Nudging var et af de værktøjer, som Ældre- og Handicapforvaltning i Odense Kommune hev op af værktøjskassen, da man i 2011 besluttede at sætte fokus på sundhed og at sænke sygefraværet. Med projektet ønskede man at fremme medarbejdernes sundhed ved at koble sundhedsfremme og social kapital ud fra Nudge-teorien. Projektet kører nu på andet år, og kommunen har allerede masser af gode erfaringer i bagagen.

Sundhed er også accept af usundhed

Projektet blev tilrettelagt ud fra en bred forståelse af sundhed. Når sundhed bliver koblet til social kapital, kommer sundhed også til at handle om tillid, retfærdighed og samarbejdsevne og ikke bare om den fysiske krop.

- Det er klart en konsekvens af projektet, at det er blevet mere forståelse for usundhed. Der er mere tolerance og kærlighed over for de tykke kollegaer og dem, der ryger. På et tidspunkt fandt medarbejderne på et slogan, der hed ’kram en ryger’. For det er mere usundt at være ekskluderet fra en gruppe end at ryge. Og hvis man så er begge dele, så er man virkelig i fare. Den viden og arbejdet med det fik virkelig en stor effekt, fortæller Mettelene Jellinggaard, der er nudging-konsulent på projektet i Odense Kommune.

Nudging er i virkeligheden en kulturel og strukturel indsats, hvor man designer omgivelserne. Altså det er fysisk design og arkitektur. Man skal begå sig i et landskab, hvor det er lettere at træffe de gode valg, men vi fjerner ikke friheden, så man kan stadig træffe dårlige valg.

– Mettelene Jelinggaard

Ifølge Mettelene Jellinggaard er det vigtigt at forstå, at vi mennesker ikke er helt så bevidste om vores valg, som vi ofte antager. Når man snakker om ledelse både af andre og sig selv, så bygger det på opfattelsen af, at vi er bevidste og frivilligt træffer, de valg vi træffer.

- Men man må bare konkludere, at størstedelen af vores valg er baseret på noget andet end bevidste beslutninger, fortæller Mettelene Jellinggaard.

Sundhed bliver opfattet som et bevidst valg, og modsat bliver det at være usund også et bevidst valg, og noget man gør med vilje. Men det er ikke særlig sundt at tænke på den måde, for det er både ekskluderende og uretfærdigt.

- Vi brugte lang til på at fjerne den tænkning. Vi kender jo godt tallerkenmodellen, og hvor mange genstande det er sundt at drikke om ugen. Men vi kommer til det, fordi kagen står der, og fordi det er nemmere at spise chips, når frugten ikke er skåret ud, forklarer Mettelene Jellinggard.

Fælles om det sunde liv

På Papirgården, der beskæftiger sig med udegående ældrepleje, har man også oplevet en større forståelse af usunde medarbejdere. Her har man fokus på fællesskabet i sundheden, og når man vejer sig på vægten, der er til rådighed for de ansatte, handler det ikke om antal kilo, men i højere grad om fedtprocenten og at gøre medarbejderne mindre bange for vægten.

- Derfor har vi også en seddel på vægten, hvor der står 'uuh, jeg er ikke farlig', for at lave lidt sjov med det. Der er mange, der stejler lidt over en vægt. Den er skræmmende, især for kvinder. Men i stedet for at have fokus på kilo, så har vi fokus på den almene sundhed, og de andre tal som vægten kan vise for eksempel fedtprocenten, fortæller tillidsrepræsentanten på Papirgården Rikke Olsen. 

Vægten er placeret afsides, men det er vilje, så medarbejderne kan veje sig i ro og fred. Efterhånden som medarbejderne vænne sig til vægten, er det meningen, at den kan få en mere central placering. Og det er nudging-teorien, der står til takke for den strategi.

- De største gevinster ved nudging har været et større fokus på sundhed, forståelse af usundhed og så de redskaber vi har fået. For eksempel ved jeg nu, at det er let at gå på nettet, finde et billede og printe det ud, hvor der er et sødt budskab. Når så mine kollegaer møder på arbejdet og ser det, så bliver de glade. Og det er jo bare et billede, siger Rikke Olsen fra Papirgården.   

Gode erfaringer og praktiske løsninger

I Ældre- og Handicapforvaltningen er den øgede tolerance for usunde medarbejdere ikke den eneste gevinst. De har også fået en større bevidsthed om kost og motion, og om at fællesskabet skal være sammen om det sunde liv.

- Vi har meget fokus på fællesskabet, frem for at det er den enkeltes ansvar at blive lidt sundere. I stedet for at jeg står her og er lidt tyk, og jeg har også et ansvar for at blive lidt tyndere, så gør man det i fællesskab, og det er også meget sjovere, fortæller projektleder og udviklingskonsulent i Ældre- og Handicapforvaltningen Kamma Trier Hansen.

I alt involverede projektet cirka 1700 medarbejdere og ledere, der i deres afdelinger satte en lang række forskellige initiativer i gang.

- For eksempel havde en gruppe udfordringer med at modtage nye medarbejdere, fordi ingen vidste, hvem der skulle tage sig af dem. De nye medarbejdere blev introduceret dårligt til deres arbejdsopgaver. Nudging-begrebet skabte en struktur, hvor det tydeligt fremgik, hvem der tog sig af den nye medarbejder. Medarbejderne fik også den oplevelse af nudging, at ’nåååh er det bare sådan’. Det var en øjenåbner, fortæller projektets anden projektleder Lone Møller Henriksen.

Projektets fremtid

Projektet har endnu et år igen, hvor der især skal samles resultater ind, så man kan vurdere, hvor meget nudging, social kapital og sundhedsfremme rykker i samspil med hinanden.

- Vores mavefornemmelse er, at der er sket en mærkbar ændring, men tingene går ikke altid helt så hurtigt. Det er en erkendelse, at det ikke skal handle om forbud eller påbud. Det skal være et frivilligt valg. Og derfor kan man ikke gå ud som leder og sige, at det her det er noget, alle skal. Det er også i mod nudge-teoriens natur. I stedet prøver man at få alle med ved at gøre det sjovt og inspirerende, slutter Lone Møller Henriksen om sine erfaringer med nudge-projektet.