Det dialogiske rum, Det gode spørgsmål og Tale- og lyttepositioner er tre værktøjer, som proceskonsulent Gitte Hesselmann anbefaler, når I arbejder med peer education.

Hun har blandt andet brugt værktøjerne til et peer education projekt, hvor både aflastningstilbuddet Danahus og Boenheden Længen fik et markant lavere sygefravær, efter de havde udvekslet erfaringer med to arbejdpladser, der havde lavt sygefravær.

Det dialogiske rum

Det dialogiske rum handler om at finde frem til, hvad der kendetegner en god dialog, før den overhovedet er gået i gang.

Derfor stiller Gitte Hesselmann ofte det samme spørgsmål, når to arbejdspladser mødes for at lære af hinanden ved hjælp af peer education:

• Hvad skal der til for, at vi får gode og produktive dialoger om sygefravær og trivsel?

Få inspiration til, hvordan I skaber rammerne for en god dialog i Gitte Hesselmanns power points ’Skabelse af dialogiske rum’.

Det gode spørgsmål

Det gode spørgsmål går ud på at lytte til hinandens problemer og succeser og bagefter stille spørgsmål, som sætter refleksioner i gang og hjælper videre.

Læs også: 

Det er for eksempel ikke produktivt at stille spørgsmål som 'Hvorfor siger I ikke bare til beboerne, at de selv har ansvaret for...?' eller 'Hvordan foregår det egentlig på jeres MED-møder?'

Gitte Hesselmann giver nogle eksempler på emner og de gode spørgsmål, som gør den, der skal svare, klogere:

• Når I taler om åbenhed og information, kan et spørgsmål være: Kan I sige noget mere om, hvad I hver især savner?
• Taler I om mistro, kan I spørge: hvordan kommer det til udtryk? Hvad gør det ved jer?
• Er fokus på det negative, så kan I stille spørgsmålet: hvad gør det ved det positive?
• Er emnet støtte og omsorg for hinanden, så kan spørgsmålet lyde: hvordan holder I liv i det?
• Taler I om at være gode til at grine sammen, så kan I ganske enkelt komme med opfordringen: fortæl noget mere.

Tale- og lyttepositioner

Med fishbowl metoden kan I adskille tale- og lyttepositioner. Det er vigtigt, fordi informationer går tabt, fordi vi tror, vi ved, hvad den anden vil sige og derfor afbryder. Resultatet bliver, at vi ikke føler os forstået og ikke bliver klogere.

Læs også: Tre værktøjer til vellykket peer education

Hvis I skal hjælpe nogen videre, skal I først lytte til deres problemer, dernæst udtrykke jeres forståelse og endelig forklare, hvad I har hørt og hvad I selv ville gøre, hvis I havde de samme problemer.

En samtale, hvor I bruger fishbowl som værktøj, kan for lyde sådan:

Den ene arbejdplads taler om:

• Hvordan et bestemt problem opleves
• I hvilke situationer problemet ikke optræder
• Hvad personalet oplever som svært
• Hvad personalet kunne tænke sig at gøre i forhold til problemet
• Hvad personalet gerne vil have inspiration og støtte til

Den anden arbejdsplads lytter til samtalen og taler herefter om:

• Hvordan de ser problemet
• Hvad de selv ville gøre ved problemet
• Hvad der er godt i det, den anden institution gør
• Hvad de ville vi gøre mere af, ud fra deres erfaringer