Frivillige bringer bevægelse og fællesskab til Svendborgs plejehjem
Svendborg Kommune har gode erfaringer med samarbejde mellem plejecentre og civilsamfund via frivillige i Svendborg Senior Idræt.
Svendborg har en tradition for at have fokus på bevægelse og har fx med ekstra idrætstimer til folkeskoleelever været på forkant i det såkaldte Svendborgprojekt.
Nu er de gode erfaringer med bevægelse på skoleområdet bragt videre til den ældre del af kommunes borgere, hvor der er skabt et godt samarbejdet mellem plejecentre og civilsamfund via frivillige i Svendborg Senior Idræt.
Hvad er udfordringen?
På plejehjem er det ofte en udfordring at få mulighed for at komme ud og lave aktiviteter med bevægelse og motion i fokus. For medarbejderne er det vanskeligt at nå at lave aktiviteter med beboerne i en travl hverdag, hvor andre opgaver prioriteres.
Samtidig er kompetencen hos medarbejderne i forhold til at sætte fokus på bevægelse og motion ikke altid til stede. Plejecentre er ofte ikke et sted, hvor frivillige kommer.
Hvad er ambitionen?
Ambitionen for Svendborg Kommune er, at alle ældre på kommunens plejecentre skal have mulighed for at være med i fællesskaber med fokus på bevægelse og fællesskab.
Fokus har været på at skabe øget livskvalitet hos ældre og mulighed for at bevæge sig og lave motion for derigennem at bevare færdigheder og bevægelighed i længere tid.
Alle plejecentre i kommunen er derfor blevet idrætscertificeres for at kunne tilbyde mindst tre ugentlige aktiviteter.
Hvem samarbejdes der med?
Der er samarbejdet med foreningen Svendborg Senior Idræt, som bidrager med frivillige sammen med andre frivillige fra lokalområdet.
Svendborg Senior Idræt er en forening med ca. 1.600 medlemmer.
Svendborg Kommunes Ældreafdeling har haft alle kommunens 15 plejecentre med i projektet. Svendborg Kommune har understøttet Svendborg Senior Idræt med konsulenttimer og undervisning af medarbejdere og frivillige på plejecentrene.
Kompetenceudvikling af medarbejdere
For at opnå certificering som senioridrætscenter er det afgørende, at det er kvalificerede "instruktører”, som varetager aktiviteterne – det kan både være medarbejdere og frivillige.
Nøglemedarbejdere fra plejecentrene har fået uddannelse i, hvad der ligger af muligheder i projektet og i at kunne formidle tilbuddene til de ældre og pårørende og samarbejde med de frivillige.
Uddannelsen har været mellem 2-4 dage og haft fokus på, at medarbejderne og frivillige sammen opnår indsigt, forståelse og redskaber til at kunne understøtte og anvende bevægelse og fællesskab som tilgang, der let kan indarbejdes i dagligdagen på et plejecenter.
Det har været fokus på at gøre det så enkelt for medarbejderne og frivillige som muligt at lave aktiviteter med borgerne – alle plejecentre har fået udstyr og vejledninger, der understøtter dem.
Medarbejdere på kommunens plejecentre har fået undervisning i, hvordan de anvender bevægelse i hverdagen med beboerne.
Samarbejde med frivillige
Der har været afholdt personalemøder på alle plejecentre i kommunen med fokus på, hvordan samarbejdet med civilsamfund og frivillige kan styrkes, og hvad det vil kræve, for at drøfte de udfordringer og muligheder, der ligger i det.
Fokus rettes mod de positive synergier som et tættere samarbejde med civilsamfundet kan tilføre plejecentret og de frivillige. Der er blevet skabt et fundament for frivillighed, hvor ”borger hjælper medborger” med bevægelse og motion som omdrejningspunkt.
Det har været godt de gange, hvor de frivillige og medarbejderne har haft mulighed for at være på uddannelse sammen eller afholde temadage sammen. Det giver mulighed for at kunne afstemme forventninger og få indblik i hinandens virkelighed og motivation for at deltage.
1. Ledelsesopbakning
Det er helt afgørende for at lykkes ift. samarbejde med civilsamfundet, at der er tydelig og synlig ledelsesopbakning, og at det er ok at allokere tid og ressourcer til opgaven. Hele ledelseskæden og fortællingen om, hvorfor og hvordan man samarbejder med civilsamfundet er vigtig at få med.
2. Det gode værtskab
Frivillige skal have en oplevelse af, at det er en god oplevelse at komme på plejecentret. Derfor har medarbejdere og ledelse haft drøftet, hvordan det gode værtskab ser ud hos dem. De frivillige har stort behov for at føle sig velkommen, værdsat og have en kontaktperson, når de kommer.
3. Tovholdere - ejerskab
Der har været udpeget tovholdere og nøglepersoner, der har haft ejerskab til dialogen med de frivillige. De må dog ikke stå alene så dialogen om formål og indsats er vigtig blandt alle medarbejdere.
4. Netværksgrupper og temadag
Det har været meget værdifuldt for medarbejdere fra plejecentrene at kunne deltage i netværksgrupper på tværs af plejecentrene, hvor man mødes for at udveksle erfaringer og bliver inspireret af hinanden. Der afholdes 3-4 møder i netværksgrupper om året. Det er dog væsentligt, at møderne i netværksgrupperne bliver prioriteret - også af ledelsen.
5. Ejerskab
Det har været vigtigt både at have en fælles ambition på tværs af plejecentre men også en forståelse for, at der er forskellige kulturer og kompetencer til stede på de enkelte plejecentre.
6. Kerneopgaven
Samarbejdet med civilsamfundet og frivillige skal ses som noget, der er en central del af kerneopgaven og ikke noget, der kun får fokus, hvis der er ekstra tid. Tid til drøftelser med medarbejderne og lederne om, hvad der ligger i kerneopgaven, og hvordan samarbejdet med civilsamfundet er en del af kerneopgaven bliver derfor meget vigtig – også ned i MUS-samtaler.
