Aarhus_følgeskab

Følgeskab med kollega styrker sosu-hjælperes faglighed

Sparring med kolleger og inddragelse i forbedringsarbejde giver udviklingsmuligheder for social- og sundhedshjælpere i Aarhus Kommune.

Af Irene Aya Schou 30/05/2023

Social- og sundhedshjælpere kan komme med ideer til forbedringer, som ikke kan udtænkes ved et skrivebord. Samtidig er de vigtige, når der skal afprøves, hvad der virker i praksis.

Det er en af grundene til, at man i hjemmeplejen i Aarhus Kommune har igangsat to initiativer, der fremmer kompetenceudvikling og udviklingsveje for social- og sundhedshjælpere. Det ene handler om systematisk sparring med en kollega, det andet om inddragelse i forbedringsarbejdet.

Kompetenceudvikling 1: Faglig sparring

Faglig og systematisk sparring foregår under overskriften 'borgernær kompetenceudvikling.' Det dækker over, at social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ufaglærte medarbejdere i alle hjemmeplejeteams hver 4-6 uge har følgeskab af en sygeplejerske eller terapeut på vagten.

 - Der er tale om et systematisk følgeskab, hvor social- og sundhedshjælperen kan sige: 'Jeg har brug for kompetenceudvikling på netop dette specifikke område', og så er der fokus på det fra den kompetenceudviklende sygeplejerske eller terapeut, der er tilknyttet det enkelte team, siger Louise Borup Nørgaard, der er faglig koordinator i Pleje og Rehabilitering i Aarhus Kommune.

Følgeskab hver 4. til 6. uge

Der sættes tid af før, under og efter følgeskabet. Målet er at understøtte en vedvarende kompetenceudvikling og opbygge en faglig lærings- og refleksionskultur i hjemmeplejen.

- Følgeskab kan svinge fra en enkelt opgave til, at den kompetencegivende medarbejder er med ude hele dagen. Efterfølgende mødes man til feedback og fælles refleksion: Hvordan gik det? Nåede vi det, vi skulle? Hvad er næste skridt? siger Louise Borup Nørgaard.

Susanne Wedel er social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Aarhus Kommune. Hun er glad for muligheden for at få praksisnær kompetenceudvikling hver 4.-6. uge af en sygeplejerske eller terapeut, som hun kender.

- Først taler vi om, hvad der skal fokus på. Det kan handle om håndhygiejne, kommunikation med borgeren eller noget tredje. Vi får at vide et par dage før, at der kommer en ekstra sygeplejerske eller terapeut med den dag, så vi også kan sige det til borgene, siger Susanne Wedel.

Kompetenceudvikling 2: Forbedringsmodel

Aarhus Kommune arbejder også med et andet ben i forhold til kompetenceudvikling af social- og sundhedshjælpere. Overskriften er 'kvalitetsforbedringer i praksis' og handler om læringsforløb, hvor medarbejderne lærer metoder og greb til at arbejde systematisk med forbedringer.

Læringsforløbet er et bredt tilbud til alle, og social- og sundhedshjælpere er en del af det.

- Det består af tre undervisningsdage over tre måneder. Mellem modulerne er der afprøvninger i praktik, hvor man arbejder med en konkret forbedringsindsats i et forbedringsteam, siger Linda Friis Jedig, der er kvalitetsudvikler i Pleje og Rehabilitering i Aarhus Kommune.

Bedre medicinhåndtering til borgere

Medicinhåndtering er ét eksempel på en indsats, som Susanne Wedel og andre af hendes social- og sundhedshjælper-kolleger har fået redskaber til at håndtere. Det handler om, at alle borgere skal have deres medicin til tiden.

Der arbejdes efter PDSA-modellen (plan, do, study, act), hvor man sætter mål, afprøver i praksis og måler på effekten. 

- Det handler om at arbejde systematisk, så forbedringer ikke beror på fornemmelser men på data. Her har social- og sundhedshjælpere en afgørende rolle i forhold til at sikre den gode kvalitet ude hos borgerne, fordi de ved, hvad der virker og ikke virker i praksis, og kommer med ideer, der ikke er opstået bag et skrivebord, siger Linda Friis Jedig. 

Frivilligt at udvikle faglig kvalitet

For social- og sundhedshjælper Susanne Wedel er forbedringsarbejdet et positivt tilvalg.

- Vores leder spurgte, hvem der havde lyst til at være med. Jeg synes, at det lød spændende, så jeg meldte mig. Vi er ikke i mål, for det er en proces, men vi bliver bedre og bedre til det, siger hun. 

Behov for ledelsesopbakning

Erfaringen fra Aarhus Kommune er, at der skal være en klar ramme for kompetenceudvikling og forbedringsarbejdet, som prioriteres af ledelsen. 

- Udmeldingen skal være: 'Vi vil læring. Vi vil udvikling af medarbejderne. Hele vejen rundt', lyder det fra faglig koordinator Louise Borup Nørgaard.

Baggrund for artiklen:

Artiklen er skrevet på baggrund af et oplæg, som Linda, Louise og Susanne holdt i maj 2023 i forbindelse med en dialogdag i Aarhus.

Dialogdagen blev afholdt af FOA og KL med deltagelse af ledere og social- og sundhedshjælpere fra flere kommuner. De deltager alle i et projekt, der skal styrke social- og sundhedshjælperfaget og synliggøre nogle af de udviklingsveje og kompetenceudviklingsmuligheder, der er for social- og sundhedshjælpere.

LÆS OGSÅ Styrk fokus på social- og sundhedshjælpere samt faget

 

Billedtekst

Social- og sundhedshjælper Susanne Wedel (th) i samtale med kompetenceudviklende sygeplejerske Jane Rasmussen.

Kort om projektet:

Projektet Styrkelse af social- og sundhedshjælpere samt faget” har til formål at styrke fokus på social- og sundhedshjælperfaget samt indholdet i faget med henblik på, at flere social- og sundhedshjælpere får lyst til at blive og udvikle sig inden for faget. Derudover har projektet til formål at synliggøre eksisterende udviklings- og karrieremuligheder.

Projektet blev aftalt ved OK21, og projektledelsen består af FOA og KL. Det forventes afsluttet i efteråret 2023.