etik

Sådan kommer I i gang med at arbejde med etik

I arbejdet med meget støttekrævende borgere står man som medarbejder og leder dagligt med dilemmaer, hvor man ikke får svaret givet, men selv må ræsonnere. Her får I en række gode råd til, hvordan I kan komme i gang med at arbejde med etik.

Af Fremfærd 01/05/2019
Fremfærd

At arbejde med etik giver først og fremmest en ramme for at analysere jeres praksis. I arbejdet med meget støttekrævende borgere står man som medarbejder og leder dagligt med dilemmaer, hvor man ikke får svaret givet, men selv må ræsonnere.

Arbejdet med etik kan give et ståsted, en bedre forståelse af, hvorfor man tænker, som man gør, hvorfor man måske er uenig med sine kolleger og en afklaring af, hvordan man kan handle.

I bør afklare, hvad I ønsker at opnå hos jer, og om det er arbejdet med etik, der er svaret for jer.

  • Hvad ønsker I at opnå?
  • Hvad skal arbejdet omkring etik svare på?

Hvis svarene på disse spørgsmål er, at I ønsker noget at hænge jeres indskydelser, ræsonnementer og beslutninger omkring borgeren op på, er arbejdet med etik måske svaret. Hvis I ønsker at etablere et refleksionsrum, der kobler sig til værdidebatter, er etik måske svaret.

Det er ikke vanskeligt at I få et fælles afsæt for drøftelserne - men det er vigtigt. En fælles begrebslig og analytisk ramme til forståelse af pligtetik, nærhedsetik og konsekvensetik og de etiske principper. Kun med en fælles introduktion til begreberne, har I et afsæt for ikke at tale i øst og vest, men tale om det samme.  Alle skal klædes på og se det meningsfulde i at beskæftige sig med etik i arbejdet.

Bjergbo i Thisted Kommune har fået undervisning af konsulentfirmaet Etikos (www.Etikos.dk), men der findes også andre måder at blive introduceret til begreberne. Måske har I en udviklingsafdeling, I kan spørge om hjælp.

Etik er ikke en socialfaglig tilgang til arbejdet med borgerne, men handler om værdier. Det er vigtigt at have en fælles, faglig tilgang eller en metode i arbejdet med borgerne.

På Bjergbo har de gode erfaringer med at lade KRAP være den socialfaglige tilgang, som arbejdet med etik bygger ovenpå. KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik og er reelle pædagogiske værktøjer, hvor den etiske dimension er en øvre referenceramme for medarbejderne.

Kulturforandringer sker ikke af sig selv, men sker ved at tale og tænke anderledes om arbejdet. Arbejdet med etik skal prioriteres og holdes ved lige. Det gøres gennem "principspotting", der gør det muligt at tale om nogle svære dilemmaer i arbejdet på en respektfuld måde. Principperne er:

  • Selvbestemmelse
  • Værdighed
  • Integritet
  • Sårbarhed

Det er oplagt at arbejde med borgercentrerede dilemmaer. det kunne fx omhandle omsorgsforpligtelsen vs. selvbestemmelse, hvorfor det er vigtigt/ikke vigtigt at være en del af fællesskabet etc. 

Bjergbo har erfaringer med at bruge den etiske dimension på organisatorisk niveau, fx i forbindelse med trivselsmålinger: Hvorfor synes vi, at arbejdsklimaet er konfliktfyldt? Hvad handler det om, når sproget bliver forrået i én af afdelingerne? Etc. 

Det er vigtigt at have etikambassadører (tovholdere), der har en grundig viden og derfor kan fungere som sparringspartner for de øvrige medarbejdere. Derudover er det vigtigt, at etikambassadørerne har ansvar for at holde drøftelserne ved lige.

Det er et stort ansvar, og det kræver mandat i form af ledelsesopbakning.