Hun vandt sin egen tid tilbage

60-årige Barbara Gram blev først rigtig voksen, da hun var kommet over sit stresssammenbrud. Nu har hun lært sig selv bedre at kende, og har taget sig ret til at bestemme over sin egen tid.

Af Personaleweb 30/11/2005
Danske Regioner,
KL,
KTO

- Det var der ingen, der havde troet om mig. Selv min læge sagde, at jeg var den sidste, han havde troet, det ville ske for. Men nu skete det jo altså netop for mig.

60-årige Barbara Gram var den rolige, professionelle vært i Deadline-studiet. Hun havde styr på det hele og overskud til alt. Troede hun. Men en dag måtte hun lægge sig syg af stress og havde pludselig ikke engang overskud til at skrive en indkøbsseddel.

I dag er hun ovre sygdommen, og krisen har gjort hende klogere.

- Jeg er nok blevet lidt sent voksen. Der har været rigtig meget knald på hele tiden, så der har ikke været tid til eftertanke. Derfor trængte jeg til at blive klogere, lidt mere indsigtsfuld både i mig selv og i andre. Og det blev jeg efter mit sammenbrud, fortæller Barbara Gram, der stadig er på DR og er glad for sit job.

En af de ting, hun føler, hun er blevet bedre til, er at tage tid til sig selv.

- Det rammer jo ikke de sløveste og dovneste, det her. Det rammer dem, der vil klare det hele og vil gøre alting rigtig godt.

Barbara Gram, journalist, DR.

- Med fire børn, venner og den type arbejde jeg altid har haft, så er det i høj grad andre, der definerer ens tid. Men i stedet for hele tiden kun at gøre det, andre siger, skal man også gøre det, man selv synes, man skal. Det er jeg uden tvivl blevet bedre til. Nu er jeg bedre til at tage mig tiden til eftertanke, tiden til ro.

For Barbara Gram er massage, motion og gåture nogle af måderne at skabe ro på. Og så er hun blevet bedre til at mærke efter, hvor meget hun kan klare. Ikke kun af arbejde, men af livet i det hele taget.

- Man har en tendens til at skære ned på alt det sjove, alt det, man faktisk gerne vil. Men måske er det netop de ting, man får det godt af, og så skal man jo ikke skære dem væk.

Barbara Gram, journalist, DR.

- Jeg har en datter i Paris og ældre familiemedlemmer, der også har krav på opmærksomhed, så jeg kan godt få ret meget om ørerne. Men jeg kan se, når det bliver for meget og der bliver dynget for meget på. Og så skruer jeg lidt ned, siger hun.

Ellers har sammenbruddet ikke ændret hende. Måske lige bortset fra en enkelt ting:

- Før var jeg altid meget rapkæftet, og måske er mine omgivelser ikke enige i det her, men jeg synes ikke altid, jeg behøver at udfylde hullerne i enhver konversation længere. Og jeg kan se, når andre er, sådan som jeg var. Så der har jeg nok ændret mig.

Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327