Danskerne er stressede som aldrig før. Sådan lyder det igen og igen fra nye undersøgelser af befolkningens stress-niveau. Men kan vi nu tro på tallene? Skyldes de høje indikatorer på stress måske snarere, at vi er begyndt at bruge begrebet stress om stadigt mere? Når f.eks. Teknologirådet oplyser, at hver fjerde dansker føler sig stresset i hverdagen, og at hver femte er så stresset, at det går ud over livskvaliteten, hvad betyder det så helt konkret?

Overlæge, arbejdsmediciner og stressforsker Bo Netterstrøm vil hellere tale om en stigende arbejdsbelastning end om stigende stress. Stress er et symptom på en voksende belastning på arbejdspladsen, mener han. Og det er de såkaldte videnarbejdere, det går hårdest ud over.

- Der bliver stillet tiltagende store krav til vores produktivitet og effektivitet, og hvor det tidligere typisk var den ufaglærte akkordarbejder, der fik stress, så er det i dag de veluddannede - og måske især den veluddannede leder - som er i risiko for at udvikle stress, siger han.

- De, der førhen som regel havde overskud og følte, at de havde styr på deres arbejdssituation, er med andre ord nu kommet i klemme. Og det er nyt. 'Derfor er det ikke så underligt, at oplevelsen af stress stiger, siger Bo Netterstrøm.

Arbejdsmedicineren minder dog om, at det også er os selv, der er blevet mere stræbsomme i vores job.

Status på stress

Når Bo Netterstrøm bliver bedt om at give et øjebliksbillede af stresssituationen, henviser han til en undersøgelse foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet (AMI):

- Den viser, at kravene til folk på arbejdsmarkedet er blevet skærpet, og at det psykiske arbejdsmiljø alt andet lige er blevet dårligere de seneste par år.

Alligevel er billedet sammensat. Ifølge Bo Netterstrøm har mange virksomheder og organisationer af flere grunde taget stressspørgsmålet op. F.eks. har de oplevet skattede medarbejdere gå ned med flaget, og lært, at stress kan ramme selv den bedste. Desuden er situationen på arbejdsmarkedet sådan, at der mange steder er mangel på arbejdskraft. Det bevirker ifølge stressforskeren, at virksomhederne faktisk bliver tvunget til at tage stress alvorligt. Ellers kan de ikke holde på deres medarbejdere.

- Vi kan se, at folk søger derhen, hvor der er godt at være, siger han.

Af disse grunde spår Bo Netterstrøm, at en aktiv stresspolitik vil blive lige så almindelig som virksomheders forlængst hævdvundne alkohol- og rygepolitik. Stresspolitik vil blive et konkurrenceparameter. Så hvis han er pessimist på kort sigt, er han optimist på lang sigt.

- Befolkningen vil med tiden lære at håndtere stress.

LÆS OGSÅ: Hun vandt sin egen tid tilbage

Hvad den enkelte kan gøre

Men hvad kan den enkelte gøre - her og nu - for at ruste sig mod stress. Bo Netterstrøm giver tre gode råd.

For det første gælder det om at sætte mål for, hvad man vil med sit arbejde - f.eks. det næste halve år eller de næste fire år. Vil du være chef, eller er du på vej til noget andet?

For det andet gælder det om at strukturere sin tid, så man har en realistisk chance for at nå det, man sætter sig for. Dermed undgår man følelsen af at være utilstrækkelig, mener Bo Netterstrøm, som tilføjer, at 'det, du ikke når, er i grunden ligegyldigt'. Han efterlyser desuden, hvad han kalder for kunsten at sige pyt, dvs. at man ikke hidser sig op over småting.

Endelig gælder det om at styrke sin modstandskraft overfor stress, hvilket indebærer, at man skal dyrke sin familie, sine venner, kolleger og sit netværk. Det er nemlig i virkeligheden alt det sociale, man skal huske - alt det rundt om én. For det er her, vi lader op mentalt. Til modstandskraften hører også den fysiske form.

- Sørg for at få motion og ordentlig nattesøvn. Nattesøvn er en god indikator for, hvorvidt du er stresset. Hvis du sover dårligt, så se at gøre noget ved det, lyder det fra Bo Netterstrøm.

LÆS OGSÅ: Hvad er tidsmiljø?

Det rammer altid naboen

Men hvorfor lytter folk ikke til de gode råd? Det er jo ikke første gang, arbejdsmedicinere og stressforskere minder om gode forholdsregler mod stress. Det har Bo Netterstrøm også et bud på.

- Folk siger altid, at stress rammer de andre, eller at det er naboen, der får stress, men glemmer, at stress kan ramme alle, selv de mest overskudsprægede mennesker. Skulle de blive ramt af stress, indser de det almindeligvis for sent.

Folk er generelt for dårlige til at mærke efter, hvordan de har det - og reagere på det, vurderer Bo Netterstrøm. Især mænd.

- Det er typisk mænd, der kommer for sent i gang med at ændre adfærd eller ligefrem tror, de kan arbejde sig ud af det, og det er mildest talt en dårlig løsning, slutter Bo Netterstrøm.