hvor man kan låne frø for en sæson og bidrage med egne frø til samlingen.
- Det var også en idé fra en borger, der sagde: "Hvorfor deler I ikke frø, når I deler alt muligt andet," siger Emilie Bohman Lange.
Endelig står en særlig Verdensmålsgruppe i Aarhus for at lave gør-det-selv-kits, som udlånes til bibliotekerne, så medarbejderne her nemmere kan lave aktiviteter med borgerne.
- Der kan være, at jeg gerne vil lave frøbomber med borgerne. Så kan jeg bestille kittet, så får jeg alt, hvad jeg skal bruge. Det kan også være, at jeg vil lave klimakæpheste. Så får jeg et kit på det. På den måde laver vi ikke bæredygtighed, vi laver en kæphest af pap. Vi slår det ikke stort op, siger Emilie.
LÆS OGSÅ: Tre biblioteker eksperimenterer med grønt medborgerskab
Test af på dine kolleger
Hun har tre råd til andre kommuner og biblioteker, der vil igang med grønne indsatser:
- Brug dine kolleger: Test på dine kolleger, før du tester på borgerne
- Kom ud af huset: Man får meget viden, når man kommer ud
- Vær visuel: Brug en væg, tag billeder, tegninger og post it's
Lynkursus i design thinking
I det hele taget er det ikke så svært at arbejde med grøn omstilling og grønt medborgerskab. Men det kræver, at organisationen vil det.
- Alle nye medarbejdere kommer på et lynkursus i design thinking, og jeg har aldrig oplevet modstand fra mine kolleger. Det står i vores politikker, at det er den måde, vi arbejder, siger Emilie Bohman Lange.
Aarhus Bibliotekerne er på vej med et metodekatalog, der snart bliver trykt. Emilie og hendes kolleger har også lavet film om designtænkning, der snart kommer til at ligge på Aarhus Bibliotekernes hjemmeside.
Hvordan kan bibliotekerne gennem stærkt tværfagligt samarbejde forme fremtidens bæredygtige samfund og engagere borgere og civilsamfund i den grønne omstilling?
For at blive skarpere på det spørgsmål, deltager tre biblioteker i projektet "Grøn omstilling og grønt medborgerskab på folkebibliotekerne", der foregår i regi af Fremfærd Bruger.
Projektet indebærer et kompetenceforløb for bibliotekernes medarbejdere og ledere og redskaber til at forbedre det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
I den forbindelse holdt Emilie Bohman Lange, kulturformidler og antropolog på Aarhus Bibliotekerne, oplæg om designtænkning. Emilie sidder med i 'Designgruppen' i Aarhus - en gruppe, der koordinerer 'Design Thinking indsatsen' på Aarhus Bibliotekerne.