I Odense og Vejle Kommuner arbejder man med en strategi om at være en Smart City, hvilket vil sige, at man indsamler og bruger big data til at udvikle løsninger, som skal gøre kommunen attraktiv at bo i.

Men samtidig skal den store mængde data, som kan komme fra eksempelvis mobiltelefoner, nummerplader eller sensorer rundt om i byen, hjælpe kommunerne med at løfte kvaliteten ved at sikre effektive arbejdsgange og et effektivt ressourceforbrug.

Smart City er et værktøj for Odense

I By- og Kulturforvaltningen i Odense ser man Smart City-data som et redskab til at udføre driftsopgaverne mere effektivt ved at koble data og teknologi, fortæller digitaliseringskonsulent Steffan Skoubo Elcer.

- For os er Smart City et værktøj, det gør os i stand til at få værdifulde indsigter gennem data, som vi i bred forstand kan bruge og anvende tværfagligt og til at træffe beslutninger ud fra, siger han og understreger, at målet med Smart City-data ikke er at overvåge enkeltpersoner.

Vi er meget opmærksomme på, at det ikke er overvågning, vi laver i Smart City. Det er ikke data, som kan føres tilbage til enkeltpersoner, siger Steffan Skoubo Elcer.

I Odense Kommune spreder Smart City-projekterne sig over flere forvaltninger og koordineres af By- og Kulturforvaltningen, hvor hovedfokus ligger under fire Living Labs, der dækker temaerne: klima, people, trafik og Borgernes Hus.

Sensorer måler bevægelse og indeklima

Bygningen Borgernes Hus huser blandt andet borgerservice og bibliotek og har forskellige sensorer installeret. Sensorerne måler bevægelse i huset samt indeklima og energiforbrug. Den viden, som data fra sensorerne giver, kan man bruge til at optimere brugeroplevelsen af huset, forklarer Steffan Skoubo Elcer.

- Vi kan se, hvordan flowet i bygningen er. Hvordan bliver trappen eller elevatoren brugt - og hvad med indeklimaet, er der et mødelokale, der er meget varmt, siger han.

Via storskærme kan brugerne også følge med i, hvor der er meget eller lidt støj i huset og gå hen til et mere stille område. Bevægelsessensorerne har desuden givet et indblik i ventetiderne ved serviceskrankerne, hvilket har medført, at der er blevet stillet nogle bog-udstillinger op for at tilbyde underholdning i ventetiden.

- I forhold til elmålingerne af bygningen har vi fået en meget større indsigt i, hvordan vi kan effektivisere ved at bruge tænd-sluk-lys. Vi måler også på enkelte maskiner og kan her se, om det er en fordel at lade dem stå tændt på standby om natten, eller om de skal slukkes helt, siger digitaliseringskonsulenten.

Læs: Hvad er en Smart City?

Wi-fi-signaler og sensorer i Vejle

I Vejle Kommune er der også Smart City-tiltag i forskellige forvaltninger, og på teknik- og miljøområdet handler brugen af sensorer og indsamling af data blandt andet om at blive klogere på brugen af byen.

- Vi har arbejdet nogle år med sensorer og indsamling af data, men det er stadig et nyt felt, vi skal lære at kende, siger Jette Vindum, projektudvikler i Teknik og Miljø i Vejle Kommune.

Et af de første projekter handlede om at blive klogere på, hvordan og hvor længe folk bruger Vejle midtby. For at registre det satte man sensorer op 16 steder i byen.

- Vi har samlet data ind fra wi-fi-signaler fra mobiltelefoner, og vi er i gang med at installere bevægelsessensorer, som registrerer, hver gang en cyklist kommer forbi på en af vores mountainbike-ruter, siger Jette Vindum.

Træer skal selv give besked, når de er tørstige

Blandt de kommende Smart City-tiltag i Vejle handler et om at kunne give bilisterne viden om, hvor den nærmeste ledige parkeringsplads er.

- Det kræver noget data, og der skal vi til at teste forskellige sensorer og på den længere bane stille vores data til rådighed for eksempel til det kommercielle marked, så det kan integreres i bilernes gps, siger Jette Vindum.

Kommunen er også i gang med at sætte sensorer i skraldespande, så man kan tømme dem, før de bliver overfyldte. Disse sensorer skal både bruges på skraldespande i byen, men også hos boligforeninger.

- Vi er desuden i gang med at sætte sensorer ved nogle af vejtræerne, så vi kan holde styr på fugtigheden omkring vejtræet, så vi kan sørge for at få det vandet - for det er dyrt, hvis et vejtræ skal skiftes ud, siger hun.

De smarte løsninger er ikke altid så smarte

Vejle Kommune oplever dog også udfordringer med teknologien. Eksempelvis kan en sensor i en skraldespand ikke fortælle, at den skal tømmes, hvis den ikke har adgang til et netværk. Vi skal undersøge, om det virker, hvis skraldespanden står i en kælder, eller hvis den har et metallåg, fortæller Jette Vindum.

Kommunen tester lige nu en vandsensor, som sidder i et brusebad, og med et ur viser, hvor lang tid man går i bad. Tanken er, at den skal motivere borgerne i svømmehaller og andre kommunale bygninger til at tage korte bade og dermed spare på vandet.

- Vi oplever udfordringer med at få sensoren til at sende data, selv om den kun sidder få meter fra det trådløse netværk, så det er ikke fordi, alting bare virker, siger Jette Vindum.

Hvordan bruger man big data?

Både i Odense og Vejle Kommuner arbejder man også med at finde ud af, hvordan man omdanner big data til noget brugbart. For det ligger ikke bare lige til højrebenet. Det kræver både noget af kommunen og af medarbejderne.

- Når vi sætter alle de her typer sensorer op, så skal vi have nogle nye kompetencer, som kan strukturere data og visualisere dem, så de kan bruges og videreformidles til andre. Hele det her flow af data kræver også nye investeringer i vores digitale systemer, siger Jette Vindum.

I By- og Kulturforvaltningen i Odense ligger fokus også på at få visualiseret og videreformidlet de data, som er samlet ind.

- Vi er i en fase nu, hvor vi har en masse data, vi gerne vil visualisere. Så det er ikke datakilderne, der er udfordringen, det er helt klar at administrere de data, vi samler ind, så de kan gøres forståelige og anvendelige for fagfolk, ledelser og beslutningstagere, så de kan arbejde med det i det daglige, siger Steffan Skoubo Elcer.

Beskyttelse af borgernes data

Man kan ikke sige big data uden også at sige GDPR og beskyttelse af privatlivet, hvilket de to kommuner er meget bevidste om.

- Vi skal selvfølgelig ikke samle data ind, så vi kommer på kant med GDPR. Når vi samler data ind, er vi ikke interesseret i, hvem det er, så vores data er krypteret, så man ikke kan finde tilbage til de folk, som gik på gågaden den dag, siger Jette Vindum.

Det eneste data Vejle Kommune har, som kan henføres til en bestemt person, er fra deres parkeringshuse, som skanner nummerplader.

- Vi registrerer nummerpladen for at sende en regning, og bagefter bliver den information slettet igen, siger hun.

Også I Odense Kommunes Smart City-arbejde ligger beskyttelsen af personfølsomme oplysninger højt på dagsordenen.

- Vi er meget opmærksomme på, at det ikke er overvågning, vi laver i Smart City. Det er ikke data, som kan føres tilbage til enkeltpersoner, så vi overholder GDPR-regler og værner om borgernes beskyttelse, siger Steffan Skoubo Elcer.