Med nudging kan du vælge rigtigt

Nudging hjælper dig med at vælge rigtigt

Nudging handler i bund og grund om at gøre det let at gøre det rigtige. Et nudge kan få dig til at vælge det bedste for dig, når det handler om sundhed og sikkerhed eller får dig til at ramme toiletkummen eller bruge skraldespanden. Her får du svaret på, hvad nudging er.

Af Sofie Refsgaard 27/09/2013

Et nudge er et bevidst kærligt puf i den rigtige retning. Det påvirker dit valg i en bestemt retning uden at begrænse dine valgmuligheder. Derfor er det for eksempel ikke et nudge at gøre det dyrt, besværligt eller tidskrævende at vælge det, man ikke ønsker, du skal vælge.

Hvad er nudging?

Nudges kommer i mange former. Et nudge er for eksempel, at supermarkedet sætter de usunde madvarer ud i hjørnerne og de sunde ind på de pladser, hvor alle kunderne går forbi, som seks supermarkeder på Bornholm har gjort. På den måde er chancen mindre for, at du kommer hjem med sodavand, slik og kager i indkøbsposen.

Et andet nudge er at spise af en mindre tallerken. For du spiser 22 procent færre kalorier, hvis tallerknen er fem centimeter mindre. Eller du spiser mere frugt end kage, hvis frugten står forrest. Skilte ved trapperne i stedet for ved elevatoren eller en flue i toiletkummen gør det nemmere at ramme den, er også eksempler på nudging.

Et nudge kan også være at fortælle, hvad andre gør. Hvis vi for eksempel får at vide, at de fleste bilister bruger sikkerhedssele, så vil vi også være mere tilbøjelige til selv at gøre det. Og vi bruger mindre strøm, når vi kan se på elregningen, hvor meget strøm naboen bruger.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du af med vanernes magiske greb

Din hjerne arbejder ofte ubevidst

Vi har brug for et puf en gang i mellem, fordi vi ikke altid er bevidste om, hvad vi gør. Og fordi vi gør mange ting per automatik.

Vores hjerner fungerer på to forskellige måder. Den ene del arbejder per automatik, og er ubevidst og hurtig. Den tager sig af det meste, du gør, i løbet af dagen. Du bruger den for eksempel, når du børster tænder, cykler, øser morgenmad op og gør andre daglige gøremål.

Den anden del er refleksiv, og du bruger den til at tage bevidste beslutninger. Du bruger den for eksempel, når du løser puslespil eller tager stilling til, om du vil i biografen eller se en film i fjernsynet.

LÆS OGSÅ: Tre nemme nudge til en sundere arbejdsplads

Hvorfor har vi brug for at blive nudget?

For det første vælger den del af vores hjerne, der arbejder per automatik, ikke altid det, der er bedst for os. Den kan alarmere os om umiddelbar fare. Men den ser ikke det, som måske ikke er farligt nu, men kan blive det en gang i fremtiden.

Det er for eksempel ikke farligt at spise en kage, ryge en cigaret eller sidde for meget ned her og nu. Men på lang sigt kan det føre til overvægt og andre livsstilssygdomme.

For det andet så er vi ikke meget for at ændre ting. Specielt ikke, hvis det kan udskydes til i morgen. Det kan være, at du er en af dem, der ikke har ændret standardindstillingerne på din mobiltelefon, eller kanalerne på dit fjernsyn. Det har du så tilfælles med mange andre.

Hvordan virker nudging?

Et nudge kan virke på flere måder. Det kan hjælpe den ubevidste del af hjernen til at vælge det rigtige, uden at du selv er opmærksom på det. For eksempel ved at stille frugten foran kagen eller bruge mindre tallerkner til buffeten.

Et nudge kan også virke ved at aktivere den refleksive del af din hjerne på det rigtige tidspunkt ved for eksempel at sætte en flue i toiletkummen eller fodspor hen til skraldespanden. Eller et nudge kan ændre på standardindstillingerne og gøre dem mere hensigtsmæssige.

LÆS OGSÅ: Brug din kollega til at sætte tid på dine opgaver

Om nudging

Begrebet 'nudge' kommer fra bogen 'Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness'.

I bogen udvikler adfærdsøkonomen Richard Thaler og juristen Cass Sunstein nudge-begrebet med udgangspunkt i en række kognitive bias, som den moderne adfærds-forskning har fundet frem til, at vi mennesker tager beslutninger ud fra.

Et eksempel på en kognitiv bias er 'status quo bias', der gør, at vi helst vil have, at tingene bliver ved med at være, som de altid har været.

Nugde i kommuner og regioner

København: Grønne fodspor fører hen til skraldespandene på gaderne. De er en del af kampagnen 'Ren kærlighed til København' og et eksempel på et nudge, der skal få os til at bruge skraldespanden.

Horsens: Skilte ved trapperne i stedet for ved elevatoren nudger ansatte og patienter til at bruge trappen.

Sønderborg: Skolerne bliver mere rene, fordi en flue i toiletkummen gør det nemmere at ramme den.