Hvordan kan en lærer motivere sin 7. klasse? Dansklærer Jesper Hvidsteen Bundgaard Hansen vovede det ene øje og spurgte sine elever om, hvad der manglede i hans undervisning.

- Det skulle jeg måske ikke have gjort. For listen var alt for lang, griner den erfarne lærer, som har 19 år bag sig som dansklærer på Dalumskolen ved Odense.

Små greb gav mere motivation

Sammen med sit fagteam og udskolingens ledelse har Jesper deltaget i Fremfærd Børn projektet Motivation i udskolingen. Teamet ville hæve børnenes trivsel og understøtte deres tilknytningsforhold i klassen gennem prøvehandlinger. Med små greb ville lærerne udfordre 7. klasse og højne de store elevers motivation, trivsel og give dem mere udbytte af undervisningen.

Så hvad kunne få eleverne til at trives og blive trygge i danskundervisningen? Det overraskende svar i Dalum var konkurrencer.

Jespers 7. klasse havde lige gennemført et lyrikforløb. Derfor planlagde han og lektor Rikke Lawsen fra Københavns Professionshøjskole, der har været aktionslæringskonsulent i projektet, en lektion med en lyrikkonkurrence - uden regler.

Om lyrikkonkurrencen

Lyrikkonkurrencen var en samarbejdsøvelse uden hierarkier. Samtidig kunne Jesper bruge den som afsluttende evaluering i lyrikforløbet. 

Eleverne blev grupperet i seks meget nøje sammensatte grupper med både fagligt stærke og mindre fagligt stærke elever i alle grupper. 

Eleverne fik en kuvert med udklippede ordpar bestående af citater, årstal, digtere og skriftlige udfordringer fra undervisningen. Jespers plan var, at alle opgaver skulle løses, men eleverne fik ikke nogen regler. Dem skulle de selv skabe. Dette greb ligestillede alle elever.

- Elever, som ikke er så fagligt stærke, kunne gennemskue at udklippene skulle kombineres, forklarer Jesper Hvidsteen Bundgaard Hansen.

Meteorer og metaforer

Ligestillingen mellem eleverne gav grundlag for en god samarbejdsøvelse. Med en masse grin undervejs og kommentarer om meteorer og metaforer, der blev blandet sammen.

- Men ingen grinede af hinanden, fortæller Jesper. Klassen tog sig også tid til at inkludere ordblinde og læseudfordrede elever i samarbejdsøvelsen, som forløb ordnet og struktureret.

- Jeg er en forfængelig dansklærer og kunne bekymre mig over, om nogle af opgaverne var for svære. Men de svære opgaver blev også løst, noterer faglæreren Jesper Hvidsteen Bundgaard Hansen.

Når læreren lægger dirigentstokken

Eleverne fandt selv frem til, at deres ordpar skulle hænges op på tavlen, hvor Jesper på forhånd havde tegnet seks felter. Dan Turèll blev parret med sit citat ’Det skal være mit sidste beskedne ønske’, eleverne kunne godt kende knækprosa fra en romantisk frase som Emil Aarestrups ’En sværmerisk, Chaotisk vår’ og formåede også at skrive et digt på fire verselinjer både med besjæling og sammenligning.

Nogle hold fik kombineret alle opgaverne - men andre elever overraskede. Det viste sig, at de havde fået væsentligt mere ud af lyrikforløbet, end deres underviser havde forventet.

Ved at afgive dirigentstokken fik Jesper tid til at gå rundt mellem eleverne og give faglige highfives – også til dem, som normalt ikke høster den faglige anerkendelse.

Engagement og mestring

Lektor Rikke Lawsen fra Københavns Professionshøjskole (til højre i billedet) har fungeret som aktionslæringskonsulent og sparringspartner for Jesper i prøvehandlingen. Både lektor og lærer blev overrasket over, hvor hurtigt eleverne kom i gang med opgaven.

- Nogle gange kan der gå 10 minutter, før store elever begynder at høre efter. Men her fik de en kuvert, blev inddelt i grupper og fik beskeden: ’Find selv ud af, hvad det handler om. Så steg engagementet, siger Rikke Lawsen.

Bredden i opgaven og det visuelle gjorde, at både eleverne og Jesper fik øje på, hvor meget eleverne faktisk vidste om lyrik, og hvor meget af undervisningen, der havde fæstnet sig. Det gav eleverne en klar mestringsfornemmelse, forklarer Rikke Lawsen.

Leg gav faglige diskussioner

Legeevalueringsformen motiverede også eleverne internt ved bordene, hvor der opstod faglige diskussioner.

- Det er første gang, jeg så dem mestre det, understreger Jesper.

Udover at vise, hvor meget eleverne havde læst om Dan Turèll, knækprosa og Adam Oehlenschläger, viste prøvehandlingerne også, at Jespers undervisning fungerer. Ved at gå rundt og observere sine elever på en ny måde, fik Jesper værdifulde erfaringer og viden, som han kan bruge i den videre planlægning af undervisningen.

Jesper kan se mange måder, som grebene fra prøvehandlingen kan bruges på fremover. Men han anerkender, at man skal være erfaren klasselærer og kende sine elever godt for at kunne lave en lignende prøvehandling.

At slippe kontrollen

Klassen er nu rykket op på 8. klassetrin og er tilbage til romantikken i dansk. Undervejs i romantikforløbet beder Jesper løbende eleverne om at lave brainstorms og evalueringselementer, som opsummerer romantikkens store værker, begreber, samt centrale digtere og forfattere. Det lærer eleverne værdien af at tage noter.

Men hvad de ikke ved, er, at de får deres egne notater tilbage i en kuvert, når forløbet om romantikken er slut. Så skal klassen igen konkurrere på viden fra danskfaget.

Konkurrencer fjerner pres fra pigerne

Normalt motiverer konkurrence-elementer drengene. Men hvad med pigerne, som kan have meget høje forventninger til deres egne præstationer? Jesper nikker, han kender godt profilen:

- De havde det så godt i det her. Når jeg tager ansvaret og laver hensigtsmæssig gruppedannelse, så bliver ansvaret delt ud og hviler ikke på pigerne alene. Der var mange smil under prøvehandlingen. Det er ikke en hel klasse, der vender sig og kigger på den enkelte pige og afventer, om hun siger ’det rigtige’, siger Jesper.

Prøvehandlingen bringer nogle elever frem i lyset og tager presset fra nogle andre, forklarer han og slutter af med en opfordring:

- Glade børn giver glade undervisere. De bittesmå tvist er blevet et mantra for mig. Husk forandringerne – også for din egen skyld, for det mærker eleverne, slutter Jesper Hvidsteen Bundgaard Hansen.