Hvilke dialog- og samtaleformer er gode og virker, når man skal træffe beslutninger om skoleudvikling ude i kommunerne?

Det giver et overenskomstprojekt mellem KL og Lærernes Centralorganisation svar på.

Fire kommuner har deltaget og stillet en række af deres samarbejdserfaringer til rådighed for forskerne Line Arnmark, chefkonsulent Københavns Professionshøjskole, og Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring.

Få en præsentation af resultaterne

I videoen præsenterer Line Arnmark og Klaus Majgaard resultaterne af undersøgelserne i projektet. Og de har fundet frem til seks greb, som kommuner kan arbejde med for at forbedre dialogen om skoleudvikling mellem medarbejdere, ledelse, forvaltning og kommunalpolitikere.

- Det er dialogfora, hvor man har arbejdet med både samtaler og beslutningsprocesser opad- og nedadtil, men også udadtil mod de faglige organisationer, siger Line Arnmark.

De seks virksomme greb kan kommuner og skoler bruge til at gøre status over deres samarbejde, foreslår Klaus Majgaard.

- Ved at bruge materialet kan I får blik for, hvad I har brug for at gøre mere af, og hvor der er nogle ubesvarede spørgsmål og opmærksomhedspunkter, som det er vigtigt for jer at reflektere over, siger han.

De seks greb

Ud fra de fire kommuners erfaringer kan der peges på seks virkningsfulde og sammenhængende mekanismer:

• Fælles værdier og tankesæt: Det grundlag, man står på i dialoger og beslutninger.
   
• Partnerskaber: Forpligtende samarbejder mellem dem, der har betydning for skoleudviklingen.
   
• Beslutningsarkitektur: Hvordan beslutninger træffes, og hvordan forskellige synspunkter inddrages.
   
• Samtalerum og mødefora: Formelle og uformelle fora for dialoger om skoleudvikling.
   
• Problemløsning i hverdagen: Oplevelsen af, at problemerne faktisk løses som konsekvens af dialogen.
   
• Synlighed i samarbejdet: Signalet til omverdenen om, at samarbejdet fungerer.