vores opfattelse af, hvordan vi bruger tiden, hænger sammen med psykisk arbejdsmiljø. Foto: Colourbox

Hvad er tidsmiljø?

Hurtig tid, langsom tid, flow og fragmentation. En gruppe forskere fra Roskilde Universitet har sat navn på nye begreber, der beskriver den måde, vi oplever tid på, når vi arbejder.

Af Personaleweb 10/10/2014

Nogle opgaver udfører vi hurtigt og med en deadline hængende over hovedet. Andre udfører vi i dyb koncentration. Nogle gange oplever vi at arbejde i lange flows, andre gange bliver vi forstyrret af telefonen, emailen eller af kollegerne. Nogle oplever, at deres arbejdsopgaver er synkroniseret med kollegernes, andre oplever, at samarbejdet er ukoordineret, og at man spænder ben for hinanden. Alt det har betydning for, hvor effektive vi er, når vi arbejder. 

En gruppe forskere fra Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde Universitet har i samarbejde med HK Kommunal forsket i, hvordan vi oplever tid, når vi er på arbejde, og hvordan tid forholder sig til, hvordan vi opfatter det psykiske arbejdsmiljø og vores egen produktivitet. Forskerne har udviklet en række nye begreber, der beskriver tid og arbejde. Du kan læse mere om hurtig tid, langsom tid, synkronisering, desynkronisering, flow og fragmentation hos Arbejdsmiljøweb, der har har skrevet et lille tema om tidsmiljøer.

Læs temaet om tidsmiljøer her

Læs også Syv gode råd til et bedre tidsmiljø

Forskerne har studeret tidsmiljøer på fem kommunale og regionale arbejdspladser, og du kan læse og downloade hele deres rapport her.