Hus 17 i Holstebro

Analyse af arbejdsgange med medicin på botilbud har vist forbedringspotentialer

En nøje gennemgang af arbejdsgangene på botilbuddet Hus 17 i Holstebro har vist, hvor medarbejderne kan sætte ind for at skabe større sikkerhed omkring borgernes medicin.

Af Bettine Romme Andersen 18/05/2021
Fremfærd

Der er dokumenter, der detaljeret beskriver, hvordan håndteringen af medicin skal være i Hus 17 i Holstebro. Alle medarbejdere har på et tidspunkt fået undervisning i medicinhåndtering, men så går der travlhed og hverdag i den - og hvad sker der så?

Det har en tværfaglig gruppe medarbejdere og en sundhedsfaglig koordinator sat sig for at analysere.

- Vi har flere faggrupper sat os sammen og lavet en arbejdsgangsanalyse af udlevering af medicin, og vi kan se, at selv om vi har forkromede beskrivelser af, hvordan vi skal gøre tingene, så sker det ikke fuldt ud, siger kandidat i sygepleje Signe Dyekjær Skovsgaard, der er sundhedsfaglig koordinator for Patientsikkerhed og Sundhedsfaglig Virksomhed i Holstebro Kommune.

Analyse satte spot på PN-medicin

I Hus 17 i Holstebro bor 10 voksne borgere med psykiatriske diagnoser, og der er 11 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

Botilbuddet deltager i projektet Medicinsikre botilbud, og det er i den forbindelse, at Signe Dyekjær Skovgaard sammen med et mindre team af medarbejdere har lavet arbejdsgangsanalysen.

Den har blotlagt, at der er udfordringer med at følge op på brugen af PN-medicin, som er medicin, der gives efter behov, det kan eksempelvis være smertestillende eller medicin mod tankemylder.

- Når medicinen er givet, og det er registreret, så skal der være en opfølgning på, om medicinen har virket eller givet bivirkninger, og det er den del, som tit glipper, fordi vi glemmer det, beboeren er gået en tur, eller fordi det ikke bliver givet videre til en aftenvagt, fortæller socialpædagog Conny Thusholt.

Hun er del af det tværfaglige forbedringsteam, som også har deltagelse af bl.a. en social- og sundhedsassistent og en tillidsrepræsentant.

Tværfagligt samarbejde er vigtigt

Analysen af medicinprocessen startede som en brainstorm mellem de sundhedsfaglige ansatte, men på andet møde i forandringsteamet kom socialpædagog Conny Thusholt også med, og den tværfaglige tilgang har vist sig værdifuld.

- Jeg spørger om nogle andre ting og giver udtryk for en undren og usikkerhed i forhold til medicin, som vi socialpædagoger og ergoterapeuter kan have, fordi vi ikke har den sundhedsfaglig baggrund og kendskab til medicin, siger Conny Thusholt.

Arbejdet med analysen har ifølge sundhedsfaglig koordinator Signe Dyekjær Skovgaard gjort det tydeligt, at faggrupperne grundet deres forskellige uddannelsesmæssige baggrund ikke har samme forudsætninger for at løse opgaverne optimalt.

- At man skal observere og beskrive virkning og bivirkning er implicit for de sundhedsfaglige, men det er det bare ikke for andre faggrupper, som kan være i tvivl om, hvordan det skal vurderes, hvad der er normalt og ikke normalt, og hvordan det skal dokumenteres, siger Signe Dyekjær Skovgaard.

Hun fortæller, at arbejdet med analysen har bidraget til et trygt og åbent dialogforum faggrupperne imellem.

- Vi har skabet et rum, hvor vi tør tale åbent og stille alle spørgsmål, som man ikke får gjort i dagligdagen.

Utilsigtede hændelser tælles op

Arbejdsgangsanalysen var første skridt i arbejdet i projektet Medicinsikre Botilbud, hvor det for forbedringsteamet har handlet om at være undersøgende og tage detektivhatten på for nysgerrigt at undersøge egen praksis.

Nu er Hus 17 gået ind i næste fase. Her indsamler de data om evaluering af PN-medicin for at se, hvor stor udfordringen er og for at skaffe viden, der skal munde ud i prøvehandlinger, som skal forbedre arbejdsgangen.

- Vi er gået i gang med at indsamle data i vores dokumentationssystem. Det er ret håndholdt, hvor vi tæller, hvor mange gange medarbejderne giver PN-medicin og hvor mange gange, der sker en opfølgning, siger Signe Dyekjær Skovgaard.

- Selv om vi ikke har talt færdigt, kan vi klart se et forbedringspotentiale, siger hun.

Prøvehandlinger med borgerinddragelse

Når dataindsamlingen er færdig, sætter forbedringsgruppen sig sammen og laver et såkaldt driverdiagram, som kort fortalt beskriver et mål og hvilke indsatser, der skal til for at nå målet.

- Vi står nu der, hvor vi skal se på, hvor det giver mest mening at lave den første prøvehandling, siger Signe Dyekjær Skovgaard.

Forbedringsteamet ved allerede nu, at de vil have fokus på medicinsk sundhedspædagogik, hvor borgerne inddrages mere, end de bliver i dag.

- Jeg håber, at vi kan blive mere systematiske og bruge pædagogikken til at skabe mere ejerskab hos borgerne for egen medicin, virkning og bivirkning, siger Conny Thusholt.

Fokus på virkning og bivirkning

Projektet skal være med til at styrke patientsikkerheden for beboerne, som for manges vedkommende får meget medicin. Derfor er opfølgningen på PN-medicinen en vigtig brik, så borgerne ikke får mere medicin end nødvendigt.

- Det er vigtigt for borgernes trivsel og recovery, at vi ikke bare giver noget uden at se, om det har en effekt, og uden at borgeren selv er bevidst om effekten. Så jeg tror, at vi på sigt kan blive mere skarpe på, om det er nødvendigt at give PN, eller om det bare er noget, der er blevet rutine, siger socialpædagog Conny Thusholt.

Og suppleres af Signe Dyekjær Skovgaard:

- Det kan også være, at noget af det faste medicin giver bivirkninger, så det måske er det, der skal skrues på og ikke på PN, siger hun.

Alle medarbejdere skal ombord

Indtil nu har det mest været forbedringsteamet, som har arbejdet med projektet, men de øvrige medarbejdere er løbende blevet orienteret via tavlemøder.

- Vi har lavet en målstyringstavle, som viser, hvor langt vi er i processen, og den er i personalerummet, så alle kan se den og for at skabe synlighed, siger Signe Dyekjær Skovgaard.

Socialpædagog Conny Thusholt fortæller, at de øvrige medarbejdere er positivt stemt over for projektet, og hun glæder sig til, at arbejdet med prøvehandlinger kan få flere kolleger med ombord.

- Det er stadig lidt ukonkret for de andre, men jeg håber, at når det bliver bredt mere ud, så vil de også synes, det er spændende, for som pædagog kan man godt nogle gange synes, at medicin fylder lidt meget. Så vi skal være gode til at give plads til hinanden og lære af hinandens fagligheder, siger hun.

Medicin og pædagogik skal spille sammen

Der er generelt en god dialog og forståelse imellem faggrupperne om, at der skal være plads til alle fagligheder i arbejdet med håndteringen af borgerne og deres medicin, fortæller den sundhedsfaglige koordinator, Signe Dyekjær Skovgaard.

- Personalet er meget opmærksomme på, at medicin er én ting, og pædagogiske mestringsstrategier er noget andet. Men de er hinandens forudsætninger. Når struktur, rammer og mestringsstrategier ikke er nok, så er er medicin nødvendigt, men omvendt kan medicin heller ikke stå alene, siger hun.

Og det kan socialpædagog Conny Thusholt sagtens genkende.

- Mad og medicin er to nødvendige ting, som dækker de basale behov. Men det socialpædagogiske og ergoterapi er med til at bygge oven på og skabe recovery, så de ting skal gerne samarbejde, så man ser på det hele menneske, hvor der også skal være trivsel, socialt samvær, netværk og fællesskab - alle de ting som giver meningsfuldhed.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst

Conny Thusholt (tv) og Signe Dyekjær Skovgaard (th) står ved tavlen, som viser, hvor langt botilbuddet Hus 17 er i processen med projekt Medicinsikre botilbud.

Om botilbuddet Hus 17 i Holstebro
  • Der bor 10 borgere med psykiatriske diagnoser.
  • Der er 11 medarbejdere med blandet faglig baggrund: en sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og socialpædagoger.
  • Det er et døgnbemandet botilbud.
  • I Holstebro Kommune er det kun sundhedsfagligt personale, som må dosere medicin, så i Hus 17 er det udlevering og observation af medicinens virkning og bivirkning, som alle faggrupper arbejder med.
Om projektet Medicinsikre botilbud
Fremfærd Særlige Behov

Projektets formål er at øge patientsikkerheden for borgere på botilbud ved at nedbringe antallet af fejl med medicinering.

Det skal ske ved at arbejde med metoderne fra "I sikre hænder" på en række botilbud i 10 kommuner.

Botilbud i de deltagende kommuner får hjælp og støtte fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Projektet afsluttes med, at der udvikles en spredningsguide, som andre kommuner og botilbud kan blive inspireret af, ligesom det opdaterede materiale bliver stillet til rådighed for andre kommuner og botilbud.

Det er KL, FOA og Socialpædagogerne i regi af Fremfærd Borgere med særlige behov, der i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag projektet Medicinsikre botilbud