I Roskilde udskriver læger fællesskab på recept
I Roskilde Kommune bygger de bro mellem borgere og civilsamfund gennem samarbejde med de praktiserende læger om 'social henvisning'.
Social henvisning er en tidlig og forebyggende indsats, hvor borgere med sociale, mentale eller fysiske behov guides videre til relevante tilbud og fællesskaber i lokalsamfundet.
Det er en helhedsorienteret tilgang, der sætter borgerens behov i centrum og giver velfærdsprofessionelle mulighed for at henvise til lokale tilbud, som rækker ud over de traditionelle indsatser.
Hvad er udfordringen?
Mange borgere oplever sociale, mentale eller fysiske udfordringer i hverdagen — fx ensomhed, manglende fællesskab, psykisk mistrivsel eller vanskeligheder med at få fodfæste i beskæftigelse eller lokalsamfundet.
De eksisterende indsatser er ofte opdelt i sektorer (social, sundhed, beskæftigelse), hvilket kan skabe fragmentering, mange kontaktpunkter og manglende helhedsorienteret koordinering
Hvad er ambitionen?
Ambitionen er, at social henvisning bygger bro mellem borgere og lokalsamfund og bidrager til at øge livskvaliteten. Velfærdsprofessionelle som praktiserende læger, sygeplejersker, social- og sundhedsuddannede, socialrådgivere, socialpædagoger og andre omsorgsudbydere samt civilsamfundsaktører og pårørende kan henvise borgere til en brobygger.
Brobyggeren hjælper borgeren med at udarbejde en personlig plan og finde relevante lokale tilbud og fællesskaber, som borgeren kan deltage i.
Hvem samarbejdes der med?
Samarbejdet om social henvisning bygger på, at velfærdsprofessionelle og civilsamfundsaktører henviser borgere til ikke-medicinske tilbud og aktiviteter, der kan imødekomme sociale, mentale og fysiske behov med betydning for sundhed og trivsel.
Der arbejdes med koncepter som følgeven og værtskab for at støtte borgeren i den første kontakt med tilbuddet.
Hvad er afprøvet og hvordan?
Siden sommeren 2025 har to læger i projektfasen sendt sociale henvisninger til to lokalområder. Fra oktober 2025 er de sociale henvisninger blevet udbredt til næsten alle praktiserende læger.
Ordningen fungerer rigtig godt, da de borgere, der modtager sociale henvisninger, bliver fordelt til de brobyggere, der er tilknyttet det lokalområde, hvor borgeren bor.
Samtaler med borgere, der har modtaget sociale henvisninger, foregår primært i 'Havehuset', på omsorgscenteret eller i lokaler ved Cirkler i Viby. Dette sikrer, at borgerne hjælpes i lokalsamfundet, tæt på deres hjem og i nærheden af de aktiviteter, som de kan fortsætte med.
Samtaler og samtaleguide
Der er udviklet en samtaleguide samt et ark "Min samtale" (se modellen ovenfor).
Udviklingen har krævet mange timer, men det har været en spændende proces, hvor projektlederne løbende har inddraget brobyggerne. Dette har givet mulighed for at bidrage med både faglige kompetencer og viden om de lokale områder.
Selve samtalerne varer typisk 1-1½ time, og flere borgere har behov for hurtige opfølgende samtaler, eksempelvis telefonopkald, for at støtte dem i den igangsatte proces.
Nye udfordringer kan dog opstå undervejs, som f.eks. alkoholmisbrug, søvnproblemer, multisygdomme eller indlæggelser, der gør situationen mere kompleks. Trods dette opleves ofte en høj grad af tillid allerede ved den første samtale.
Borgerne føler sig trygge, fordi de bliver lyttet til som mennesker og ikke behandlet som en "sag", hvor vi skal nå et bestemt mål. Fokus ligger på borgerens egne drømme og ønsker for fremtiden – ikke på at føre dem hen til et sted, som systemet vurderer er bedst for dem.
1. Foranderlighed i foreningslivet
Foreningslivet er i konstant forandring, og frivillige skiftes løbende ud. Der kan opstå perioder, hvor der ikke er overskud til samarbejde. Det kan derfor være en udfordring at fastholde engagementet, understøtte foreningerne og sikre løbende kommunikation og forventningsafstemning, når nye frivillige træder ind.
2. Feedback på samtaler med borgere
Læger, der har henvist borgere, har tidligt efterspurgt feedback på effekten af samtalerne. Dette har været vanskeligt for medarbejderne at håndtere på grund af tavshedspligten.
3. At få logistikken til at gå op
Der kan opstå praktiske udfordringer, fx transport, når en borger skal besøge et tilbud første gang. Det kræver klar afklaring, hvem der eventuelt følger borgeren, og hvilken rolle kommunen og foreningen har. En tydelig forventningsafstemning er nødvendig — herunder om der skal etableres en følgeordning, og hvem der i så fald står for den.
4. Modtagelse i foreninger
Nogle foreninger kan have svært ved at modtage borgere med særlige behov. Foreningerne bygger på frivillighed, og selv om mange ønsker at være rummelige, kan der være grænser for opgaver, som de frivillige føler sig rustet til. Derfor er dialog og forventningsafstemning afgørende.
1. Det gode værtskab
Et stærkt værtskab har stor — ofte afgørende — betydning for, om borgeren vender tilbage. Værtskabet indebærer at lave nye aftaler, vise interesse for borgerens ønsker og understøtte opbygning af meningsfulde relationer.
2. Vær modig
Det kræver mod at række ud til civilsamfundsaktører og foreninger og indlede dialog om formål, rammer og gensidige forventninger.
3. Koordinerede arbejdsgange
Når borgeren har flere kommunale kontakter, skal der være klare arbejdsgange for, hvem der har ansvaret for den løbende kontakt. Dette sikrer et sammenhængende forløb — fx hvis en borger, der henvises fra almen praksis, samtidig er i alkoholbehandling.
4. Ledelsesopbakning
Ledelsesmæssig opbakning er central. Der er behov for koordination af kommunens henvendelser til foreningerne, så kommunen taler med én stemme. Mange foreninger er små og kan blive udmattede af mange uafstemte henvendelser.
5. Kaffemøder med lægerne
Det har vist sig værdifuldt, at sundhedskonsulenter inviterer sig selv til kaffemøder med lægerne. Det har ført til ønske om flere møder, da lægerne oplever tydelige positive forandringer hos borgere, som er kommet fra ”sofaen” og ind i aktive fællesskaber.
6. Fælles dagsorden
Det er vigtigt, at foreningerne løbende orienteres om kommunens retning og inddrages i, hvordan samarbejdet bedst tilrettelægges.
