Introduktion til innovationsværktøjet

Forlad de daglige rutiner og få nye vinkler på det arbejde I udfører. På siderne her får I et konkret værktøj til at gennemføre en innovationsproces.

Af VPT 23/06/2016

Her er en guide til at gennemføre et innovationsforløb på arbejdspladsen med beskrivelse af roller, faser, redskaber og bud på tidsforbrug.

Guiden er til medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser.

I kan bruge materialet på mange måder: Gennemfør forløbet fra fokus, ide til test. I kan bruge, eller finde inspiration til innovation i hverdagen – når I eksempelvis skal gennemføre en ideworkshop eller prioritere mellem flere gode ideer.

Innovationsforløbet er opdelt i fem faser, som kendetegner en god innovationsproces:

Undervejs vil I forlade de daglige rutiner og få nye vinkler på det arbejde, I udfører. Det afføder ideer, og i forløbets sidste faser bliver de bedste ideer omsat til konkrete løsninger, som I tester og til slut sætter i værk.

Få alle med

Forløbet lægger op til, at medarbejdere og ledere sammen skaber innovation på arbejdspladsen. Det giver de bedste resultater. Undervejs skal I også i dialog med brugere og borgere i kommunen og måske involvere eksperter på jeres område.

Send ikke en lille gruppe ildsjæle ud på en ensom innovationsfærd. Selv de bedste ideer bliver kun til innovative løsninger, hvis ledelsen og de øvrige medarbejderne bakker op og føler ejerskab. Find inspiration til rammerne og processen i 'Sådan får I succes med innovationsforløbet', som kan downloades nedenfor.

God fornøjelse!

KL og Forhandlingsfællesskabet

Det er en innovation:

En kreativ proces hvor du prøver at bryde vante tankemønstre og rutiner. 

Resultatet af processen er nye ideer, som giver værdi, når de er gennemført. Ideerne kan være små og store. Nogle kan ændre lidt på rutiner i hverdagen, andre ændrer arbejdsgange og strukturer mere radikalt.

Download hele innovationsforløbet

Du kan gå videre her på siderne, eller du kan vælge at downloade hele innovationsforløbet som pdf herunder.

Sådan får I succes med et innovationsforløb