Top banner

Innovation på arbejdspladsen

Her finder du redskaber til innovation.

KL og Forhandlingsfællesskabet har udbudt en uddannelse i innovation, der skulle hjælpe medarbejdere og ledere til at gennemføre en arbejds- og dialogkultur, der giver plads til de gode ideer, og får dem til at leve.

Værktøjerne nedenfor er dem, der bliver undervist i på innovatøruddannelsen, i en frit tilgængelig og brugervenlig form. Værktøjerne kan bruges til at gennemføre en innovationsproces fra A-Z, men giver også inspiration og vejledning, hvis du kun ønsker at gennemføre en del af innovationsprocessen, eksempelvis idéudviklingsfasen.

Det er en innovation:

En kreativ proces hvor du prøver at bryde vante tankemønstre og rutiner. 

Resultatet af processen er nye ideer, som giver værdi, når de er gennemført. Ideerne kan være små og store. Nogle kan ændre lidt på rutiner i hverdagen, andre ændrer arbejdsgange og strukturer mere radikalt.