Redskaber på vej: Biblioteksansattes kompetencer skal styrkes inden for tre temaer
Brugerforståelse, publikumsudvikling og tværgående samarbejder skal danne rammen om udviklingen af nye redskaber til ledere og medarbejdere på landets biblioteker.
Så er designprocessen, hvor en række nye redskaber skal udvikles til ledere og medarbejdere på biblioteksområdet, skudt i gang.
Det skete tirsdag den 10. august på en virtuel kick off, hvor 24 biblioteksfolk fra 16 kommuner var samlet. Deltagerne har selv meldt sig til at være en del af processen med at designe redskaber til deres kolleger i hele landet.
Formålet med kick off-arrangementet var at klæde deltagerne på til arbejdet med at udvikle redskaber, som skal imødekomme de kompetencebehov, som allerede nu er tilstede på bibliotekerne og de behov, som står og banker på.
Tre temaer udvalgt
Ud fra en spørgeskemaundersøgelse og en række kvantitative interview er projektet kommet frem til tre temaer, som de biblioteksansatte selv peger på, at de gerne vil kompetenceudvikles indenfor. Det drejer sig om brugerforståelse, publikumsudvikling og tværgående samarbejder.
Arbejdet i designgrupperne løber over seks uger i august og september 2021 og er en del af Fremfærd-projektet "Biblioteker i bevægelse - strategisk kompetenceudvikling af medarbejdergrupper på biblioteker".
Projektet er ledet af Forbundet Kultur og Information, HK Kommunal og KL.
God energi og lyst til at komme i gang
De 24 deltagere skal i tre grupper arbejde inden for de udvalgte temaer og skal i de kommende seks uger idéudvikle, skabe prototyper og teste de redskaber, de går i gang med.
Det kan eksempelvis være redskaber til selvevaluering, tjeklister, drejebøger til interne workshops, redskaber til opsamling af erfaringer eller inspirerende cases.
Det er ambitionen, at redskaberne skal være relevante for alle medarbejdere på folkebibliotekerne, og at de skal kunne anvendes uanset faglighed og erfaringsniveau.
Og lysten til at komme i gang med designprocessen var stor, og idéerne til, hvad man kunne dykke ned i, blev hurtigt delt i gruppen, som arbejder med temaet brugerforståelse.
- Det bliver tit noget med synsninger og formodninger om brugerne og ikke-brugerne. Det ville være godt med et universalredskab til at sammenligne lånere på tværs, lød det fra en.
Mens en anden efterlyste et redskab i forhold til brugen af data, da "det kan være svært at vide, hvad man skal bruge data til, når man har lavet en brugerundersøgelse", og en tredje havde et ønske om, at udvikle et redskab rettet mod ikke-brugerne.
- Hvordan kan vi gøre os lækre for nogle folk, som normalt ikke kommer hos os?, lød det.
De tre temaer hænger sammen
Grupperne har frit spil til at finde ud af, hvad de vil arbejde med og udvikle, og må godt lappe lidt ind over hinandens områder, da de hænger uløseligt sammen, fortalte facilitator og partner i Seismonaut, chefrådgiver Andreas Linnet Jessen.
- Der er en stærk kobling mellem temaerne publikumsudvikling og brugerforståelse. Hvor brugerforståelse handler om at skabe indsigt i brugernes behov, handler publikumsudvikling om at omsætte indsigterne til nye aktiviteter, sagde han.
Samtidig kobler temaet om tværgående samarbejder, hvor bibliotekerne kan bidrage til kommunens strategiske mål og gøre sig relevant inden for andre forvaltningsområder, sig sammen med både brugerforståelse og publikumsudvikling.
- Arbejdet med at opnå større viden om burgere og ikke-brugere samt at sikre en bred orientering mod hele lokalsamfundet kan hjælpes godt på vej af tværgående samarbejder, lød det fra Andreas Linnet Jessen.
Når designgrupperne er færdige, mødes de til en opsamlingsworkshop for at præsentere deres resultater og give hinanden feedback.
Herefter samler Seismonaut materialet i en værktøjskasse, som i løbet af efteråret 2021 kan spredes og skabe inspiration rundt om på folkebibliotekerne.