Anna Folmersen er teamleder på Børnecenter Solbo - et døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med varigt nedsat funktionsevne i Silkeborg Kommune.

Hun elsker sit arbejde, men holder sjældent pauser. Og når hun gør, er der altid lige en medarbejder, der har et spørgsmål eller et akut problem, der skal løses. 

- Det kan være vildt stressende at holde pause. Jeg kommer nogle gange tilbage med 10 gule lapper med ting, der skal gøres. I de situationer slapper jeg mentalt af, når jeg er vendt tilbage til min pind, siger hun og smiler. 

Pauser er en forudsætning for effektivitet

Vi er til workshop i Nyborg i forbindelse med en BFA-konference om psykisk arbejdsmiljø. Temaet for denne workshop er "Sunde arbejdsrytmer - tid til pauser og restitution". 

Forsker og konsulent hos Team Arbejdsliv Karen Albertsen fortæller om, hvorfor pauser er vigtige, og hvorfor det er afgørende for vores mentale sundhed at kunne veksle mellem aktivitet og hvile.

- Pauser er ikke bare spild af tid - pauser er nødvendige for, at vi kan arbejde effektivt. Specielt når vi har travlt, kan det være svært at holde pauser, for hvad tænker kollegerne. ’Det skal jo ikke se ud som om, jeg er doven', siger Karen Albertsen.

Brok i pauser skaber udmattelse

Hun understreger, at vi i vores kultur vægter det aktive og produktive. Netop derfor er det endnu vigtigere at være bevidst om pausens funktion og få indarbejdet sunde arbejdsrytmer. Det handler om, hvordan vi tilrettelægger arbejdstid, vagtplaner og pauser, så vi skaber flow i arbejdsopgaverne og forhindrer, at hjernen konstant arbejder på højtryk.

- Bliver pauserne brugt til opladning og afslapning? Bliver pauserne brugt til at styrke det sociale sammenhold? Eller er det bare frem med mobiltelefonen og en fortsættelse af snakken om arbejde? siger hun.

- Som kollega skal man også være opmærksom på, om man bruger pauserne til at læsse besværligheder og dårlige oplevelser af på andre, så de vender udmattede tilbage, siger Karen Albertsen. 

Pauser en blevet individualiseret

Ifølge hende er der mange steder sket en individualisering af pauserne bl.a. som følge af internettet, brugen af mobiltelefoner og fleksible arbejdstider, der betyder, at vi sjældent møder på samme tid. Det kan gå ud over de fællesskabs-skabende pauser, som også er enormt vigtige.

- Her kan det være vigtigt at stille spørgsmålet: Hvordan får vi lavet en pausekultur, der gør, at vi bruger pauserne til at styrke fællesskabet? Det kan være, at man holder fælles frokostpause klokken 12 eller tager 5-10 minutter hver formiddag, hvor man snakker om, hvad hver enkelt arbejder med lige nu, siger Karen Albertsen.

Smid ingen bomber i pausen

På bostedet Solbo i Silkeborg Kommune oplever man, at det er svært at holde fælles pauser, fordi medarbejderne møder ind på alle tider af døgnet - og fordi man er på, når børnene er der. 

- Derfor er det så meget desto vigtigere, at man holder fast i én daglig pause, hvor alle deltager. Vi har fælles morgenmad klokken 9, når alle børnene er sendt afsted i skole. Det prioriterer vi meget højt, siger Kamilla Veje Dragkilde, der er arbejdsmiljørepræsentant på Solbo og med på workshoppen. 

For hende er kvaliteten af pausen helt afgørende. Der kan nemt komme en kollega og sige: "Nu har vi igen sygemeldinger til i aften" - det skaber en forstyrrelse, der gør det svært at slappe helt af.

- Det kunne være fedt, at man ikke må smide "bomber", før pausen er afholdt, siger hun. 

Praktiske opgaver er pause til hjernen

Selvom teamleder Anna Folmersen gerne vil støtte op om morgenmads-pausen, er det svært altid at nå at være der til tiden, bl.a. fordi hun først møder klokken 8.

- Jeg kan blive vildt stresset over den her klokken 9-pause, fordi jeg lige er kommet godt i gang med arbejdet og er i flow. Men der ligger en signalværdi i, at jeg som leder også holder pause, siger hun og understreger, at pauser for hende ofte bliver fyldt med arbejde, fordi alle lige har noget, de skal vende med hende.

Det er derfor, hun nogle gange slapper mest af, når hun sidder på sit kontor - alene. 

For Kamilla Veje Dragkilde er den bedste pause at gå ud med skraldet eller ned med vasketøjet.

- Det giver mig luft til hjernen at gøre noget praktisk, siger hun.  

Giv arbejdspladsen et pausetjek

På workshoppen introducerede Karen Albertsen bl.a. publikationen ”Sunde arbejdsrytmer” – et materiale fra BFA, der kan bruges til at kigge nærmere på både arbejdsrytmer, vagtplaner og pauser, men også placeringen af arbejdstiden og kvaliteten af tiden. 

Det er nemlig vigtigt en gang imellem at give pausekulturen et tjek ude på arbejdspladsen, understreger hun.

En workshop-deltager fortæller, at man på hans arbejdsplads for nylig har haft et pausetjek i personalegruppen.

- Vi snakkede om, hvordan vi holder pauser, og hvornår vi gør det. Vi prøver, allerede når vi møder ind om morgenen, at aftale, hvornår vi holder pauser. Vi har også aftalt, at vi ikke skal snakke om arbejdsrelateret ting i pausen, men vi falder i hele tiden, siger han. 

En anden deltager siger, at pauser på hendes arbejdsplads er en flydende ting, fordi medarbejdere og beboere hele tiden er sammen og bl.a. spiser sammen.

- En god pausekultur kræver, at man hele tiden taler om, hvad det er, vi gør. Nu spiser vi. Nu giver vi medicin. Nu har vi en snak om praktiske ting. Nu går vi en tur for at blive blæst igennem. Der er ingen faste klokkeslæt for, hvornår vi holder pauser. Derfor er den konstante dialog afgørende, siger hun. 

Kan man ryge uden at ryge?

En anden deltager nævner rygepauser som en udfordring. På hendes arbejdsplads er der regler for, hvornår man må ryge og hvor mange, der må ryge på samme tid.

- Det er mere legalt at holde en pause, når man skal ned og ryge, end hvis man ikke skal ned og ryge. Det er lidt problematisk, siger hun, mens en anden kvinde tager fat i emnet omkring mobiltelefoner.

- Det er som om, det er blevet alle folks ret at sidde med sin mobiltelefon i pausen. Det gør det svært at skabe noget socialt omkring et bord, siger hun. 

Karen Albertsen ridser op. Løsningen er ikke nødvendigvis at forbyde mobiltelefoner eller at forbyde rygning, men måske have nogle rammer omkring det. Angående rygning synes én mulighed at være "at ryge uden at ryge" - og snakke om, at man som ikke-ryger ikke behøver en grund til at holde pause.

- Men nu tror jeg, at vi har brug for en pause, siger Karen Albertsen, mens workshop-deltagerne lister ud for at drikke kaffe, tisse, ryge, tjekke deres mobil eller måske snakke med en kollega.

Foto (forsidebillede): Thomas Søndergaard