Fase 5: Test

I fase 5 skal I teste jeres idé af, inden I udfører den.

Af VPT 28/06/2016

Fasen kort fortalt

I begynder testen med at udvikle en model, der viser, hvordan ideen ser ud, når den er gennemført.

Arbejdet i denne fase bygger på konceptet Byg-Test-Lær-Byg, som sikrer, at model og test bliver gennemført hurtigt og billigt.

Modellen bliver udviklet på modelworkshop. Efterfølgende skal I planlægge en test af modeller og efterfølgende teste i praksis.

Når I har gennemført testfasen, har I testet en eller flere innovationsideer og fundet ud af, om de virker eller ej. Virker de, er I klar til at få dem implementeret i dagligdagen.

Tidsforbrug

Ca. to timer til modeludviklingen.

Tiden til at teste modellen varierer alt efter, hvad I tester og hvor mange der skal teste det.

Nedenfor kan I finde beskrivelser og downloade guider af modelworkshoppen og den efterfølgende test.

Modelworkshop

Formålet med modelworkshoppen er at få udarbejdet en model, der viser, hvordan jeres ide ser ud, når den er gennemført. Modellen kan være en collage, en skulptur, tegninger, scenariebeskrivelse eller noget helt andet. 

Download guiden og læs mere om, hvordan I gør. 

 

Testplanlægning, gennemførelse og opfølgning

Formålet med testen er at finde ud af, om jeres ide virker på den måde, I forventede og giver den effekt, I håbede, og om der er andre effekter, I ikke havde regnet med.

I en innovationsproces er det vigtigt, at I er åbne for at tilpasse jeres løsning, når I bliver klogere under testfasen. Derfor skal I teste på en enkelt, billig og hurtig måde.

Download guiden og læs mere om, hvordan I gør.

 

Download guide til hele fase 5

Herunder kan du downloade, læse og printe den samlede guide til fase 5: Test,