Stress begynder med en vits

Vejen fra drilleri til mobning og derfra til stress kan være overraskende kort, mener mobningsekspert. Hun opfordrer ledere til at blive bedre til at løse konflikter, før de bliver personlige.

Af Personaleweb 18/08/2006
Danske Regioner,
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Lidt drilleri skader vel ikke på arbejdspladsen. En komisk bemærkning, lidt sjov i en ellers rutinepræget hverdag. Sådan er der nok mange, der tænker. Men for mobningsekspert Inger Lise Eriksen-Jensen er humor eller rettere dårlig humor en alvorlig sag.

I sit virke som virksomhedskonsulent i Specular, der er en psykolog- og kursusvirksomhed i Århus og København, har hun set mange eksempler på, hvordan vittigheder gradvist er blevet til mobning og chikane - som igen har udløst stress hos den, det går ud over.

Alligevel er mobning måske ikke det første, man tænker på i forbindelse med stress. Hertil siger Inger Lise Eriksen-Jensen:

- For nogle år siden lavede HK Handel en landsdækkende undersøgelse af, hvorfor forbundets medlemmer henvendte sig med problemer fra deres arbejdsplads. Her viste det sig, at ca. 70 procent klagede over mobning, mens 14 procent klagede over stress. Da slog det mig, at mobning bestemt må være en af grundene til stress.

Ifølge mobningseksperten vil det også sige, at man kan forebygge stress ved at komme mobning til livs.

Mobningsramt

Inger Lise Eriksen-Jensen definerer her mobning ud fra Arbejdstilsynets definition, hvor mobning beskrives som en situation, hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for handlinger, som denne opfatter som sårende eller nedværdigende. Handlingen bliver først til mobning, når personen ikke magter at forsvare sig, dvs. når der bliver tale om et ulige forhold.

- Når vi taler om, at en person er mobningsramt, så betyder det, at vedkommende ikke længere kan stille noget op overfor mobning. Og så har alle parter et problem, også arbejdspladsen. Derfor gælder det om at skabe viden om, hvad mobning blandt voksne er, for ellers kan vi ikke komme det til livs.

Tag konflikten

Første skridt er ifølge eksperten, at mobning bliver sat i tale i virksomheder og organisationer. Italesættelsen spiller sammen med arbejdspladsens øvrige værdier.

- Jeg efterlyser i bund og grund, at arbejdspladsen spørger sig selv, hvad den vil stå for, og hvordan medarbejderne indbyrdes og medarbejdere og ledere vil have det med hinanden, siger hun og fortsætter:

- Det skal ikke kun ske ved festlige lejligheder men i dagligdagen, sådan at man simpelthen spørger hinanden: Okay, hvad skete der lige i den situation? Hvordan oplevede du det, og hvordan oplevede jeg det? Folk skal åbne deres øjne og ører, skal de!

Næste skridt er, at virksomheder og organisationer bliver bedre til at løse konflikter på en saglig og konstruktiv måde.

- Der er altid konflikter på en arbejdsplads. Men når der er gået et stykke tid, så har uløste konflikter det med at komme til at handle om, hvorvidt vi kan lide hinanden - og så bliver selv nok så reelle konflikter personlige og usaglige.

Derfor forebygges mobning bl.a. ved at man håndterer konflikter, før de skifter karakter, betoner mobningseksperten.

- Det vil sige, at lederne skal være bedre til at løse konflikter og tage de faglige slag, der kræves - også selv om det skaber uenighed, slutter Inger Lise Eriksen-Jensen, der spår, at vi kommer til at høre meget mere til forebyggelse af mobning på fremtidens arbejdsmarked.

Arbejdsmiljøkonsulent i FOA, Charlotte Bredal, er ikke uenig i, at mobning kan føre til stress men siger:

- Skal man se på samspillet mellem konflikt, mobning og stress, tror jeg ofte, at det forholder sig lige omvendt. Stressede arbejdspladser genererer dårligt samarbejde og mobning.

Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327