Deltagere ved konferencen Rummelighed i praksis

Sådan arbejder vi med rummelighed

Rummelighed i praksis var temaet for en konference, som KL og Forhandlingsfællesskabet holdt i København den 8. maj. Nogle af deltagerne fortæller her, hvordan de arbejder med rummelighed og inkluderer folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Af Mia Dalby Larsen 09/05/2017
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Hvordan skaber kommunerne muligheder for at få nogle borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på en jobmulighed på en fornuftig måde, hvor både borgere og arbejdspladsen får en fælles gevinst?

Det spørgsmål var på dagsordenen på konferencen 'Rummelighed i praksis' arrangeret af KL og Forhandlingsfællesskabet 8. maj. Den 2. juni bliver der holdt en lignende konference i Aarhus, og den kan du stadig nå at tilmelde dig her

Deltagere var blandt andet medarbejdere, ledere, HR-konsulenter, tillidsrepræsentanter og organisationsfolk med interesse i rummelighed. 

Vi stillede nogle af deltagerne spørgsmålet: Hvordan arbejder I med rummelighed, og hvilke pointer tager I med hjem fra idag?

Herunder kan du se nogle af svarene. 

Steen Molter Pedersen og Jette Jensen, HR-afdelingen, Det fælleskommunal selskab I/S Affald plus i Næstved.

Hos os åbner vi for alle typer af mennesker, der på den ene eller anden måde har brug for at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Vi gør det, fordi vi har et socialt ansvar som arbejdsplads. Vi har både gode og dårlige oplevelser, men mest gode.

En vigtig pointe i dag er, at alle skal have en chance, og at det er hele virksomheden, der skal være med. Det er en fælles opgave. Hos os har vi flere forskellige typer arbejdspladser, og nogle er så tekniske, at det kan være svært at ansætte folk der, mens det er nemmere f.eks. på vores genbrugspladser.

 

Annette Elvensø, socialpolitisk ansvarlig i FOA Sjælland, Liselotte Vistisen, faglig sekretær i FOA Sjælland og Susanne Nielsen, lederkonsulent BUPL, Midtsjælland.

Vi står lige og taler om fastholdelse af medarbejdere, der f.eks. er syge. Det ligger der en god investering i frem for, at de bliver fyret og derefter skal ind på arbejdsmarkedet igen. Vi skal anerkende de indsatser, der gøres rundt omkring. Men vi kan også se, at ude i provinsen, der kommer driften først. Der bliver der snakket drift, før der bliver snakket rummelighed. Der er ledere, der bliver presset ovenfra, så når medarbejderne blive syge, hvor lang tid skal der så gå, før de bliver afskediget?

 

Heidi Yoma Rasmussen, FTR for FTF i Høje-Taastrup Kommune og kredsformand i DLF kreds 16.

Vi har et par skoleledere, der er særligt gode til at have folk på arbejdspladsen med særlige behov eller i særlige forløb. Men de er afhængige af, at lærerteamet kan bakke op og at de kan se, hvordan vedkommende kan stå stærkere efter f.eks. seks måneder. Vi har oplevet at sige nej, fordi lærerteamet ikke kun se, hvordan tiden skulle findes i en presset hverdag til at gøre det ordenligt og klæde personen på til arbejdet.

Jeg synes også, at vi har skoleledere, der er gode til at sørge for at fastholde folk i jobbet. Og det er der ikke så meget anerkendelse af. De tager virkelig opgaven på sig, når der er lærere, der oplever sygdom eller stress. Men ingen måler på det sociale ansvar. Skolelederne bliver målt på økonomi og opfyldelse af mål, men ikke på, om de løfter det social ansvar. Hos os er vi gode til fastholdelse, og det skyldes blandt andet et godt samarbejde mellem fastholdelseskonsulenten, skolelederne og den lokale lærerkreds. 

 

Heidi Kelm Jensen, FTR FOA i Rødovre Kommune, Dorthe Martinsen, FTR for sygeplejerskerne i Rødovre Kommune

Hos os snakker vi meget om, hvordan vi laver rammer, der kan hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. 

Vi har folk i forskellige ordninger, men mest på plejecentrene, hvor man kan lave aftaler for hele huset,. Der er f.eks. også job i teknisk service og i køkkenet. I hjemmeplejen har vi ikke rigtig nogen i særlige forløb – jo flexjobbere - men ikke mange i de andre ordninger. Det skyldes nok, at man arbejder meget alene i hjemmeplejen.

Det er en vigtig pointe, at man ikke skal lade være med at tale med folk, der er psykisk sårbare eller er blevet syge. Det er ikke farligt, og de bliver ikke mere syge af det. Og så er det vigtigt som kollega ikke at komme med de her bemærkninger som f.eks.: Ej, hvor er det dejligt, at du kan gå tidligt hjem. Folk ved jo ikke, hvad grunden er til, at vedkommende går tidligt hjem. Det er vigtigt at tale om det og være åbne. 

 

Helene Reese, HR-chef i Herlev Kommune

Vi har en tæt dialog med jobcentreret om, hvilke typer af arbejdspladser, vi har ansættelser på særlige vilkår på. Man kan ikke sende alle ud på alle typer arbejdspladser.

Jeg synes, det var interessant, da forskeren Helle Holt fortalte om at spotte de kompetencer, som folk har. Alle har kompetencer, og de er værd at finde. Vi kan sige til vores arbejdspladser, at de gerne må have fokus på de kompetencer, som ikke er åbenlyse, og på hvordan folk kan få en succesoplevelse ud af det.

Perspektiv for alle på arbejdspladsen
PErspektiv for alle på arbejdspladsen

Læs flere artikler fra Perspektiv for alle på arbejdspladsen her.

Ved overenskomstfornyelsen i 2015 besluttede KL og Forhandlingsfællesskabet at styrke drøftelserne om det inkluderende arbejdsmarked ved at etablere et nyt dialogforum, der har fået navnet Perspektiv for alle på arbejdspladsen.

Formålet med samarbejdet er at fremme lederes og medarbejderes forståelse for og opbakning til at beskæftige ledige og personer med nedsat arbejdsevne. Samarbejdet skal understøtte, at ansættelserne har perspektiv for de pågældende, gavner kerneopgaven og tager hensyn til hele arbejdspladsen.

I dialogforum deltager repræsentanter for KL og Forhandlingsfællesskabet, repræsenteret ved 3F, BUPL, FOA, FTF-K, HK Kommunal, OAO og Sundhedskartellet.

For yderligere oplysninger:

Trine Dahl Iversen
Konsulent, KL 
Direkte 3370 3085

Astrid Marianne Hjortø 
Chefkonsulent, 
Forhandlingsfællesskabet
Direkte 3347 0624