Buens SPARK-forløb

Kunsten at tale om faglighed uden at nogen tænker: 'Jeg dur ikke til noget'

En arbejdsplads fik SPARK-hjælp til at håndtere forandringer og blive klædt på til at modtage nye kolleger og borgere. For hvordan etablerer man det gode samarbejde, når der skal ansættes flere pædagoger i stedet for plejepersonale?

Af Irene Aya Schou 03/09/2018

- Ingen har haft det dårligt. Ingen er blevet kede af det. Det er den svære kunst, når man snakker faglighed, for man rammer jo folk på ét eller andet. Vi kunne nemt have haft nogle, der tænkte: 'Jeg dur ikke til noget.'

Det er tid til refleksion for leder Gitte Hviid Christiansen efter et SPARK-forløb, hvor hele personalegruppen på Botilbuddet Buen i Hjørring har arbejdet med det gode samarbejde med SPARK-konsulent Karin Thomassen.

Boost til pædagogikken

Hvordan sikrer man fælles retning i forhold til borgerne? Hvordan sikrer man mod og nysgerrighed i forhold til nye faglige tiltag? Og hvordan sikrer man en god arbejdspladskultur og et godt samarbejde mellem forskellige fagligheder i en tid, hvor én faglighed - nemlig pædagogikken - er nødt til at blive opprioriteret?

- Der skal ansættes flere pædagoger, for bostedet har brug for et ordentligt boost på den pædagogiske faglighed, men samtidig er der brug for, at alle fagligheder kommer i spil i forhold til kerneopgaven, siger leder Gitte Hviid Christiansen.

Netop håndtering af forandringer og det at blive klædt på til at modtage nye kolleger og nye borgere har været temaet for de fire SPARK-møder med personalegruppen, der har MED-status - og hvor alle 10 medarbejdere derfor har deltaget.

En del af forløbet kom til at handle om at formulere en jobannonce og derigennem sætte fokus på det, bostedet ønsker af en ny medarbejder. Botilbuddet Buen stod foran at skulle ansætte en pædagog og skrive et jobopslag. Derfor gav øvelsen god mening.

Gennem øvelsen kom medarbejderne, der består af socialpædagoger, social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt to ufaglærte, helt tæt på kompetencer og fagligheder og fik fod på, hvad de står for og gerne vil have.

Ramt på fagligheden

Udover at få mere seriøse jobansøgninger og ændrede formuleringer som ”vi skal lære sammen” har arbejdet med annoncen givet et indblik i den frygt for ikke at være god nok og kunne klare tidens krav, der ligger i mange medarbejdere, ikke mindst i en forandringstid. Undervejs i forløbet kiggede en medarbejder på annoncen og sagde: "Hvis det var i dag, ville jeg ikke kunne søge og få det job".

- Der var nogle, der blev ramt på deres faglighed, men vi fik sat ord på, at vi er forskellige, og at vi supplerer hinanden, og alle gik fra mødet med en følelse af: "De kan jo ikke gøre det uden os", siger Line Pedersen, der er social- og sundhedshjælper og TR-suppleant for FOA-gruppen.

Det med at tale om fagligheder og behovet for mere pædagogisk viden uden at sætte pædagoger op på en piedestal, har givet en fælles faglig højnelse, fortæller Jacob Køster Larsen, der er arbejdsmiljørepræsentant på Buen og uddannet socialpædagog.

- Enhver forandring sender chokbølger gennem en personalegruppe. Alt andet vil være underligt. Men vi har været gode til at gribe det, der var svært, og få snakket om det. Den faglige bevidsthed er højnet enormt, og det mest fantastiske er, at alle er kommet på banen og har fået vist, hvem de er både som mennesker og som fagpersoner, siger han.

Undervejs i SPARK-forløbet har personalegruppen også arbejdet med en strategi for arbejdspladskulturen. Her blev det besluttet, at der skal være fælles refleksioner på alle vagter, og at personalemøderne i højere grad skal bruges til dialog fremfor information.

Der er ikke lavet om på vagterne som følge af kulturændringen - det er bare blevet italesat, at overlap mellem eksempelvis dag- og aftenvagter og mellem aften- og nattevagter skal bruges til refleksion.

Karin anvender mange forskellige læringsstile, og den måde, hun lavede plancher på, gør, at jeg kan huske det. Jeg er meget visuel.

Citat: Gitte Hviid Christiansen, leder af Buen

Individuelle læringsmål

For leder Gitte Hviid Christiansen har det været afgørende ikke at tabe nogen kolleger undervejs og få fokus på, at alle har ressourcer. Derfor husker hun tydeligt, hvad hun sagde til medarbejderen, der ikke mente sig i stand til at søge det nye job på Buen. "Du er en enorm ressource. Du har stor erfaring. Hvordan får vi spillet dig god?"

Samtidig har hun efterfølgende iværksat en runde MUS-samtaler for at kunne samle op på det, der eventuelt ikke blev sagt i plenum.  

For i bund og grund er det dét, det handler om - at alle bliver spillet gode, føler sig værdsat og lærer at kigge på egen praksis, så de forstår, hvad de bidrager med. Som en del af SPARK-forløbet har medarbejderne mellem møderne haft individuelle læringsmål. Det kan være at blive nysgerrig på, hvorfor en kollega altid lykkes med den gode relation til en borger, mens man selv har det svært.

- Det kan også være totalt lavpraktiske ting, der gør hverdagen nemmere. Som at blive bevidst om, at man måske skal smide vasketøjet på sengen i stedet for på gulvet, så man ikke skal bukke sig efter det, siger Line Pedersen.

For Jacob Køster Larsen har de individuelle læringsmål givet ham en større forståelse for, at han er en del af en gruppe.

- Jeg er et rodehoved. Hvad har det af konsekvenser for andre? Vi har øvet os i at sige, at vi er en del af et fællesskab, siger han. 

Ved hvert møde blev erfaringerne fra de individuelle læringsmål samlet op via en læringsmatrix eller et ”siden sidst-skema”, hvor man i små grupper stiller hinanden fire spørgsmål: Hvad gjorde vi? Hvad skete der? Hvad betød det for os? Hvad lærte vi, og hvad gør vi fremover? (se faktaboks til højre)

Dialog giver tryghed

I det hele taget har det givet et mentalt boost og en følelse af: ”Jeg er sgu meget god som jeg er” at blive bevidst om sine handlinger og sin faglighed.

- Vi har lige evalueret forløbet. Her fremhæver kollegerne, at vi har opnået en større grad af tryghed i gruppen. Denne tryghed giver os mod til at stå ved dem, vi er, men også til at komme mere på banen. Vi har fundet ud af, at vi alle sammen har kvaliteter og en faglighed. Vi skal ikke kunne det samme, men sammen er vi stærkere, siger han.

For leder Gitte Hviid Christiansen opleves forandringen på de indre linjer som en større åbenhed i forhold til at snakke om pædagogik og udfordringer på jobbet.

- Tidligere har nogle måske haft en tendens til at gå og putte sig. Det kan være, at man har været bange for at åbne op, for så kan det jo være, at 'jeg ikke dur'. Jeg synes, folk er blevet bedre til at åbne sig og sige: 'Jeg har den her udfordring. Hvordan kommer jeg videre med det? Hvem kan byde ind med noget?'

Fælles retning i forhold til borgeren

Har SPARK-forløbet betydet noget i forhold til borgerne?

- Ja, helt sikkert. Der er meget mere tydelighed i det, personalegruppen laver og meget mere fælles retning og fælles forståelse for, hvad kerneopgaven er. Det kommer borgerne til gode, siger Gitte Hviid Christiansen, der lige har sendt de sidste medarbejdere afsted på neuropædagogisk efteruddannelse.

Det er nemlig ikke nok at ansætte nye pædagoger. Alle skal kunne tale det fælles sprog. Derfor valgte Gitte Hviid Christiansen, at også social- og sundhedshjælpere og ufaglært personale skal på skolebænken.

- Det har været en hård omgang, men én blev sat sammen med Jacob, der er en stærk pædagog. Det betyder, at hun nu forstår noget af sproget og har fået nogle redskaber, siger lederen. 

Hvad betyder det, at hele personalegruppen har været med i SPARK-forløbet?

- Det gør en stor forskel. Alle har været med og har et ejerskab i det. SPARK-konsulenten Karin har en fantastisk evne til at få alle med, men det, der står klarest for mig efter forløbet, er den fællesskabsfølelse, der er skabt, så vi nu forstår, at vi komplementere hinanden og derved højner hinandens faglighed, siger Jacob Køster Larsen.

 
Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Ansøg nu
SPARK

Læs mere om, hvordan SPARK kan hjælpe jeres arbejdsplads.

Det tilbyder SPARK

Søg et gratis forløb med en SPARK-konsulent .

Se hvordan I søger her. 

Det siger konsulenten:

De er kommet rigtig langt i forhold til at anerkende hinandens forskellige bidrag til kerneopgaven. De har virkelig fået øje på, hvad hinanden kan, og det er blevet naturligt for dem at spille bold op ad hinanden. Samtidig har de en leder, der maser på og siger: ’Vi skal den vej.’ Metoden med at udvikle en jobannonce er ikke beskrevet nogen steder, men blev opfundet i samarbejde med arbejdspladsen. Vi fik sat faglighederne i spil igennem denne øvelse, som gav helt vildt god mening og var meget givtig.

De interviewede:

Gitte Hviid Christiansen, leder (tv), Jacob Køster Larsen, AMR og socialpædagog, Line Pedersen, TR-suppleant for FOA-gruppen og social- og sundhedshjælper.