civilsamfundet

Det gode samarbejde med civilsamfundet: De 6 opmærksomhedspunkter

Projekt har identificeret potentialer og udfordringer for samarbejdet med civilsamfundet på baggrund af interviews i seks kommuner.

Af Irene Aya Schou 09/12/2025
Fremfærd

Der ligger et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund om at løse samfundets komplekse sociale problemer som mistrivsel, ensomhed og manglende livskvalitet.

Konsulenthuset Resonans har for Fremfærd Sundhed og Ældre undersøgt potentialer og udfordringer for samarbejdet med civilsamfundet. Det sker som led i projektet "Samarbejde med civilsamfundet", hvor FOA og KL har projektledelsen.

Analysen bygger på interviews med ledere og medarbejdere i Roskilde, Guldborgsund, Svendborg, Assens, Kolding og Københavns Kommune.

Ligeværdig samspilspartner

De tværgående indsigter, der er kommet frem, viser, at indsatsen med civilsamfundet skal være systematisk og ikke bæres af ildsjæle. Ellers bliver det ikke bæredygtigt. Analysen viser også, at intern opbakning og ejerskab både politisk og i ledelsen er vigtig.

- Der er et kæmpe potentiale i samarbejdet med civilsamfundet, men der er også en masse opmærksomhedspunkter og ting, der er svære, siger Anne-Mette Scheibel, der er seniorkonsulent og partner i Resonans.

Hun understreger, at samskabelse med civilsamfundet kræver, at man ser civilsamfundet som en ligeværdig samspilspartner.

- Som kommune kan man være tilbøjelig til at se tingene fra sit eget perspektiv og ønske at få fikset noget. Men samskabelse forudsætter, at man starter forfra og forsøger at forstå udfordringer og muligheder sammen, siger hun.  

LÆS OGSÅ: I Roskilde kan lægen henvise til fællesskab i lokalsamfundet

De seks opmærksomhedspunkter

1. Opbakning, ressourcer og ejerskab

Det er afgørende at sikre opbakning, ressoucer og ejerskab til samarbejdet med civilsamfundet. Ressourcer skal forstås bredt som både penge, tid og opmærksomhed. 

- Der er så mange konkurrerende dagsordener i de politiske systemer. Selvom samspil med civilsamfundet er en værdi i ældreloven, kommer samarbejdet ikke af sig selv. Det skal forankres på strategisk, organisatorisk og politisk niveau hos direktører og chefer, så det ikke alene er baseret på ildsjæle, der brænder ud eller får nyt job. Det er alt for sårbart, siger Anne-Mette Scheibel.

2. Kerneopgaven

Samarbejdet med civilsamfundet skal forankres som en del af kerneopgaven. Samarbejde med civilsamfundet handler om bredere værdier end blot de enkelte kerneydelser. Det handler om livskvalitet, trivsel, livsglæde og mindre ensomhed hos borgerne.

- Det er meget mere helhedsorienteret, så det er vigtigt, når vi arbejder med civilsamfundssamarbejdet, at vi får det koblet til den samlede kerneopgave. Her kan udfordringen være, at mange ser civilsamfundssamarbejde som en kan-opgave. Derfor bliver det nogle gange prioriteret fra, når der er er travlt, siger Anne-Mette Scheibel.

3. Roller og forventninger

En kommune, der samarbejder med civilsamfundet, har brug for medarbejdere, der går på tværs. Det kan være brobyggere, fællesskabsbyggere, civilsamfundskoordinatorer og andre, der har kontakten til de frivillige foreninger.

- Der er brug for personer, der går på tværs af forvaltninger. Det kobler sig igen til det strategiske, at det tværgående og det koordinerende skal prioriteres højt, siger Anne-Mette Scheibel.

4. Åbenhed og lukkethed

En kommune, der gerne vil samarbejde med civilsamfundet, må kigge indad og spørge: Er vi åbne overfor at invitere omverdenen ind?

- Nogle organisationer vil helst ikke forstyrres udefra, fordi det påvirker den stabile drift. Men vil vi samarbejdet, er vi nødt til at åbne mere op og få øje på værdien af samarbejdet. Det gælder også for de frivillige organisationer, siger Thomas Gedde Højland, direktør og partner i Resonans.

5. Frivillighed og rammer

Samarbejde med civilsamfundet er "ikke fri leg". Derfor er der behov for tydelige rammer, når man inviterer nogle ind i sin organisation. 

- Vi kan se i alle de kommuner, vi har besøgt, at der er behov for rammer og struktur. Det gør, at man også kan tale om forventninger til hinanden. Nogle af kommunerne bliver først på bagkant opmærksom på dette, og så er det bare med at få taget de nødvendige snakke, siger Thomas Gedde Højland.

6. Keep it simple

Samarbejdet med civilsamfundet kan nemt gribe om sig, og man kan let blive ambitiøs - både på egne, på borgerens og på de frivilliges vegne. Her kan det blive en hæmsko for at komme i gang, at man lige skal have mere viden eller stå på et bedre grundlag. 

- Så 'keep it simple'. Det handler om at komme i gang og få gjort sig nogle erfaringer og ikke gå i teoretisk selvsving. Det er gennem handling, vi finder ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, siger Thomas Gedde Højland.

Menneskelig værdiskabelse

Anne-Mette Scheibel understreger, at selvom flere af de seks opmærksomhedspunkter sigter mod det politiske, strategiske og ledelsesmæssige plan, så handler god samskabelse med civilsamfundet i bund og grund om relationer. 

- Det er egentlig ret enkelt: Når samarbejdet virker, sker der en menneskelig værdiskabelse, siger hun.

Så selvom mange organisatoriske ting skal falde på plads, er det allervigtigste det relationelle, medmenneskelig møde mellem borger og frivillig.

- Vi vil gerne have dygtige faglige medarbejdere, men der opstår noget andet i samarbejdet med civilsamfundet og frivillige, der ikke er betalt for det. Det kan man ikke som kommune producere, men kommunen og medarbejderne kan være med til at arrangere og facilitere mødet, siger hun. 

Baggrund for artiklen
netværksdag

Artiklen er skrevet på baggrund af et oplæg som Thomas Gedde Højland og Anne-Mette Scheibel fra Resonans holdt den 1. december 2025 i forbindelse med en netværksdag i Odense.

Her deltog godt 100 ledere og medarbejdere fra 40 kommuner. Fem kommuner holdt oplæg om, hvordan de samarbejder med civilsamfundet. 

Erfaringerne fra disse fem kommuner, Svendborg, Assens, Guldborgsund, Roskilde, Kolding, samt Københavns Kommune vil om kort tid blive samlet til et inspirationskatalog, der kan findes her på VPT.dk.

Billedtekst:

Guldborgsund Kommune skaber gode og nærende fællesskaber for seniorer i lokalmiljøet gennem 16 åbne mødesteder.

Kort om projektet:

"Samarbejde med civilsamfundet" er et partsprojekt mellem KL og FOA i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Formålet er at tilvejebringe erfaringer og konkret viden om, hvordan samarbejder imellem kommune, lokale fællesskaber og civilsamfund kan tilrettelægges og fungere bedst muligt i praksis.

Konsulenthuset Resonans står for at indsamle cases fra seks kommuner, der har gode erfaringer med samarbejdet.

De seks kommuner er:

  • Svendborg Kommune: Idræts- og bevægelsesfællesskaber og tæt samarbejde med civilsamfundet
  • Roskilde Kommune: Social henvisning og brobygning ud mod civilsamfundet
  • Assens Kommune: Strategisk og organisatorisk forankring af frivilligheden
  • Kolding Kommune: Demensvenlige lokalsamfund og modning af samarbejde med civilsamfundet
  • Københavns Kommune: Relationel guidning - en ny vej ind i fællesskaber
  • Guldborgsund Kommune: 16 åbne mødesteder med attraktive aktiviteter og fællesskab

Der er blevet afholdt et webinar den 29. august og en netværksdag den 1. december 2025 for godt 100 ledere og medarbejdere i 40 kommuner.

Casebeskrivelser fra de seks kommuner vil blive offentliggjort på VPT om kort tid.