støvring

Dagtilbud fik værktøjer til at prioritere i en hverdag fuld af forandringer

Omorganisering, ændrede normeringer og mange andre forandringer har givet usikkerhed i hverdagen for et dagtilbud i Støvring. Et SPARK-forløb har hjulpet medarbejdere og leder til at få fokus på kerneopgaven.

Af Mette Voss 06/11/2017

I de tre afdelinger i børnehaverne i Støvring Syd er medarbejdere og ledere i, hvad de selv kalder en konstant forandringsproces. Derfor søgte de SPARK om støtte til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø under temaet ’forandringer og omstillinger’, og i et forløb med SPARKs konsulent fik de fokus på og snakket om de ting, der frustrerede dem i hverdagens foranderlighed.

- Det er frustrerende, når man har høje ambitioner om, at der skal ske noget givent i ens organisation, og man så gang på gang bliver overhalet indenom af ting, der kommer udefra. Det stiller krav til os, som vi ikke selv er herre over. Vi kan meget mere end, vi får lov til, men det, der kommer udefra, er vi nødt til at håndtere, siger Mona Christensen, der er leder for børnehaverne.

Eksempler på krav udefra, som arbejdspladsen har oplevet, har blandt andet været krav om øget dokumentation, krav om sprogvurdering af alle børn, mere it og sundere mad, samtidig er normeringen en udfordring.

Derfor var det heller ikke let for MED-udvalget at arbejde med et bestemt fokus gennem hele SPARK-forløbet, for hver gang konsulent Mille Trøst Simonsen skulle komme for at holde møde med udvalget, var der kommet en ny større forandring ind fra højre, som fyldte i hverdagen.

- Der kom krav om noget, vi ikke selv har valgt, eller vi ikke altid kunne se en mening med, og som tog tid fra den kerneopgave, vi allerhelst ville bruge vores tid på. Så vi havde brug for at finde ud af, hvordan vi lærer at være i alle de forandringer, siger Carina Vinther, der er pædagog og sidder i MED-udvalget.

Snakke om de svære ting

På trods af, at medlemmerne af MED-udvalget ikke syntes, de var ordentligt forberedte, når Mille Trøst Simonsen mødte op, og at det ikke altid var muligt at arbejde videre med de forskellige værktøjer imellem møderne, har det alligevel fået en masse ud af hendes besøg. Hun har hjulpet deltagerne med at tale om de svære ting i forbindelse med forandringerne, som de ikke umiddelbart var klar over, at de var fælles om at opleve.

- Mille startede hvert møde med at spørge, hvordan vi havde haft det siden sidst, og hvad vi tumlede med på det tidspunkt. Og så væltede det jo ud af os. Så har hun tegnet og fortalt og struktureret og pillet tingene fra hinanden, og pludselig var det til at håndtere for os, siger Mona Christensen.

De prøvede blandt andet det såkaldte triadeinterview, hvor Mille Trøst Simonsen interviewede en medarbejderrepræsentant om en situation fra hverdagen, hvor hun synes, at de var lykkedes med at holde fokus på fagligheden på en god måde. I dette tilfælde handlede det om modtagelse af nye børn. Imens interviewet stod på, lyttede resten af gruppen og blev inspireret af den omtalte situation. De udforskede, hvilke konkrete greb der havde bidraget til den gode oplevelse, og hvilken effekt disse greb havde for situationen, personalet og børnene. De lavede efterfølgende hver deres ”logbog” over situationer, hvor de lykkedes med at få skabt positiv energi i personalet trods de mange forandringer, de hele tiden skulle forholde sig til. De blev også bedt om at lægge mærke til, hvad de faktisk gjorde, når det lykkedes.

En vigtig pointe for deltagerne i SPARK-forløbet er, at de i fællesskab kom til at tale om ting, der er svære, og som de ellers ikke får talt om i hverdagen. Forandringerne bliver nemlig modtaget vidt forskelligt i personalegruppen, og derfor er det vigtigt at få talt om, hvordan de daglige opgaver kan prioriteres, så der ikke bare tages flere og flere opgaver ind uden, at andre parkeres, nedprioriteres eller vælges fra.

- En arbejdsglæde og fælles indsats opstår, når vi taler sammen og bliver enige om, hvad der er vigtigt for os. Det kan vi prioritere efter i dagligdagen. Der er meget, vi gerne vil bruge vores pædagogfaglighed til, men det kan vi ikke, når der også er alt det andet. Det kan måske være åbenlyst, at det skal italesættes, men det er ikke så åbenlyst i hverdagen, siger Carina Vinther.

De friske øjne, som konsulenten kom med, var lige det, de havde brug for.

- Der kom en udefra, som ikke kendte vores kultur og ikke kendte vores hverdag. Spørgsmålene blev stillet af en, der ikke havde det samme kendskab til den pædagogiske praksis, som vi selv har. Derfor blev der stillet nogle spørgsmål, som virkede åbenlyse. Men da vi fik sat ord på, hvad det egentlig var, der fyldte, blev vi bevidste om, at vi havde nogle forskellige forståelser. Vi blev kloge på hinandens praksisser og kloge på hinandens faglige værdier, siger Carina Vinther.

Prioriteringer i hverdagen

Alt i alt kom der i SPARK-forløbet fokus på kerneopgaven, og hvordan medarbejdere og leder kan prioritere de daglige opgaver ud fra, hvad der betyder mest for løsningen af kerneopgaven. Den basale omsorg for børnene skal prioriteres højest, mens oprydningen til tider må vente.

- Det handler vel i bund og grund om, hvordan vi får fokus på kerneopgaven og samtidig kan overskue de krav og forventninger, der kommer. Vi skal prioritere kerneopgaven, og være enige om, hvordan vi håndterer prioriteringerne i den her omskiftelige virkelighed, der hele tiden er, siger Carina Vinther.

MED-udvalget arbejdede med at definere kerneopgaven i forløbet, og nu skal resten af personalegruppen også med i den proces. De tre huse skal på sigt hver især definere kerneopgaver, og en formuleret kerneopgave betyder meget i hverdagen.

- Vi snakkede om, at en kerneopgave for eksempel kan lyde: ”At understøtte barnet i at blive livsdueligt og nysgerrigt, deltage og bidrage og indgå i forpligtende fællesskaber”. Vi skal finde det fælles ståsted, som vi kan tage udgangspunkt i, for vi kan godt komme til at stikke lidt i forskellige retninger uden at være bevidste omkring det, siger Carina Vinther og fortsætter:

- Vi kan i virkeligheden godt tænke meget forskelligt om, hvad der er vigtigt. Men hvis vi får lavet en prioriteringsliste over det, så vil der nok heller ikke komme de samme konflikter, da vi vil have et fælles udgangspunkt for hinanden, udførelsen af kerneopgaven og for pædagogikken.

Selvom SPARK-forløbet ikke gik den snorlige vej, som MED-udvalget havde forventet, er de ikke i tvivl om, at de har fået en masse ud af møderne med Mille Trøst Simonsen. Den konstante forandring er fortsat siden forløbet blev afsluttet, men der er stadig masser af intentioner om, at læring, metoder og værktøjer fra SPARK-forløbet ikke bare må gå i glemmekassen.

- Vi skal have en pædagogisk dag, når vindene lige har lagt sig. Der er nogle helt konkrete arbejdsmetoder såsom omvendt brainstorm og triadeinterviewet, vi tager med os videre. Vi er enige om, at arbejdsmetoderne kan være med til at udvikle vores pædagogik, siger Carina Vinther.

Ansøg nu
SPARK

Læs mere om, hvordan SPARK kan hjælpe jeres arbejdsplads.

Det tilbyder SPARK

Søg et gratis forløb med en SPARK-konsulent .

Gå til ansøgningsskema

Konsulentens kommentar
Mille

Vi arbejdede hen over fem møder med flere forskellige værktøjer og metoder til at sætte rammen for dialog og processer, der kunne bringe MED-udvalget nærmere deres forandringsønske. De ville gerne sætte fokus på fagligheden i udførelsen af kerneopgaven i en turbulent hverdag - og herved bidrage til øget arbejdsglæde. De ville gerne få øje på den faglighed, der var tilstede i ”det små” i hverdagen og bringe den frem i lyset. Vi arbejdede ud fra den præmis, at de i personalegruppen er hinandens arbejdsmiljø. Så når forandringer modtages forskelligt blandt personalet, påvirker man hinanden. Den enkeltes måde at tage imod forandringer handler om overskud. Er der ressourcer til at forholde sig til noget nyt? Vi arbejdede med, hvordan de kan skabe plads til skepsis og forbehold - og bruge det konstruktivt, da begge dele påpeger noget, der måske er vigtigt i fagligheden og som skal bevares og passes på. Samtidig er det vigtigt at blikket løftes, så man kan få øje på mulige nye veje at gå.

Vellykket implementering af forandringer handler også om, hvorvidt det er lykkedes beslutningstagere, ledelse og derved også den enkelte medarbejder at skabe mening i forandringen. Vi arbejdede derfor blandt andet med, hvordan de konkret kunne forberede sig til et personalemøde, hvor en større organisationsændring skulle drøftes.

MED-udvalget lykkedes trods mange ”vindpust” i forløbet med at opleve nye erkendelser og viden om hinanden. De tilegnede sig nye metoder til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, som de fremadrettet i et passende tempo kan få mere ind under huden, så også personalet kan komme til at arbejde med dem.