Det er sørgeligt, men sandt: Erfaringerne fra forskellige undersøgelser i psykiatrien viser, at borgere på institutioner og bosteder for psykisk syge ikke altid modtager den korrekte behandling med sovemedicin, nervemedicin, antidepressiver og antipsykotiske lægemidler.

LÆS OGSÅ: Plejehjem i København: Mere tillid gav færre medicineringsfejl

En af årsagerne kan, udover de udfordringer der i forvejen er i forhold til de borgere med psykiske lidelser og deres medicinering, være mangel på et tættere samarbejde mellem psykiatrien og de privatpraktiserende læger.

Der skal være sammenhæng i indsatsen

Det var i hvert fald, hvad man på bostedet Tangkær i Ørsted i Midtjylland så som et af de greb, der kunne hjælpe på netop dén udfordring. Så da ’Psykiatri på Tværs’ gav mulighed for at søge om midler til et samarbejdsprojekt, stod det at fokusere på et tættere og mere koordinerende samarbejde med de almen praktiserende læger, på bostedets ønskeseddel.

Helt konkret skulle ’Projekt Sundhedstjek’, som det hed, sikre en sammenhængende indsats mellem handleplaner og behandlingsplaner mellem Lokal Psykiatri Djursland og syv almen praktiserende læger:

- Vi manglede klart at mødes mere effektivt og at fokusere på medicin, somatisk psykiatri, livsstilsfaktorer og på, hvordan man kan arbejde med det i en social kontekst.

Forstander på Tangkær, Janne Martinussen

Efter etableringen af de indledende kontakter, besluttede ’Projekt Sundhedstjek’ bl.a., at en større helbredsundersøgelse ved den privatpraktiserende læge skulle være en del afhandlingsplanen for den borger med psykiske lidelser. Det var blot ét af mange enkle greb, der ikke kostede særligt på tid eller ressourcer:

- Vores oplevelse er, at det ikke har  skabt væsentlig ekstraopgaver for den enkelte læge, psykiater og medarbejder på Tangkær, men at alle parter tværtimod har oplevet en mere effektiv og systematisk faglig indsats, fordi vi har de her vedtagne ’tjekpunkter’, som vi forsøger at sikre i forhold til hver enkelt af de borgere med psykiske lidelser, vi er i kontakt med, forklarer overlæge Tove Mathiesen fra Lokalpsykiatri Djursland.

Enkle løsninger, stor effekt

Det skulle snart vise sig, at de meget enkle tjekpunkter havde stor effekt, blandt andet for medicinforbruget for de tilknyttede borgere. I 2011 blev medicinforbruget nedsat for 38 procent af de involverede borgere med psykiske lidelser. I 2012 er tallet steget til 41 procent af patienterne i projektet.

Janne Martinussen understreger dog, at det ikke er projektets formål, at de mennesker, der har behov for medicin, ikke skal have det:

- Det handler om, at mennesker med psykiske lidelser skal have den rette medicin til rette tid, og det kan vi sikre gennem et opmærksomt og tæt samarbejde mellem de aktører, der har den direkte kontakt til denne gruppe af borgere.

LÆS OGSÅ: Skab et godt samarbejde på tværs i psykiatrien

Simpelt og overskueligt

Derudover betød samarbejdet en hurtigere konstatering og forebyggelse af  livsstilssygdomme end tidligere:

- Vi er meget glade for, at vi ved at samarbejde bedre har været i stand til at skabe så konkrete resultater med enkle løsninger og få midler. Det har stor betydning for den enkelte borger, men også for samfundsøkonomien, at vi fokuserer på at samarbejde mere på tværs i psykiatrien, siger Tove Mathiesen.

Der er også gode råd til andre, der gerne vil opnå konkrete resultater med få midler ved at samarbejde på tværs:

- Det skal være simpelt og overskueligt, og det er vigtigt at få ledelsesfokus på området; det skal være en prioriteret del af den daglige indsats. Men derudover er det helt enkelt. Det koster ikke noget at koordinere det, sådan som vi har gjort, og det smarte er, at processen næsten uden videre kan overføres til andre steder, slutter Janne Martinussen.