IBG systemet i brug på Bostederne Skanderborg

Medbestemmelse og livskvalitet i Skanderborg med velfærdsteknologi

Beboerne på Bostederne Skanderborg har fået medbestemmelse over deres eget liv og større livskvalitet med en interaktiv skærm og træningsfliser som er del af Fremfærdprojekt om velfærdsteknologi på dag- og botilbud.

Af Mette Dissing Sandahl 14/12/2021
Fremfærd

Igennem det sidste år har beboerne på Bostederne Skanderborg haft en sej app, som deres familiemedlemmer ikke har. En app, som giver selvværd, selvstændighed og medbestemmelse over eget liv. Her kan de se hvilke medarbejdere, der er på arbejde, tilmelde eller afbestille dagens måltid, få overblik over aktiviteter og præsentere sig for de andre beboere med tekst, billeder og musik.

Appen er tilknyttet en skærm, som er blevet en stor del af planlægningen af beboernes hverdag. Skærmen hænger i indgangspartiet på Pensionatet Øst og bofællesskabet Kilden, som er en del af Bostederne Skanderborg. Det røde murstensbyggeri fra 1970’erne ligger med udsigt over Skanderborg Sø. De 32 beboerne har udviklingshæmning og en kognitiv funktionsnedsættelse.

Bostederne Skanderborg arbejder ud fra en tilgang om at understøtte borgerens med- og selvbestemmelse. Så da man hørte om Fremfærd projektet om praksisnær kvalitetsudvikling i det faglige arbejde, når man bruger velfærdsteknologi på botilbud, sprang man til. Konkret har man indkøbt et IBG-system til beboerne – en lukket digital løsning til livsstyring for mennesker med udviklingshæmning og træningsfliserne Moto Tiles.

Medbestemmelse og styring

Udviklingskonsulent Jakob Krogh har været facilitator for at indføre IBG-systemet på Bostederne Skanderborg. Afdelingerne har fået en stor skærm i indgangsområdet, og alle beboere er blevet tilbudt en app, hvor de kan planlægge deres dag og for eksempel tilmelde sig mad og aktiviteter. IBG-systemet giver beboerne et større overblik over dagen, og de kan se, hvem der er på arbejde.

Hvad er IBG?
IBG i brug

IBG er en digital løsning til livsstyring for mennesker med nedsat funktionsevne. Løsningen består at en række storskærme og en app til kommunikation og planlægning af hverdagen. Borgere, pårørende og medarbejdere får overblik over informationer og kan skabe struktur over fælles og egne aktiviteter.

- Vi vidste, at IBG-systemet kunne rigtig meget i forhold til planlægning. Borgerne får medbestemmelse og styring i sit eget liv, når de selv kan afmelde sig mad, fordi de skal hjem og besøge deres forældre eller andet. Det har beboerne taget godt imod, forklarer Jakob Krogh.

IBG har stor social betydning

Men IBG-systemet har ikke kun gjort en forskel for beboernes planlægning af dagligdagen. Systemet har også haft stor social betydning for beboerne: 

- IBG-systemet kan også vise billeder, så man sammen kan genbesøge minder fra tidligere ture. Nu kan borgerne mødes omkring nogle minder som en social aktivitet og dele oplevelsen. IBG viser også fællesskabet på tværs af de 15 bofællesskaber under Bostederne Skanderborg. Det gør det lettere for borgerne at tage kontakt til borgere i andre bofællesskaber. Netværket bliver større socialt, og det understøtter livskvaliteten hos den enkelte borger, forklarer Jakob Krogh.

Borgerne kan også oprette en personlig profil i IBG-systemet, hvor de kan lægge information om sig selv. En beboer, der er gået på pension og derfor ikke er i dagtilbud, benytter IBG i løbet af dagen. Eksempelvis til at afspille film fra sin egen profil. Det kræver bare et par tryk på skærmen og snart brager musikken ned gennem bofællesskabets gange.

Medarbejderne skal se relevansen

Der er medarbejderne, som tager teten og faciliterer, så borgerne kommer i gang med at bruge den nye velfærdsteknologi. Jakob Krogh og specialfaglig konsulent Maja Basse Leth understreger, at det er uhyre vigtigt at finde gatekeepere, der ser en relevans i systemet, så der er en lokal forankring. De nævner for eksempel en kollega, som straks købte ind på konceptet, kastede sig over systemet og fordybede sig i det.

Medarbejderens motivation kommer af, at de ser borgerne, som vokser med teknologien og tager mere ansvar. Personalet får dog ikke mindre arbejde, de skal bare arbejde på en anden måde, når borgerne tager initiativ i deres eget liv og sætter kursen selv. Der er dog også kolleger, der holder sig tilbage fra den nye teknologi af berøringsangst overfor at gøre noget forkert.

Fokus på det sociale fremfor registreringer

Som en del af Fremfærdprojektet har Bostederne Skanderborg også indkøbt træningsfliserne Moto Tiles.

Moto-tiles er en række fliser, som kan lyse i forskellige farver, og fliserne bruges som redskab til at træne både fysiske og kognitive funktioner herunder balance, hukommelse og koordinationsevne.

Fordelen ved Moto-tiles er, at man kan bruge dem i en gruppe og indlægge et konkurrenceaspekt.

Systemet blev introduceret ved sociale arrangementer, hvor beboerne dystede mod hinanden. Flere kolleger blev nysgerrige og ville gerne selv prøve de lysende fliser. Det fjernede noget af berøringsangsten, når medarbejderen har prøvet systemet selv under afslappede former.

Ergoterapeut Maja Basse Leth, der har været tovholder for den del af projektet, fortæller, at hun kan se på registreringerne, at medarbejderne har brugt systemet, når de selv har prøvet det. Hun understreger, at det er vigtigt, at fokus er på bevægelsen og den sociale interaktion på Moto Tiles, fremfor på dokumentation og registrering af hvor meget det bliver brugt.

Hvad er Moto Tiles?
Motionsfliserne Moto Tiles

Moto Tiles er trykfølsomme fliser, der kan lyse op i otte forskellige farver. Fliserne er forbundet med hinanden trådløst og bliver styret med en app. Med app’en kan man sætte forskellige spil i gang på fliserne. Spillene har forskellige sværhedsgrad og varighed og kan bruges til at træne motion og kognition.

Jakob Krogh fremhæver, at man som projektleder ikke skal undervurdere, hvor meget tid det tager at introducere teknologien. Kollegerne skal kunne se værdien, og det gør de nemmest, når de kan se, at det er sjovt, fortæller han.

Det skaber fællesskab mellem borgere og medarbejdere, når medarbejderne gerne vil konkurrere med borgerne. Når de har dystet mod hinanden, fjerner det berøringsangsten overfor den nye teknologi.

LÆS OGSÅ: Velfærdsteknologi skaber glæde og sundhed på bosted

Netværk om ny teknologi ønskes

Tre afdelinger har indtil nu taget IBG systemet i brug. Her er otte nøglemedarbejdere hvert sted blevet undervist i systemet på forhånd. Resten bliver sidemandsoplært. Men det er vigtigt, at der er en tovholder eller projektleder, hvor man kan parkere sin frustration og stille spørgsmål om systemet, få hurtig opfølgning og support. For ellers dør teknologiske projekter, påpeger Jakob Krogh. 

Han har selv fået meget ud af at erfaringsudveksle og drøfte udfordringerne ved den nye teknologi med de andre projektansvarlige i Fremfærd projektet og ser et potentiale i at danne netværk og sammen blive klogere på, hvordan man indfører den nye teknologi.

Information spredes hurtigt med IBG

Bostederne Skanderborg består af syv forskellige bofællesskaber, to døgntilbud, og to klubber, som understøttes af et støttecenter. De mange forskellige matrikler med både faste beboere og eksterne brugere gør IBG-systemet attraktivt, fortæller daglig leder Lillian Skov af Støttecenteret Skanderborg.

- Borgerne kan sidde i deres egne sofaer og tilgå information. Vi har lige haft en nedlukning på grund af corona. Det kunne jeg informere om på to minutter, forklarer Lillian Skov.

-  Her kunne vi se, at teknologien kunne være os behjælpelig, så derfor hoppede vi med på projektet. Hele projektet har kostet os over en halv million, selv om vi kun har fået en lille del dækket gennem Fremfærd. 

Anskaffelsesomkostningerne har også bidraget til at sikre ledelsesopbakning og -opmærksomhed. Man valgte derfor at indføre IBG i en afdeling, hvor der er en leder, der har sit personale med sig, så de sammen kan sætte nye initiativer i gang.

Medarbejderne er glade for nye muligheder

Lillian Skov oplever, at medarbejderen er glade for de nye muligheder. Pædagogerne får ikke mindre arbejde, de arbejder bare på en anden måde. Medarbejderne skal stadig lave opslag, og de skal også ud og tjekke, om beboerne har set opslaget. Men informationen når langt længere ud. Og man oplever, at systemet giver borgerne langt mere selvbestemmelse og ansvar for deres eget liv.

Lillian Skov fortæller, at op mod 90 procent af borgerne har været glade for den nye teknologi. Hun mener, at de sidste ti procent kun bruger systemet sporadisk eller påvirkes i negativ retning af deres pårørende, som savner den information, de tidligere fik i form af bostedernes avis, som er blevet nedlagt i forbindelse med IBG-projektet.

Hun oplever selv stor glæde ved at kunne skrive beskeder på IBG’en men understreger, at systemet hverken er indkøbt til glæde for ledelsen eller medarbejderne.

- Borgerne er i centrum og det skal gøre en forskel for dem. Vi har også en stor frivilligforening i bostederne. De aktiviteter, der er her, skal ikke længere gå igennem kontaktpersonerne. Nu kommer borgerne selv og fortæller, at de har været til fodbold eller banko. Det er en flot selvstændighed, siger Lillian Skov stolt.

Velfærdsteknologi ligestiller relationen

Jakob Krogh og Maja Basse Leth oplever, at anvendelsen af velfærdsteknologien giver deres kolleger mere arbejdsglæde. Man laver noget med borgerne, som begge parter synes er sjovt og får en oplevelse sammen.

IBG kan bruges som et pædagogisk redskab, hvor der er fokus på med- og selvbestemmelse for den enkelte borger. Relationen bliver mere ligestillet, selv om den aldrig bliver helt lige. Jakob Krogh har for eksempel oplevet at få skældud af en borger, fordi hun via IBG var blevet opmærksom på, at banko var aflyst på grund af corona. 

På Bostederne Skanderborg oplever man, at nogle beboere har brug for støtte til at navigere i hvor mange aktiviteter, de kan overskue at deltage i. Men det er der også noget læring i.

- Måske skal du ikke tilmelde dig det hele? Man skal have lov til at begå og lære af sine egne fejl, da det er her udviklingspotentialet er. Men samtidig skal der være pædagogisk fokus på at hjælpe beboerne med at filtrere de tilbud, de får, fremhæver Jakob Krogh.

Men velfærdsteknologien kan også bruges til at træne beboernes evner til at overskue kompleksitet:

Der er en borger, der har svært ved at overskue mange aktiviteter, men træningsfliserne Moto Tiles kan hun overskue. For her er fokus på fliserne og ikke på hende. Hvor det kan være svært at motivere til eksempelvis gåture, kan hun ofte motiveres til at være aktiv på Moto Tiles, hvor hun bevæger sig rundt på fliserne og har fået mod på at prøve flere forskellige spil.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Om "Velfærdsteknologi i dag- og botilbud"
særlige behov logo fremfærd

Projektets formål er at inspirere og stimulere til praksisnær kvalitetsudvikling i det faglige arbejde på botilbud ved anvendelse af velfærdsteknologi. 

Baggrund for projektet er, at flere borgere med psykiske og kognitive vanskeligheder har brug for støtte fra kommunerne, og flere med nedsat funktionsevne lever længere og har mere komplekse støttebehov. Det kalder på nye løsninger og en bredere vifte af faglige værktøjer og tilgange. Her kan nye velfærdsteknologiske muligheder stimulerer til både faglig udvikling og bedre oplevet kvalitet for borgere.

Ønsker du at høre mere om projektet, så kontakt:

Specialkonsulent Mie Bjerre (KL) på MIBJ@kl.dk 
Konsulent Mette Bay Nyholm (Ergoterapeutforeningen) på mbn@etf.dk

Velfærdsteknologi på bosteder