Sådan arbejder vi med rummelighed
Rummelighed i praksis var temaet for en konference, som KL og Forhandlingsfællesskabet holdt i København den 8. maj. Nogle af deltagerne fortæller her, hvordan de arbejder med rummelighed og inkluderer folk på kanten af arbejdsmarkedet.
Hvordan skaber kommunerne muligheder for at få nogle borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på en jobmulighed på en fornuftig måde, hvor både borgere og arbejdspladsen får en fælles gevinst?
Det spørgsmål var på dagsordenen på konferencen 'Rummelighed i praksis' arrangeret af KL og Forhandlingsfællesskabet 8. maj. Den 2. juni bliver der holdt en lignende konference i Aarhus, og den kan du stadig nå at tilmelde dig her.
Deltagere var blandt andet medarbejdere, ledere, HR-konsulenter, tillidsrepræsentanter og organisationsfolk med interesse i rummelighed.
Vi stillede nogle af deltagerne spørgsmålet: Hvordan arbejder I med rummelighed, og hvilke pointer tager I med hjem fra idag?
Herunder kan du se nogle af svarene.
Steen Molter Pedersen og Jette Jensen, HR-afdelingen, Det fælleskommunal selskab I/S Affald plus i Næstved.
Hos os åbner vi for alle typer af mennesker, der på den ene eller anden måde har brug for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Vi gør det, fordi vi har et socialt ansvar som arbejdsplads. Vi har både gode og dårlige oplevelser, men mest gode.
En vigtig pointe i dag er, at alle skal have en chance, og at det er hele virksomheden, der skal være med. Det er en fælles opgave. Hos os har vi flere forskellige typer arbejdspladser, og nogle er så tekniske, at det kan være svært at ansætte folk der, mens det er nemmere f.eks. på vores genbrugspladser.
Annette Elvensø, socialpolitisk ansvarlig i FOA Sjælland, Liselotte Vistisen, faglig sekretær i FOA Sjælland og Susanne Nielsen, lederkonsulent BUPL, Midtsjælland.
Vi står lige og taler om fastholdelse af medarbejdere, der f.eks. er syge. Det ligger der en god investering i frem for, at de bliver fyret og derefter skal ind på arbejdsmarkedet igen. Vi skal anerkende de indsatser, der gøres rundt omkring. Men vi kan også se, at ude i provinsen, der kommer driften først. Der bliver der snakket drift, før der bliver snakket rummelighed. Der er ledere, der bliver presset ovenfra, så når medarbejderne blive syge, hvor lang tid skal der så gå, før de bliver afskediget?
Heidi Yoma Rasmussen, FTR for FTF i Høje-Taastrup Kommune og kredsformand i DLF kreds 16.
Vi har et par skoleledere, der er særligt gode til at have folk på arbejdspladsen med særlige behov eller i særlige forløb. Men de er afhængige af, at lærerteamet kan bakke op og at de kan se, hvordan vedkommende kan stå stærkere efter f.eks. seks måneder. Vi har oplevet at sige nej, fordi lærerteamet ikke kun se, hvordan tiden skulle findes i en presset hverdag til at gøre det ordenligt og klæde personen på til arbejdet.
Jeg synes også, at vi har skoleledere, der er gode til at sørge for at fastholde folk i jobbet. Og det er der ikke så meget anerkendelse af. De tager virkelig opgaven på sig, når der er lærere, der oplever sygdom eller stress. Men ingen måler på det sociale ansvar. Skolelederne bliver målt på økonomi og opfyldelse af mål, men ikke på, om de løfter det social ansvar. Hos os er vi gode til fastholdelse, og det skyldes blandt andet et godt samarbejde mellem fastholdelseskonsulenten, skolelederne og den lokale lærerkreds.
Heidi Kelm Jensen, FTR FOA i Rødovre Kommune, Dorthe Martinsen, FTR for sygeplejerskerne i Rødovre Kommune
Hos os snakker vi meget om, hvordan vi laver rammer, der kan hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet.
Vi har folk i forskellige ordninger, men mest på plejecentrene, hvor man kan lave aftaler for hele huset,. Der er f.eks. også job i teknisk service og i køkkenet. I hjemmeplejen har vi ikke rigtig nogen i særlige forløb – jo flexjobbere - men ikke mange i de andre ordninger. Det skyldes nok, at man arbejder meget alene i hjemmeplejen.
Det er en vigtig pointe, at man ikke skal lade være med at tale med folk, der er psykisk sårbare eller er blevet syge. Det er ikke farligt, og de bliver ikke mere syge af det. Og så er det vigtigt som kollega ikke at komme med de her bemærkninger som f.eks.: Ej, hvor er det dejligt, at du kan gå tidligt hjem. Folk ved jo ikke, hvad grunden er til, at vedkommende går tidligt hjem. Det er vigtigt at tale om det og være åbne.
Helene Reese, HR-chef i Herlev Kommune
Vi har en tæt dialog med jobcentreret om, hvilke typer af arbejdspladser, vi har ansættelser på særlige vilkår på. Man kan ikke sende alle ud på alle typer arbejdspladser.
Jeg synes, det var interessant, da forskeren Helle Holt fortalte om at spotte de kompetencer, som folk har. Alle har kompetencer, og de er værd at finde. Vi kan sige til vores arbejdspladser, at de gerne må have fokus på de kompetencer, som ikke er åbenlyse, og på hvordan folk kan få en succesoplevelse ud af det.