Hvad siger man egentlig, når man som plejepersonale vil tale med en borger om døden? Hvordan og hvornår tager man samtalerne? Hvordan er samarbejdet med de pårørende og med de praktiserende læger? Og hvilke ritualer skal der være, når en beboer dør?

Der er mange spørgsmål forbundet med døden og den sidste levetid. 

På plejehjemmet Solsidecentret i Nibe i Nordjylland har man drøftet alle disse spørgsmål og er godt på vej til at blive en arbejdsplads, hvor medarbejderne ved, hvordan de tackler spørgsmål om døden. Det gælder både før borgeren flytter ind, mens borgeren bor på plejecentret, og når borgeren ikke er her længere. 

Denne viden samles nu i et materiale, som skal spredes til alle kommunens 38 plejecentre. Materialet skal gøre det nemmere for plejepersonalet at agere i et tabubelagt felt og geare organisationen til at få kigget på samarbejdet med pårørende og praktiserende læger og få skabt en kultur, hvor det er naturligt at tale om døden.  

- Der foregår rigtig mange gode ting ude på plejecentrene omkring dette emne, men det er ikke nødvendigvis nedskrevet og systematiseret. Ved at systematisere erfaringerne fra Solsidecentret og sprede det ud til andre plejecentre, sikrer vi kvaliteten alle steder, og at emnet bliver italesat, siger Line Stryhn, der er sundhedsfaglig konsulent i Aalborg Kommune og har fået til opgave at samle erfaringerne.

Snak om døden ved indflytningen

Solsidecentret er sammen med to andre plejecentre i henholdsvis Stevns og Gladsaxe Kommuner med i Fremfærd-projektet "Klar til samtalen". Formålet er at sikre, at medarbejdere og borgere taler sammen om den sidste tid, så borgernes ønsker efterleves. 

Det kan handle om at få etableret rutiner på plejecentrene, der gør, at man får taget hul på snakken allerede ved indflytningen, hvis borgeren ønsker det. 

- Vi har arbejdet på at kvalificere indflytningssamtalen ved på forhånd at sende spørgsmål ud til borgeren og de pårørende, som de skal overveje, fx om behandlingstestamente og ønsket om livsforlængende behandling, siger Winnie Rise, leder af Solsidecentret i Aalborg Kommune.

Plejecentret arbejder også med, at borgerens kontaktperson deltager ved indflytningssamtalen og i samtalen med lægen i forbindelse med indflytningen på Solsidecentret.

Systematisk opfølgning efter et dødsfald 

Også ritualer for døden er blevet drøftet. På Solsidecentret har man udsyngning, hvor personale og beboere synger en sang, når kisten bæres ud. Man lægger også en særlig dug på bordet og tænder lys i lysestager. På andre plejecentre sætter man billeder af afdøde op i opholdsstuen eller en lanterne uden for døren. 

- Det er vigtigt for personalet at få sagt ordenligt farvel, men det skal aftales med de pårørende, siger Winnie Rise og understreger, at Solsidecentret har udarbejdet en tjekliste i forbindelse med et dødsfald, der indeholder spørgsmål som: Hvad skal medarbejdere huske at spørge om? Og hvor meget skal man tale med de øvrige beboere om dødsfaldet? 

Der er også udarbejdet en kort spørgeguide, der sikrer, at medarbejderne ikke går alene med en masse tanker efter et dødsfald.  

- Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Medarbejderne skal have mulighed for at dele og 'aflevere' oplevelserne, siger Line Stryhn.

Snak om døden legaliseres

Medarbejdernes kvalifikationer har ligeledes været et emne. En del af projektet er at træne personalet i god samtaleteknik og løbende drøfte, hvordan man taler med en beboer om, hvordan han eller hun ønsker at dø. 

En del af kompetenceløftet kommer alene ved at sætte emnet på dagsordenen, mener Winnie Rise, der samtidig understreger behovet for at skåne medarbejdere.

- Det skal være legalt for en medarbejder at sige: 'Det kan godt være, at det er mig, der plejer at have fru Jensen og snakker godt med hende, men lige præcis nu, hvor hun er dårlig, er det nok ikke mig, der skal tage samtalen', siger Winnie Rise.

Samarbejde med praktiserende læger

Samarbejdet med de praktiserende læger spiller ligeledes en altafgørende rolle. Det er dem, der journalfører borgernes ønsker til den sidste tid og har ansvaret for at gøre oplysningerne tilgængelige for plejecentret. 

Her har man på Solsidecentret oplevet, at nogle praktiserende læger har været i tvivl om, hvorvidt de måtte videresende disse oplysninger til plejecentret.

- Disse tvivlspørgsmål er blevet afklaret gennem en fælles dialog, så samarbejdet nu fungerer rigtig godt, siger Winnie Rise og understreger, at det har stor betydning, om plejecentret samarbejder med mange forskellige læger, eller om man har én eller få plejehjemslæger.

På Solsidecentret er alle 83 beboere tilknyttet samme lægehus, hvilket gør samarbejdet lettere. 

Lægen spørger ind til behandlingsønsker

Som plejepersonale er man forpligtiget til at fortsætte livsforlængende behandling, også mod den ældres ønske, medmindre det er skrevet ned fra egen læge eller står i et livs- og behandlingstestamente. Derfor er det vigtigt, at borgere og pårørende får taget stilling i tide, påpeger Winnie Rise.    

- Mange borgere ved ikke, hvad et livs- eller behandlingstestamente er, men når de hører om det, synes de, at det er en god ide. Her har vi gode erfaringer med at anbefale de pårørende og borgeren at tale med den praktiserende læge om ønsker for behandling, når de alligevel taler med lægen om medicin ved indflytningen. Så kan lægen føre det til journal, så det kommer til at gælde, siger Winnie Rise.

Sundhedsfaglig konsulent i Aalborg Kommune Line Stryhn glæder sig over, at alle de erfaringer, man har gjort sig på Solsidecentret nu kan komme andre plejecentre til gavn.

- Det handler ikke kun om regler og instrukser. Det handler også om kultur, for alle beboere og pårørende er forskellige, og som medarbejder skal man arbejde i et felt af mange ønsker og ideer om, hvad man vil i den sidste tid. Derfor har vi forsøgt at nedskrive kulturen og komme med gode råd til, hvordan man kan arbejde med den sidste tid, siger hun.