silkeborg workshop

Medarbejder om følelsesmæssige krav: Godt samarbejde med pårørende er afgørende

Pauser, faglig sparring og samarbejdet med pårørende skal opprioriteres, hvis høje følelsesmæssige krav skal kunne håndteres i en travl hverdag. Det siger socialpædagog Sophie Sønderby fra Silkeborg Kommune, der har sat temaet på dagsordenen.

Af Irene Aya Schou 15/05/2019

Det tager ikke lang tid for Sophie Sønderby at komme med et eksempel på, hvad høje følelsesmæssige krav i dagligdagen på arbejdspladsen fx kan være.

Hun arbejder til daglig som socialpædagog på et bosted for udviklingshæmmede i Silkeborg, hvor personalet til tider oplever pårørende, der har urealistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre.

-  Det kan fx være en forælder, der forventer, at man hver uge kan gå en tur på 10 kilometer med hans/hendes barn. Det kan ikke altid lade sig gøre, og her bliver man nødt til at sige: 'Vi kan godt lave en fælles gåtur. Men den bliver kun på tre-fire kilometer, siger Sophie Sønderby.

LÆS OGSÅ: Derfor sætter vi høje følelsesmæssige krav på dagsordenen

Medarbejderen presses af pårørendes høje forventninger

Hun har netop været på en temadag for at lære mere om, hvordan man håndterer høje følelsesmæssige krav i arbejdet fx det, at man ofte må skuffe borgere og pårørende. Og det er der brug for. 

- Forældre og pårørende vil gerne samarbejde, men vi oplever, at de indimellem stiller urealistiske krav til den service, vi kan levere. Det gælder ikke bare på bosteder, men også i folkeskolen og på fx. plejecentre, siger Sophie Sønderby, der er arbejdsmiljørepræsentant og bl.a. sidder i Silkeborg Kommunes Hoved-MED.

- Vi har et serviceniveau, som er politisk bestemt. Her kan man som medarbejder godt føle, at man bruger meget energi på at forsvare sig og sige: 'Vi kan kun gøre dette inden for rammen', understreger hun. 

Pauser som faglig sparring 

På temamødet deltog arbejdsmiljørepræsenter og ledere fra de kommunale arbejdspladser. Sophie Sønderby sad sammen med sine lokale leder fra bostedet, og de snakkede bl.a. om, at de vil gå hjem og kigge på pausekulturen.

- Vi skal prioritere pauserne. Det, at man lige kommer ind og sidder sammen med nogle kolleger og får vendt situationen fx. omkring pårørende. Den sparring gør, at man ikke går alene med det og måske ligger søvnløs, fordi man er blevet overfuset, siger hun.

På temamødet arbejdede de enkelte arbejdsmiljøgrupper konkret på indsatser, som de skal gå hjem og sætte i værk på arbejdspladsen. Det kan være, at TRIO/Lokal-MED skal inddrages - og måske hele medarbejdergruppen.

I forhold til pårørende mener Sophie Sønderby, at det er vigtigt at få faste producerer fx at gå til ledelsen, hvis der er belastende situationer.

LÆS OGSÅ: Sæt grænser for arbejdet - sådan skaber I en god pausekultur

- Nogle gange kan der være behov for, at ledelsen træder i karakter og tager en samtale med en pårørende evt. med deltagelse af medarbejderen, hvor man lige får afstemt forventninger, siger Sophie Sønderby.  

Høje følelsesmæssige krav registreres

I Silkeborg Kommune har man valgt at registrere 'høje følelsesmæssige belastninger' på linje med vold og trusler og arbejdsskader. Det gør man for at kunne gå tilbage og se, om der er en sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav og stress og depression. 

- Man registrerer ting, der har påvirket én psykisk og måske holdt én vågen om natten. Skulle det ske, at man en dag bliver uarbejdsdygtig pga. stress og depression og skal søge erstatning, så er registreringen eneste sted, man kan gå hen for at se, at det har relation til arbejdet, siger Sophie Sønderby.  

Selvom det er relativt nyt, at medarbejdere i Silkeborg Kommune kan registrere høje følelsesmæssige belastninger, er de begyndt at bruge det. Det er Sophie Sønderby glad for. 

- Vi opfordrer kolleger til at bruge det, for det er en sikkerhed for dem selv, og det er for at forebygge. Har man registreret noget omkring høje følelsesmæssige belastninger, vil man blive kontaktet af sin leder eller en arbejdsmiljørepræsentant, også fordi det kan være, at man har brug for at tale med en psykolog, siger hun. 

Interesserer du dig for psykisk arbejdsmiljø og personalepolitiske emner?

Så tilmeld dig Viden På Tværs' personalepolitiske nyhedsbrev. Her får du viden om nye indsatser og værktøjer, og du kan se, hvordan andre arbejdspladser arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 
Tilmeld dig det personalepolitiske nyhedsbrev

Billedtekst:

Medarbejdere og ledere i Silkeborg Kommune til temadag om høje følelsesmæssige krav. 

Foto: Bo Nørregaard

Hvad er høje følelsesmæssige krav

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker handler om, at arbejdet indebærer kontakt med eksterne personer, herunder klienter, kunder og patienter, hvor kontakten stiller høje krav til medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser, evne til at håndtere eller skjule egne følelser, evne til at tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med, eller tilsvarende høje krav.

Kilde: Arbejdstilsynet

Tre spørgsmål, der kan belyse omfanget af følelsesmæssige krav.

1. Bringer dit arbejde dig i krævende, følelsesmæssige situationer?

2. Har du i dit arbejde kontakt til personer, der er modvillige eller aggressive over for dig?

3. Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?

Kilde: NFA