Hver torsdag eftermiddag bliver der tændt stearinlys, lavet kaffe og stillet småkager frem i Åben Anonym Rådgivning – eller bare Rådgivningen i daglig tale.

Her skiftes en gruppe medarbejdere fra Rødovre Kommune til at byde familier, som har det svært, indenfor. Medarbejderne sætter en ære i, at et besøg i Rådgivningen ikke er ligesom at besøge et almindeligt kommunekontor.

- For det meste har folk det sådan, at hvis der er noget galt med deres vaskemaskine, så ringer de efter en reparatør. Men er der noget, der ikke fungerer i familien, så holder de det for sig selv. I Rådgivningen vil vi gerne skabe et trygt rum for familierne, hvor de kan komme, uden at det betyder, at der bliver oprettet en kommunal sagsmappe på dem, forklarer Thomas Gable, der er familiebehandler i børne- og familieafdelingen i Rødovre Kommune og har arbejdet i Rådgivningen siden den åbnede.

Til daglig har medarbejderne i Rådgivningen forskellige jobs og uddannelsesmæssig baggrund, men lysten til at gøre en forskel for familier, som har det svært, binder dem sammen. Nøglen til at gøre netop det, ligger i at finde og engagere de ressourcer, som findes i familierne. 

LÆS OGSÅ: Nye roller til medarbejderne i Rødovre

Ingen sagsmapper

Rådgivningen holder åbent hver torsdag fra 17-19, og man skal ikke henvises, bestille tid eller for den sags skyld fortælle sit navn. Her har medarbejderne ladet ”myndighedskasketten” blive hjemme og forsøger at hjælpe familier med problemer, inden de vokser dem over hovedet. 

Typisk kommer forældre i Rådgivningen. Måske har de en teenager, der er begyndt at ryge hash, måske er de skilt, og forældresamarbejdet kørt skævt, eller måske har børnehaven anbefalet dem at tage forbi Rådgivningen til en snak om, hvordan det går derhjemme.

- De fleste, der kommer her, har et ønske om hjælp til at forandre noget i deres liv, men ved ikke lige, hvor de skal begynde, siger Heidi Beck Korzen, der som Thomas til daglig også arbejder i børne- og familieafdelingen.

I Rådgivningen er det medarbejdernes opgave at hjælpe borgeren til at finde ud af, hvilke løsninger, der kunne fungere for dem: 

- Når borgerne kommer ind i Rådgivningen starter vi i sagens natur altid fra nul. Det betyder, at jeg hurtigt skal kunne gennemskue, hvad der kan være en løsning i deres situation, og hvad jeg kan gøre for at hjælpe det på vej. Der bruger jeg min nysgerrighed og lader borgeren fortælle sin historie, siger hun.

Hjælp til selvhjælp

Helt basalt handler det om at tilbyde familierne hjælp til at skabe forandringer i deres eget liv. 

- Vores opgave er at løfte folk op fra den situation, de står i, og hjælpe dem til at se, at de faktisk selv har en masse ressourcer, de kan bruge til at løse deres problemer. Uanset, hvor alvorlig en sag er, så handler det altid om, at de i første omgang selv skal gøre noget andet, siger Thomas.

Den åbne tilgang i Rådgivningen stiller store krav til ham og hans kolleger. De skal være gode til at lytte og genfortælle de historier, de hører, for at tilføje nye, positive vinkler, fortæller han:

- Hvis en mor for eksempel bliver ved med at fortælle, at hendes teenagedatter er kropumulig, spørger jeg, om hun kan komme i tanke om nogle tidspunkter, hvor datteren alligevel ikke er så slem. Sådan kan vi sammen få vendt nogle dårlige historier til gode, inden det for alvor kører af sporet for familien.

Ét skud i bøssen

Medarbejderne i Rådgivningen bruger meget energi på at fortælle om andre tilbud, borgerne kan opsøge. Det kan være borgerens egen læge, der kan hjælpe ved psykiske problemer, Statsamtet, der ofte assisterer i svære skilsmisser, eller det frivillige initiativ Headspace, hvor unge kan komme og tale med en voksen.

Det kræver, at Thomas, Heidi og deres kolleger i Rådgivningen ved, hvilke tilbud, der findes i og uden for kommunen. Og det kræver, at de peger det rigtige sted hen i første forsøg, for borgerne kommer typisk kun i Rådgivningen en enkelt gang, og medarbejderne kan ikke følge op bagefter, fordi det er anonymt.

- Det er lidt sådan en ’et skud i bøssen’-fornemmelse. Samtidig er der ingen garanti for, at borgeren rent faktisk går ud og gør det, vi har talt om. Det kan ind i mellem godt være frustrerende, hvis jeg har fornemmelsen af, at vi ikke når helt i mål, siger Thomas og tilføjer, at det vejes op af, at han grundlæggende tror på,at det system, han arbejder i, virker.

- Jeg har som regel is nok i maven til at tænke, at hvis jeg ikke når borgeren denne gang, så er der nogen andre et sted, der ser dem og handler. Jeg kan sagtens leve med at være frustreret ind i mellem, når jeg på den anden side kan se, hvor stor en forskel Rådgivningen i langt de fleste tilfælde gør.