Papa

Gør det lettere for arbejdsgiverne at være rummelige

For fire ud af ti fører det til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, når Københavns Erhvervshus hjælper ledige i støttet beskæftigelse.

Af Marie Preisler 08/06/2017

Hvad er de vigtigste forudsætninger for, at et inklusionsforløb på en kommunal arbejdsplads bringer den inkluderede tættere på arbejdsmarkedet?

– Det er helt afgørende, at det på øverste ledelsesniveau bliver vedtaget, at kommunen skal være rummelig. I Københavns Kommune har alle syv borgmestre skrevet under på en aftale om, at der skal oprettes støttede stillinger i alle forvaltningerne. For 2017 er der politisk besluttede måltal for virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og fleksjob. Samlet skal antallet på disse ordninger svare til seks procent af antallet af ordinært ansatte i Københavns Kommune.

Derefter skal vi som beskæftigelsesforvaltning brede den gode fortælling ud i resten af det kommunale system og sikre, at der er bredt ejerskab til at modtage ledige – såvel ufaglærte som fx ledige akademikere. Det er vores opgave at klæde arbejdsgiverne på og servicere dem så godt, at de kan løse deres kerneopgaver og få dagligdagen til at køre – og samtidig påtage sig et socialt ansvar.

Læs også: "Nogle har brug for en social træningsbane"

Hvordan arbejder jeres virksomhedskonsulenter konkret med at matche ledige og kommunale arbejdspladser med henblik på at der er et reelt perspektiv i forløbene de inkluderede?

– Virksomhedskonsulenterne skal lytte grundigt til de enkelte arbejdspladser og sætte sig ind i deres behov. Derefter handler det om at finde en kandidat, der kan varetage reelle, relevante opgaver, hvis blot der bliver taget de nødvendige hensyn. Et godt inklusionsforløb er, når den ledige borger føler sig nyttig, og arbejdspladsen oplever, at der også er noget i det for dem, fordi de bliver aflastet i deres arbejdsopgaver.

Virksomhedskonsulent på besøg
Strandparkcentret

Virksomhedskonsulent Kristina Bro Mølgaard fra Københavns Erhvervshus er på besøg hos Strandparkcentret, et dagtilbud til udviklingshæmmede voksne. Her i samtale med teamleder Hanne Raymond og Ole Larsen, som er i støttet beskæftigelse (Foto: Tomas Bertelsen).

Hvordan sikrer I, at både borger og arbejdsplads har realistiske forventninger til udbyttet af et forløb? Kommunale arbejdspladser ofte får ledige med store udfordringer, så progressionen kan vel nogle gange være svær at få øje på?

– Vores virksomhedskonsulenter arbejder i høj grad med forventnings­afstemning – både for den ledige, og især også for de medarbejdere og ledere, der skal tage imod kandidaten i et forløb. For at kunne skabe et udbytte må man vide, hvornår noget er en succes, og dét er individuelt fra person til person. Derfor arbejder vi systematisk med at italesætte succeskriterier og forventninger.

I hvor høj grad lykkes det faktisk for de inkluderede at få fodfæste på arbejdsmarkedet?

– Vi oplever generelt en stigning i antallet af støttede stillinger, der overgår til at være ansættelse på ordinære vilkår. 41 procent af de ledige kandidater, som Københavns Erhvervshus formidlede til et forløb på en kommunal virksomhed i 2016, fik efterfølgende job på ordinære vilkår eller påbegyndte uddannelse. Året før var andelen 29 procent.

Det tilskriver jeg flere forhold. Vores virksomhedskonsulenter har i samarbejde med jobkonsulenterne været gode til at lytte til arbejdsgiverne og lave de rigtige match. Desuden har vi via vores service gjort det lettere for arbejdsgiverne at tilknytte ledige i inklusionsforløb. De betragter os nu i højere grad som garanter for det gode match, og derfor kommer flere af vores kandidater i spil. Det hjælper også, at en tidligere begrænsning i Københavns Kommune er ophævet, så arbejdsgivere nu kan ansætte kandidater i kortere vikariater, uden at stillingen skal slås op. Det giver arbejdspladserne endnu bedre grund til at satse på et inklusionsforløb.

Hvilken dialog anbefaler I mellem virksomhedskonsulent og arbejdsplads om inklusionsforløbet?

Før forløbet skal virksomhedskonsulenten yde generel virksomhedsservice. Det vil sige tale med arbejdspladsen om deres behov og hjælpe med at finde arbejdsopgaver, der egner sig til god kandidat. Det er gerne de arbejdsopgaver, der nok er vigtige, men altid bliver lagt i skuffen, fordi der ikke er tid nok. Opgaver, som den ledige kan gå til i eget tempo, og hvor det er ren merværdi, når de bliver løst.

Under forløbet gælder det om at stå til rådighed, hvis der opstår udfordringer. Man skal tale om dem, når de dukker op, og være klar til at revurdere den oprindelige plan.

Efter forløbet er det vigtigt for os at være nysgerrige på, om der var steder, virksomhedskonsulenten kunne have hjulpet mere effektivt. Vi giver også feedback til arbejdsgiverne om, hvordan de har håndteret modtagelse og fastholdelse af den nye medarbejder.

I hvor høj grad orienterer I arbejdspladsen om de inkluderedes videre færd efter et inklusionsforløb? Det har flere lokale ledere og TR efterspurgt viden om.

Der er virkelig mange dygtige medarbejdere derude, der brænder for både det daglige arbejde og for at hjælpe ledige kandidater videre. De skal vide, at deres indsats gør en forskel. Vi har ikke mulighed for at melde tilbage om hvert enkelt forløb, men vi effektmåler på, hvor mange ledige kandidater der får ordinært job efter et forløb i en virksomhed, og den information kommer løbende tilbage til arbejdsgiverne.

Vi highlighter succeshistorierne over for de offentlige arbejdsgivere, og det er også motivationsfaktor for de arbejdsgivere, der bruger tid og ressourcer på at modtage ledige i støttet beskæftigelse – til gavn for den enkelte og kommunen.

Virksomhedskonsulent Kristina Bro Møllgaard

(Foto: Tomas Bertelsen)

Foto: Tomas Bertelsen

Mere inspiration: Mangfoldige arbejdspladser
mange mennesker samlet

Projektet om mangfoldighed viser, hvordan I kan udnytte forskelligheder som for eksempel etnicitet, alder og køn til at skabe gode resultater i form af bedre samarbejde, nedsat sygefravær og meget mere. Læs mere om mangfoldige arbejdspladser her.