sandby

Sosu-assistent: Selvom man er demensramt kan man da godt vinke til Dronningen

På Sandby Ældrecenter på Lolland er besøg på bodega og i børnehave lige så vigtigt som ro, renlighed og regelmæssighed. "Vi er altid sikker på opbakning fra vores leder", lyder det fra medarbejder.

Af Irene Aya Schou 20/02/2017
Fremfærd

Den lokale bodega eller Rådhuspladsen i København.

Hvis det giver livskvalitet til beboerne, er intet sted for fint eller for grimt for stedets 21 beboere. Det mener man på Sandby Ældrecenter, nord for Nakskov.

- Vi tør godt at springe ud i det. Vi har en leder, der siger: "Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse." Det princip kører vi efter, siger Charlotte Rasmussen, social- og sundhedsassistent på Sandby Ældrecenter.

80 procent af beboerne på Sandby Ældrecenter har en demenssygdom, resten har andre kognitive eller psykiske vanskeligheder.

Charlotte Rasmussen elsker at arbejde med mennesker, der er "ligeså skøre som hende selv". I hendes verden er det faktisk en kompliment at være lidt skør og impulsiv.

Vinke til Dronningen

Da Dronning Margrethe for et par år siden fyldte 75 år, fik hun den idé at fylde en bus med beboere og personaler og køre til København for at vinke til hende.

- Det gjorde vi, og vi hundefrøs, men vi fik første parket på Rådhuspladsen og havde en fantastisk tur, som der stadig snakkes om, siger Charlotte Rasmussen, der har arbejdet på Sandby Ældrecenter i seks år. 

Hun fik også den idé at tage beboerne med ned i den lokale børnehave én gang om måneden. Ideen kom sig af, at Charlotte havde datteren på fire år med på arbejde en dag og så, hvor meget især de ældre damer lyste op over besøget. 

- I børnehaven synger vi sange og hygger. Der går ikke ekstra personale på den konto. Jeg skulle alligevel have taget mig af de fire-fem beboere, der er afsted, siger hun.

Tur på bodega

På Sandby Ældrecenter er mottoet, at livet er for kort til at kede sig, og at det ikke nytter noget at sige 'det må du ikke' til borgerne. Da en ældre herre, der har en fortid som hjemløs og alkoholiker, ønskede at komme på værtshus og drikke nogle øl, var svaret derfor ja.

- Vi lavede en aftale med den lokale bodega om, at han kunne være der en time. Det gav ham rigtig meget, siger Karin Hansen, der er leder af Sandby Ældrecenter.

LÆS OGSÅ: Fem tiltag i arbejdet med borgere med demens

For Karin Hansen opstår livskvalitet i mødet mellem medarbejder og beboer. Som medarbejder skal man være nærværende. Det kræver, at man har plads til at sige fra og f.eks. sige: 'Det går bare ikke med mig og den borger i dag.'

- Jeg plejer at sige: 'Hvis vores borgere har det sjovt, har vi det også sjovt. Hvis vi har det sjovt, så har vores borgere det også godt,' siger hun og understreger, at ledere og medarbejder på Sandby Ældrecenter arbejder ud fra Lolland Kommunes værdisæt om tillid, kompetencer, åbenhed og fairness.

Livshistorier i spil

Også livshistorier spiller en afgørende rolle. Det handler om at vide: Hvad har beboerne lavet før i tiden? Hvad giver mening for dem nu?

- En stjernestund for en beboer, der har været landmand, er at komme ud på marken og sparke lidt til mulden, mens fru Hansen, der har været vant til at plukke blomster i sin have hver dag, skal ud i haven, skoven eller grøftekanten og finde blomster, siger Karin Hansen, der er uddannet sygeplejerske og har været leder på Sandby Ældrecenter i 10 år 

En beboer havde for vane at lægge sig til at sove midt på gulvet i opholdsrummet. Hvis personalet vækkede ham, blev han meget vred. Derfor besluttede personalet en dag at lade ham ligge.

- Så måtte vi sige til de pårørende. 'Han ligger der, fordi hans livshistorie er, at han har gjort rent i en togvogn, og at vi tænker, at han har været vant til at tage et hvil i toget, når det holdt stille.' Da han var færdig med sin powernap, stod han op og havde det godt, siger Karin Hansen.

Snoezel og frisørsalon

På Sandby Ældrecenter eksperimenteres der også med velvære indenfor plejehjemmets fire vægge. Centret har et bl.a. et snoezel hjørne, hvor beboere og medarbejdere kan slappe af til beroligende musik, storskærm med sansebilleder og udsigten til farverige boblerør.

Plejehjemmet har også en velværesalon, hvor beboerne kan få lakeret negle, vasket og krøllet hår. Det er tænkt som et tiltag for de borgere, som ikke kan lide at få vasket hår under bruseren, samtidig giver det en stemning af at være til rigtig frisør med dufte, dameblade og musik.

Til jul kører beboerne i kane, trukket af heste fra et lokalt ridecenter, og sidste år holdt plejehjemmet dyrskue både inde og ude. Så kom lokale folk med dyr, både heste, kaniner, får og geder.

Vi er alle tossede 

Som medarbejder er det fantastisk at kunne lave andre ting med beboerne end de rent praktiske, fortæller Charlotte Rasmussen.

- Det giver mig lyst til at gå på arbejde at gøre de her ting. Samtidig giver det beboerne livskvalitet. Jeg elsker at arbejde med mennesker, der er ligeså tossede som jeg selv, siger hun og understreger, at hun er stolt over at være social- og sundhedsassistent, og at hun for øvrigt også var stolt, dengang hun var social-og sundhedshjælper.

LÆS OGSÅ: Personale bruger livshistorier i pleje af beboere med demens

Det kræver støtte fra ledelsen at kunne gøre "skøre ting". Heldigvis er den altid til stede, påpeger Charlotte Rasmussen.

- Vi er altid sikre på opbakning fra vores leder. Derfor tør jeg træde ud over grænserne og prøve noget nyt, siger hun.

Kolleger tager vasketøjet

Det er ikke alle medarbejdere, der har lyst til at springe på en bus til København for at vinke til Dronningen eller tage kontakt til den lokale børnehave. Heldigvis er der plads til forskellighed.

- Så bliver de hjemme og passer de andre borgere og tager vasketøjet. Det er jeg dybt taknemmelig for, siger Charlotte Rasmussen og understreger, at medarbejderne hver formiddag holder møde i 15 minutter, hvor de koordinerer dagens indsats.

- Vi skal finde ressourcerne i den enkelte, både i medarbejderne og i beboerne. Jeg går på arbejde for borgernes skyld, og jeg kan lide at gøre de lidt anderledes ting, fordi jeg har set, hvilket succes det giver, siger Charlotte Rasmussen, der ikke vil høre tale om, at der mangler tid og ressourcer.

- Selvfølgelig har vi tid. Vi snakker om, hvor lidt tid vi har. Men det er et prioriteringsspørgsmål. Hvad er vigtigst: At der bliver gjort rent, eller at vi går en tur med en beboer? Måske kan vi lade opvasken stå eller vente med rengøringen til i morgen, siger hun.  

Hemmeligheden bag Sandby Ældrecenters succes er, at ledere og medarbejdere er positive og kreative og kan se muligheder, siger leder Karin Hansen.

- Vi har ikke flere ressourcer end andre. Alle kan gøre de her ting, hvis man har indblik i borgernes livshistorie. Livskvalitet kan også være, at borgeren bærer skrald ud, tømmer opvaskemaskine eller kommer smør på brødet. Hvis vi bare lader dem sidde i sofaen med hænderne i skødet, så kan de pludselig ingenting, siger hun.

Gode råd fra Sandby Ældrecenter
  • Tænk ikke, bare gå i gang
  • Skab en kultur, hvor det er nemmere at 'få tilgivelse end tilladelse', og hvor ledelsen altid bakker op
  • Hold kreativiteten i hævd og fejr succeserne (succeser har det med at sprede sig som ringe i vandet)
  • Giv plads til ildsjælene og respekter, at ikke alle er ildsjæle
  • Brug livshistorier aktivt - lav evt. en lille bog, der ligger fysisk inde hos borgeren
  • Hold korte personalemøder (tavlemøder) hver dag, hvor aktiviteter afstemmes
  • Lav et snoezelhjørne, hvor medarbejdere og beboere kan slappe af
  • Følg beboerne - også gerne på bodega
  • Find hverdagens stjernestunder. Det kan være at sparke i mulden, plukke blomster eller få lakeret negle
  • Opret en frisørsalon eller andet, der ikke koster ekstra, men som giver livskvalitet til borgerne
  • Forsøg ikke at begrænse demente i deres adfærd. Det skaber problemer
  • Brug frivillige f.eks. til at gå ture med beboerne eller køre kommunens lånebus
  • Brug ikke manglende tid og ressourcer som en stopklods eller dårlig undskyldning