Udgifterne til fravær på danske arbejdspladser udgør cirka 32 milliarder kroner årligt, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf har kommuner og amter deres store del. Men det er småting i forhold til, hvad før-fraværet koster, påpeger bedriftslæge.

- Al den mistede produktivitet, dårligere kvalitet, forkerte beslutninger eller tidsspilde som følge af stress og et dårligt psykisk arbejdsmiljø koster langt mere, siger bedriftslæge Hans Klausen, Københavns Kommunes BST.

Fravær og stress er som to forbundne kar. Hvis cocktailen af arbejdsopgaver, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, sociale relationer og ledelse er god, er der nærvær på arbejdspladsen. Hvis den er dårlig, er der fravær. Men inden der er fravær, er der før-fravær.

Før-fravær er det arbejdsklima, som eksisterer på arbejdspladsen, og som klart signalerer, at der er noget galt. Det kan være i form af stress og mistrivsel, dårligt samarbejde eller faldende effektivitet og kvalitet. Det er før fraværet sætter ind, der kan handles forebyggende.

Usundt nærvær

I det moderne arbejdsliv, hvor der køres tæt på grænsen af den maksimale ydelse - psykisk og socialt, og hvor den enkelte skal tage ansvar og selv styre mange ting, er der en sammenhæng mellem fravær og stress. En del af fraværet bliver til stress og usundt nærvær i takt med ansvarliggørelsen af den enkelte.

- Den enkelte kan ikke holde ud at blive hjemme med visheden om, at bunkerne vokser, og klienterne venter. Der er en årsagskæde mellem fravær, før-fravær og nærvær. Det er de samme årsagsfaktorer, der kan ende i stress, hjerte-kar sygdomme, fravær, mobning eller opsigelser. Alt sammen individualiserede udtryk for, at der er noget i arbejdssituationen, som ikke er optimalt. I al den snak om fravær skal vi passe på, at sundt fravær ikke bliver omsat til usundt nærvær, siger Hans Klausen.

Stress, fravær og ledelsesfilosofi

Han fremhæver, at disse individualiserede reaktioner på et krævende arbejdsliv hænger tæt sammen med de moderne ledelsesstrategier, der har fokus på værdistyring og den enkeltes ansvarlighed.

En af vejene ud af individualiseringen er, at lederne skal være opmærksomme på før-fraværssignalerne. På samme måde, som personer kan have svært ved at se, fornemme og anerkende deres egen stress, har lederne også svært ved at vurdere, om arbejdsklimaet er af en sådan karakter, at det er stressfremkaldende og i sidste instans fraværsskabende og sundhedsnedbrydende. Hans Klausen vurderer, at lederne ofte bliver overladt til sig selv i denne situation.

- Moderne ledelsesideologi og individualiseringen kræver, at lederne påtager sig et stort ansvar - også selv om de ikke har den fornødne viden og redskaberne til at handle. Det efterlader dem ofte med skyld, skam og afmagt.