Når Sanne Dollas tager på arbejde, tænker hun på, hvordan hun kan skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn og være nærværende i samspillet med børnene. 

- Hvis vi skal rykke på børnenes livsduelighed på den lange bane, handler det ikke om vores gode intentioner, men om vores faktiske handlinger. At vi italesætter det, de kan og hjælper barnet med at gå på opdagelse i, at de er mennesker med ressourcer, som kan noget sammen med andre. 

Sanne Dollas er pædagog og en af de medarbejdere, der har været med til at skabe en bemærkelsesværdig forandring i Børnehuset Mælkebøtten, der er placeret midt i et socialt boligbyggeri i Roskilde Kommune.

Målinger dokumenterer kvalitetsløft

Her har kompetenceudvikling og fokus på samspillet mellem børn og voksne medført en markant stigning i kvaliteten af det pædagogiske arbejde og betydet, at Børnehuset Mælkebøtten ikke længere er et sted, man som forældre fravælger, men derimod vælger til.

Kvalitetsløftet er dokumenteret i målinger foretaget i februar 2019 og igen i februar 2020 efter et år hvor alle medarbejdere har været på kursus i relations- og ressourceorienteret pædagogik (ICDP - International Child Development Program).

- Jeg er overrasket over, hvor meget ledere og medarbejdere har rykket i løbet af blot ét år, siger professor ved Aalborg Universitet Charlotte Ringsmose, der står bag målingerne i Børnehuset Mælkebøtten. 

"Der skal en helt særlig indsats til"

Børnehuset Mælkebøtten er med i et projekt i Roskilde Kommune, der skal undersøge, hvordan man udvikler kvaliteten i dagtilbud med mange socialt udsatte børn.

Roskilde Kommune samarbejder med Charlotte Ringsmose, der forsker i virkningsfuld pædagogisk praksis og bl.a. har udviklet KIDS - et redskab til at vurdere og udvikle den pædagogiske kvalitet i daginstitutioner.

Roskilde Kommune har valgt at sætte fokus på udvikling af virkningsfulde dagtilbud i udsatte boligområder ud fra en erkendelse af, at der skal noget helt særligt til for at løfte dagtilbud beliggende i områder, hvor mange børn har særlige udfordringer.

Det fortæller Annette Breinholt, der er specialkonsulent i Roskilde Kommune og tovholder på projektet ”Udvikling af virkningsfulde dagtilbud i udsatte boligområder.”

- Vi startede med at få lavet en KIDS måling. Den så ikke så godt ud. På den baggrund har vi holdt møder mellem forvaltningen, ledelsen og medarbejderne, og vi blev enige om at arbejde med relationer og samspil med børnene. Vi ved fra forskning, at det er den vigtigste enkeltfaktor for børns trivsel og udvikling, siger Annette Breinholt.

Afprivatisering af pædagogikken

Sarah Asseraf Olesen, der er børnehusets pædagogiske leder, fortæller, at alle medarbejdere om kort tid vil være certificeret i ICDP - en metode der udvikler personalets relationskompetencer bl.a. gennem systematisk brug af video som refleksionsmateriale.

Hun lægger vægt på både at skabe et godt arbejdsklima og at have klare og tydelige forventninger til den opgave, der er for medarbejdere i Mælkebøtten.

- Kompetenceforløbet har givet et fælles pædagogisk grundlag og understøtter en kulturforandring, hvor man afprivatiserer praksis til fordel for en mere ensartet praksis med fokus på børneperspektivet og bestemmelse i eget liv - to parametre, der ofte står svagt hos de familier, børnene vokser op i, siger Sarah Asseraf Olesen og understreger, at medarbejdere fra PPR tilknyttet Mælkebøtten også har deltaget i uddannelsesforløbet.

Video giver ny feedback-kultur

For pædagog Sanne Dollas har kompetenceudviklingen givet en ny feedback-kultur og en nysgerrighed i forhold til barnet og kollegerne.

- Vi filmer hinanden i forskellige situation og giver feedback, og vi går på opdagelse i barnets oplevelser sammen med barnet og forsøger at give dem en følelse af, at de selv har været med til at finde ud af, hvordan de har det, siger Sanne Dollas, der blev ansat i Mælkebøtten i maj 2019 - et par måneder efter, at den første KIDS-måling havde vist, at børnehuset især haltede på 'samspil og relationer.'

Hun oplever en hverdag, hvor de aktiviteter, der igangsættes, har et inddragende og læringsrettet sigte - og hvor læring sker hele dagen.

- Vi sætter gang i aktiviteter, der kører over længere tid, og hvor børnene skaber sammen med os. Det kan være et spire-projekt, hvor vi sammen får noget til at gro. Vi har også haft et forløb, hvor børnene rev tapet af væggene, malede og købte møbler i en genbrugsbutik. Det tog rigtig lang tid, men børnene blev medskabere af deres eget rum, siger Sanne Dollas.  

Fællestræk for dagtilbud, der lykkes

Ifølge professor Charlotte Ringsmose kan man pege på en række fællestræk blandt de forvaltninger, ledere og pædagogiske medarbejdere, der lykkes med at bryde mønstre for børn i udsatte positioner - træk, der er ridset op i Fremfærd-projektet ”Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud”.

For det første, at forvaltningen er opmærksom på, at det kræver noget ekstra at udvikle kvaliteten i dagtilbud beliggende i socialt udsatte boligområder, og at forvaltningen arbejder datadrevet fx gennem at måle kvaliteten af læringsmiljøet i de forskellige institutioner.

Det har kolossale konsekvenser for børn senere hen, hvis de ikke i de første leveår får tilstrækkelig kontakt og stimulering. 

Professor Charlotte Ringsmose

For det andet, at der er en institutionsleder, der signalerer stabilitet og retning, og som involverer medarbejderne.

Og for det tredje, at der er en personalegruppe, der er åben over for barnets perspektiv og formår at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn bliver set, hørt og medinddraget.

Forvaltningen har en særlig rolle

Ifølge professor Charlotte Ringsmose har alle tre ting været til stede i Roskilde Kommune.

- Forvaltningen er ægte interesseret i at hjælpe og støtte, lederen er god til at sætte rammer og inspirere, og medarbejderne er blevet inddraget lige fra begyndelsen og synes, at det er spændende at blive vurderet. Alt dette har gjort, at der fra første til anden måling er kommet et meget stærkt fokus på relationen, altså kontakten til børnene, siger hun. 

I Roskilde Kommune er projektleder Annette Breinholt meget bevidst om, at forvaltningen har et særligt ansvar. 

- Forvaltningen skal være tæt på og løse opgaven sammen med den enkelte institution. Vi kan ikke bare lægge penge ud eller sige 'fix det'. Det er en opgave, vi skal løse i fællesskab, siger Annette Breinholt. 

Flere timer til pædagogisk ledelse

For leder Sarah Asseraf Olesen har det været afgørende for hendes mulighed for at lede forandringen af kulturen og forme pædagogikken og hverdagen sammen med medarbejderne, at hun har fået frigivet timer til faglig ledelse.

Det skete på baggrund af en vilkårsanalyse for ledelsesopgaver, der blev lavet for Mælkebøtten og andre udvalgte institutioner. Her viste det sig, at Sarah Asseraf Olesens tid i høj grad blev brugt på administrative opgaver og sagsbehandling fx. møder med forældre, Børn og Unge og PPR - fremfor på faglig ledelse.

- Jeg har fået frigivet 10 timer om ugen - dels ved at der er kommet en administrativ medarbejder, der kan tage sig af bl.a. skemalægning, regninger og løn og dels ved, at vi har ansat en specialpædagog, der én dag om ugen arbejder på kontoret bl.a. med børnesager, siger Sarah Asseraf Olesen.

Åbne for andres observationer

- Da jeg tiltrådte som leder, var min tilgang, at vi fra dag ét skulle åbne hele huset og invitere PPR, forskere og alle, der vil kigge på os, ind. Kun gennem andres observationer kan vi blive skarpe på, hvor vi skal lægge vores fokus, siger leder Sarah Sarah Asseraf Olesen (tv), her sammen med pædagog Sanne Dollas.

Forældresamarbejde og tidlig indsats

Allerede nu oplever daginstitutionen søgning fra en langt bredere forældregruppe, end den har oplevet tidligere.

Alligevel er ambitionerne ikke blevet mindre. Næste skridt for Børnehuset Mælkebøtten bliver at styrke forældresamarbejdet, hvilket er sat i gang men sat tilbage af coronakrisen. Desuden skal der arbejdes langt mere tværprofessionelt med fokus på tidlig indsats - et fokus som hele Roskilde Kommune har. 

 -Hvis vi vil mindske ulighed og skabe livsduelighed på den lange bane, skal vi foruden et solidt fokus på den pædagogik og de deltagelsesmuligheder vi tilbyder børnene, arbejde med en bred involvering af forældrene, og der skal tænkes i tættere samarbejde på tværs af Dagtilbud, PPR og Børn og Unge, siger Sarah Asseraf Olesen.