
Sådan kan samarbejdet mellem kommune og lokalsamfund se ud
Konsulenthuset Resonans har indsamlet cases fra seks kommuner, der har gode erfaringer med at samarbejde med civilsamfundet.
Samarbejdet med civilsamfundet og pårørende er en bærende værdi i den nye ældrelov, men hvordan kan samspillet mellem kommune, lokale fællesskaber og civilsamfund tilrettelægges og fungere bedst muligt i praksis?
Det afdækker konsulenthuset Resonans i en ny casesamling, bestilt af Fremfærd Sundhed og Ældre. Casesamlingen indeholder cases fra seks kommuner, der har gode erfaringer med samarbejdet.
Omdrejningspunktet er det konkretet samarbejde mellem civilsamfund og fx plejecenter, aktivitetscenter eller hjemmepleje. Casen beskriver den proces, kommune og civilsamfundsaktører har været igennem for at nå det til gode samarbejde.
- Svendborg Kommune: Idræts- og bevægelsesfællesskaber og tæt samarbejde med civilsamfundet
- Roskilde Kommune: Social henvisning og brobygning ud mod civilsamfundet
- Assens Kommune: Strategisk og organisatorisk forankring af frivilligheden
- Kolding Kommune: Demensvenlige lokalsamfund og modning af samarbejde med civilsamfundet
- Københavns Kommune: Relationel guidning - en ny vej ind i fællesskaber
- Guldborgsund Kommune: 16 åbne mødesteder med attraktive aktiviteter og fællesskab








