En god ungeindsats bygger på struktur og kendskab
Tilgængelighed for hinanden og koordinering af det tværfaglige samarbejde er nøgleord for at lykkes med en sammenhængende ungeindsats.
"Det er ikke dine eller mine unge - det her er vores fælles unge".
Sådan lyder det fra en af deltagerne på temadag i projektet "En sammenhængende ungeindsats - til gavn for den unge".
Og det er hoved på sømmet i den udfordring, som ledere og medarbejdere i den Kommunale Ungeindsats (KUI) oplever i deres hverdag. Hvordan skaber vi et velfungerende og stærkt tværfagligt samarbejde omkring den unge?
Et samarbejde, som bygger på et fælles mindset med tillid, respekt og gode relationer på tværs af enheder og fagligheder.
Samarbejde på tværs til gavn for den unge
Det er en bunden opgave i kommunerne, at de i KUI skal samarbejde på tværs af beskæftigelse-, social- og uddannelsesområdet og levere en koordineret indsats for de 42.000 unge under 25 år, som hverken er i job eller uddannelse.
Men hvordan de er gået til opgaven, og hvor langt de er nået med det tværfaglige samarbejde omkring de unge siden opstarten i 2019, er meget forskellig.
15 kommuner fra hele landet deltager nu i et Fremfærd-projekt, som handler om at styrke den kommunale ungeindsats og dele de gode erfaringer og løsninger. I slutningen af november var 60 ledere og medarbejdere samlet til temadag, hvor ledelse, kultur og organisering var i fokus.
Efterlyser mere struktur og mindre ad hoc
Lisbeth Østergren, afdelingsleder i Odense (tv) og Lykke Søby, sagsbehandler i Jobcenter Vallensbæk.
I projektet deler kommunerne udfordringer og gode løsninger for at inspirere hinanden i forhold til deres tværfaglige samarbejde om de unge.
- Vi er meget optaget af at styrke det tværfaglige samarbejde. Lige nu er det ofte personbåret, fordi der ikke er en procedure for samarbejdet, så det bliver mere ad hoc og ikke så struktureret, som vi kunne ønske os, siger afdelingsleder Lisbeth Østergren fra Odense Kommune.
Hun er gået sammen med Lykke Søby, der er sagsbehandler i Jobcenter Vallensbæk Kommune, for at vidensdele om, hvad der særligt optager dem i forhold til organisering af samarbejdet om de unge.
- De seneste år har vi holdt vores udslusningsmøder, når de unge er færdig med STU, og det giver rigtig god mening, fordi det giver en god overgang fra ung til voksen, siger hun.
Tilgængelighed til kolleger er vigtigt
Under en øvelse, hvor kommunerne er delt op i mindre grupper, fortæller de hinanden om deres organisering og ledelsesstruktur. Og det står hurtigt klart for deltagerne, at de er organiseret meget forskelligt.
I Middelfart har de skabt en matrix-organisering, hvor fire tværgående chefer sammen sætter retningen for KUI-samarbejdet, og hvor medarbejderne mødes på tværs som fagprofessionelle.
Der er nedsat et koordineringsteam, hvor udfører-leddet, bestående af teamledere på tværs og uddannelsesvejledere deltager.
- Det er vores uddannelsesvejledere, der følger den unge, hver gang der en overgang, siger Bettina Hoffman, der er ansat som KUI-koordinator.
Hun fortæller også, at de har udpeget 40 medarbejdere, som hver anden tirsdag fra kl. 13-15 skal spærre deres kalender for at skabe plads til det tværfaglige.
- Det er for at sikre tilgængeligheden til hinanden. Og det er også et ledelsesmæssigt signal om, at vi skal prioritere det tværfaglige, siger hun.
Fokus på mindset og kultur
Som en del af det at skabe et fælles mindset og kultur omkring KUI har Middelfart Kommune i en årrække samlet alle aktører på ungeområdet (13-30 år) til et KUI-træf, hvor op imod 120 medarbejdere deltog.
- Styrken ved vores organisering og aktiviteter er, at vi er kommet så tæt på hinanden, at det gør de komplekse sager lidt nemmere at arbejde med, siger teamleder i Uddannelsesvejledningen i Middelfart Birgitte Arnholm Mørkøre.
KUI-koordinator Bettina Hoffman fra Middelfart og leder af Ungeenheden i Lolland Kommune Ole Larsen.
Lolland har fokus på fælles kultur
I Lolland Kommune har man organiseret KUI i en decentral ungeenhed med 19 medarbejdere - fem ungeguider, to fra SSP, to rusmiddelkonsulenter og ni UU-vejledere, og Ole Larsen er leder.
- Vi har brugt en del tid på at skabe en fællesskabsfølelse, for det var ikke enheder, der havde bedt om at blive sat sammen, men blev dannet på grund af KUI, fortæller han.
Helt lavpraktisk understøtter de den fælles kultur med struktur - blandt andet ved at lægge faste møder ind til UU-vejledere og ungeguiden, hvor der både tales fagligt, men også er plads til hygge.
Beskæftigelsesområdet og servicelovområdet er ikke en del af ungeindsatsen i Lolland, men der er et tæt samarbejde.
- Vi har fx to vejledere, der sidder fysisk på jobcentret, og vi er i samme hus som børne- og ungerådgiverne, så tilgængeligheden er sådan set fint, siger Ole Larsen.
Derudover har de en struktur for tværfaglig ledelse med en gruppe bestående af lederne af skoleområde, arbejdsmarked og børn og unge samt lederen af Forberedende grunduddannelse (FGU).
- Det er en kæmpe styrke, at vi har lederen af FGU med, fordi det giver et rigtig godt samarbejde, siger han.
Overgangsmøder er obligatoriske i Frederikssund
Frederikssund Kommune er den tredje kommune, der får lov til at dele sin organisering og ledelsesstruktur i gruppen med Lolland og Middelfart.
I Frederikssund har de samlet KUI i en ungeenhed, de kalder Ungekontakten. Den ligger under Center for Job og rådgivning.
- Vi har gjort meget ud af overgangsmøder fra barn til voksen, hvor vi har et ret systematisk samarbejde omkring alle unge, når de er 17 år, for at sikre at der er styr på job og uddannelse, støttedel, familie og det sociale, siger Sanne Dan Jensen, der er teamkoordinator i Ungekontakten.
Frederikssund har også en årlig KUI-temadag, hvor alle, der arbejder med unge, dog ikke ude på folkeskolerne, bliver samlet til en faglig dag.
- Vi har udviklet os meget siden starten i 2019. Der er stor vilje og nysgerrighed på hinanden, alle vil gerne arbejde på tværs, men vi mangler stadig noget mere strategisk. Så måske skulle vi kigge lidt mod jer i Middelfart i forhold til at få hele organisationen med, siger Sanne Dan Jensen.
Hvor er det særlig svært?
Som en del af kommunernes videndeling skulle de også pege på tre centrale udfordringer, som de oplever i arbejdet med den sammenhængende ungeindsats - uanset organisering eller ledelsesstruktur.
Frederikssund, Lolland og Middelfart var enige om tre ting, de synes, er svært.
Det første handler om, definitionen af en KUI-ung. Hvad skal der til for, at en ung skal have støtte fra Den kommunale ungeindsats (KUI). Det næste, de oplever er svært, er etableringen af tovholderfunktionen på medarbejderniveau, og den sidste ting er at have én fælles plan for den unge på tværs af forskellige fagsystemer.
Projektet løber frem til sommer 2024 og afsluttes med en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan organisere og lede det tværfaglige samarbejde i ungeindsatsen.