Når en politiker står over for en embedsmand, er det to verdener, der mødes. På den ene side politikeren med dennes ønsker og hensyn til vælgerne. Det skal helst gå lidt tjept. Og på den anden side embedsmanden, der er nødt til at tage flere praktiske hensyn til de ansatte og til administrationen. Det kan nemt tage tid. Ligesom politikeren har sine præmisser, har embedsmanden sine. Denne konflikt får også konsekvenser for arbejdspladsens stressniveau.

Så langt er tidligere indenrigsminister og Århus-borgmester Thorkild Simonsen (S) og formand for Kommunaldirektørforeningen Allan Vendelbo enige. Politik er et specielt job, hvad enten man er politiker eller embedsmand. Men hvor Thorkild Simonsen advarer imod utroværdige politikere, minder Allan Vendelbo embedsfolk om, at de arbejder i et politisk miljø.

Den kloge politiker

- Politikere repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning og er ikke udpeget, fordi de kan administrere noget som helst, siger Thorkild Simonsen og uddyber:

- Derfor er det også meget vigtigt, at de viser åbenhed, tillid og troværdighed, dvs. personlige kvalifikationer ved siden af de politiske.

Han medgiver, at politiker og embedsmand godt kan blive for tætte venner og mener, at risikoen er størst i små kommuner, men tilføjer:

- Den kloge politiker lytter altid til embedsværkets informationer, for hvis politikeren bliver irriteret over det, han får at vide, så får han mindre at vide næste gang. Hvis man i stedet lader forstå, at man gerne vil vide så meget som muligt, så får man som regel også besked. Hvilket modvirker stress i hele organisationen, konkluderer han.

Den professionelle embedsmand

Som embedsmand mener Allan Vendelbo, at man overordnet skal være sig meget bevidst, at man arbejder i en politisk styret virksomhed og derfor må være parat til at ride i alle retninger på samme tid og i fuld galop.

- Jeg har kendt mange travle mennesker, men det var ikke dem alle, der led af stress.
Thorkild Simonsen, tidl. borgmester og indenrigsminister

Men hvis det er rigtigt, at stress er et mangehovedet uhyre, kan man så slet ikke tale om, at nogen - borgmesteren, embedsmanden eller topledelsen - har det reelle ansvar for stress på arbejdspladsen? Hverken Thorkild Simonsen eller Allan Vendelbo vil placere ansvaret ét sted.

Sidstnævnte siger:

- Det helt generelle og firkantede svar på spørgsmålet om ansvarets placering er - nærmeste leder. Og så følger en række forbehold. Den enkelte medarbejder har også et ansvar. Ligesom kollegaen har det. Hvis for eksempel en medarbejder netop er blevet skilt, har han et ansvar for at informere sin chef herom, så denne kan tage hensyn, mener Allan Vendelbo.

Kommunalreform en unik mulighed

Thorkild Simonsen trækker en linje til den politiske situation lige nu.

- Netop nu, inden kommunalreformen træder i kraft, er det vigtigt med lederkurser og relevante oplysninger til alle medarbejdere om, hvor kommunen skal hen.

Han peger desuden på, at det som oftest er medarbejderne, der helt konkret sidder med borgerkontakten, fordi det ikke er let at komme igennem til borgmesteren selv.

- Hvis man vil have en velfungerende kommune med mindre stress for de ansatte, så er det nu, der skal sættes ind - over hele linjen, siger han.

Heri er Allan Vendelbo enig.

- Kommunalreformen er en unik mulighed men også en krævende opgave med at skabe klarhed i de nye kommuner. Visionen for den nye kommune må beskrives. Ledelsesgrundlaget må udarbejdes, besluttes og kommunikeres. Den bedste forebyggelse af stress er nemlig klarhed i forhold til opgaveløsningen.