Fra MUS-samtaler til medskabersamtaler
Dagtilbuddene i Svendborg Kommune handler på baggrund af trivselsmålinger og deres resultater. Arbejdspladsen er et af 13 eksempler på kommunale arbejdspladsers forskellige veje til trivsel. De er alle en del af modellen 'Veje til trivsel – fra måling til handling', der viser de forskellige faser af arbejdet med trivsel.
Svendborg Kommune har vedtaget, i hvilken retning dagtilbudsområdet skal udvikles i de kommende år. Blandt andet skal der øget fokus på anerkendelse og inklusion. Det betyder, at en stor del af midlerne til kompetenceudvikling er bundet i allerede fastlagt efteruddannelse. Der var brug for at udvikle MUS-samtaler med fokus på løbende dialog, refleksiv kultur og handling i stedet for det mere traditionelle fokus på uddannelse.
Medarbejdere og ledere i de to dagtilbud har prioriteret og formuleret måden at afholde MUS-samtaler på som indsatsområde, med vægt på at samtalerne skal skabe trivsel.
LÆS OGSÅ: Fjerde fase: prioritering og handling
Det har dagtilbuddene gjort
I de to dagtilbud har alle ledere været på to temadage med en ekstern konsulent. Fokus for temadagene var at:
- Et opgør med vanetænkningen og gøre det ubeviste bevidst. Herigennem satte lederne fokus på at skabe refleksion, forandring og handling hos dem selv og medarbejderne.
- Forskellige læringsstile hos medarbejderne betyder, at man skal kommunikere og gøre ting på forskellige måder.
- Inddrage medarbejdere som medskabere og støttemedarbejderne i refleksion over og udvikling af egen praksis frem for at give medarbejderne løsningen ved et ønske om at flytte dem et bestemt sted hen.
Resultater og effekter
De to dagtilbud i Svendborg er kommet tættere på at finde en ny tilgang til at erstatte de traditionelle MUS-samtaler.
Ledergruppen har besluttet at:
- Arbejde for en kultur, hvor man siger tingene, når de er aktuelle og ikke venter på en MUS eller en trivselsmåling. Blandt andet arbejder de med en idé om ’åbent hus’ hos de pædagogiske teamledere.
- Medskabersamtalerne skal indeholde kvalitetsfortællinger, som tager udgangspunkt i praksis og vigtige historier fra hverdagen. For eksempel hvornår man særligt trives med sit job og sine opgaver, og hvornår man har gjort en faglig forskel i sit pædagogiske arbejde. Refleksion og læring kommer på den måde ind i selve samtalen.
- Ledelsesopgaven handler om ud fra samtalerne at lære hvilke rammer, man skal skabe og understøtte, for at trivslen også blomstrer uden for samtalen. Lederen har tillige ansvaret for at bringe forskellige trivselsfremmende tiltag ind i fællesskabet.
Tips og gode råd
- Inddrag MED-udvalget fra starten. Når medarbejdernes ønsker til MUS kommer med tidligt, sikrer det et fælles udgangspunkt. Medarbejderne skal være medskabere af konceptet for at få ejerskab.
- Det er givende at få en udefrakommende ind. Det giver engagement og refleksion – og støtter arbejdspladsen i at turde holde fast i at gøre noget anderledes.
- Pas på ikke at forhaste jer. Hav respekt for, at forandringer er en proces, der tager tid.
- Vælg et godt tidspunkt for jeres indsats, hvor det passer ind i årsplanen.
Denne artikel er en del af et tema om at skabe en god trivselsproces.