sundhedshjælper

Tre plejecentre: Sådan har vi halveret antallet af voldsregistreringer

På en række plejecentre i Herning Kommune kunne vold i form af bid, slag og spark mod medarbejderne forekomme. Nu har tre plejecentre været igennem et omfattende trivselsprojekt, og resultatet viser, at det samlede antal af voldsregistreringer nu er halveret.

Af Mille Redanz 09/01/2018

Fysisk vold var tidligere ikke ualmindeligt hos plejecentrene Fuglsangsø, Toftebo og Søglimt, der arbejder med demensramte borgere. Men efter et projektforløb på halvandet år har de tre plejecentre oplevet et gennemsnitligt fald på 62% i antallet af voldsregistreringer. Og det var langt over det, de havde forventet.

Den oprindelige målsætning for antallet af voldsindberetninger lød på et fald svarende til ca. 30%. De endelige resultater fra projektet var derfor en glædelig overraskelse for både ledere og medarbejdere.

-Jeg synes virkelig, at projektet har gjort, at vi har fået mere overskud i hverdagen og er blevet mere åbne over for hinanden. Nu har vi fået en portion energi at køre videre på, fortæller social- og sundhedshjælper Sisse Laursen, der arbejder på centret Søglimt.

Det positive resultat skyldes, at medarbejderne siden juli 2016 har arbejdet intenst med metoden Marte Meo, som har været den teoretiske grundsten under projektforløbet.

LÆS OGSÅ: Fortællinger forebygger vold i Aabenraa

Metoden går ud på, at personalet filmer mødet mellem borger og medarbejder. Gennem videoklippene kan de nøgternt analysere på samspillet mellem dem og borgerne.

Det har været slidsomt, men givende at prøve en helt ny metode som Marte Meo af, mener Sisse Laursen.

-Vi har aldrig haft et højt antal voldsregistreringer på Søglimt, men Marte Meo har stadig været en brugbar metode for os. For vi er blevet bedre til at analysere de forskellige sociale situationer, som vi har med borgeren, og fordi vi filmer mødet, så ser vi også bedre, hvilke signaler der ligger lige før en voldelig adfærd. På den måde afslører metoden, hvilke signaler i adfærden man skal være særlig opmærksom på, fortæller Sisse Laursen.

Slut med synsninger

I starten af projektforløbet var det meget uvant for både Sisse Laursen og hendes kolleger at filme hinanden og arbejde ud fra optagede videoklip. Men i dag er de blevet bedre til at række ud efter kameraet og optage, når der er behov for det.

Kameraet kommer i brug, hver gang personalet oplever udfordringer i deres relation til en borger. Derefter vises optagelserne til afdelingens personalestab, som følger op med input og konstruktiv kritik.

For Sisse Laursen har denne måde at arbejde på været en øjenåbner.

- Jeg synes virkelig, at Marte Meo har været med til at give os en bedre selvindsigt, og indsigt i det vi gør. For før kunne man hurtigt gå rundt og tro, at det kun var en selv, der gjorde det rigtige, men det viser sig så ofte, at man også selv kommer til at begå nogle fejl, når man er sammen med borgerne, fortæller hun og tilføjer.

- Hvor vi før reagerede og analyserede på følelser og personlige oplysninger, så giver Marte Meo os nogle helt klare observationer, som man kan arbejde videre med. Så vi har fået en helt anden tilgang til arbejdet med borgeren. Så de her synsninger, vi havde, er faktisk blevet til fakta i stedet, siger Sisse Laursen.

LÆS OGSÅ: Plejehjem fik støtte til at arbejde med vold og trusler: Ingen skal slås hjem fra arbejde

Den pointe er Astrid Hindhede, der er leder på centret Fuglsangsø, enig i. For selvom hun først blev leder for Fuglsangsø centret i projektets sidste tre måneder, så har hun alligevel nået at opleve metodens effekt på medarbejderne.

- Vi kan se, hvor godt det har været for medarbejderne at arbejde på denne måde. Efter projektets afslutning efterspørger medarbejderne også flere kurser i metoden, og de vil også meget gerne have et fast introkursus for nye medarbejdere, som ikke før har arbejdet med Marte Meo. Så det tolker jeg som om, at der har været noget givende i at arbejde på den måde, siden medarbejdernes nysgerrighed stadig er intakt, fortæller Astrid Hindhede.

Alle skal arbejde med metoden

Arbejdet med Marte Meo sker som en del af en større indsats, der blev igangsat da Herning Kommune observerede det høje antal voldsregistreringer for de tre plejecentre. Til udarbejdningen af projektet hentede kommunen Marte Meo terapeut Gitte Mørch Henriksen ind som fungerende projektleder.

Hurtigt fandt hun i samarbejde med projektets styregruppe, at forløbet skulle bygges op omkring metoden og teorien bag Marte Meo.

Men for at projektet kunne lykkes, var det vigtigt for Gitte Mørch Henriksen, at metoden også blev taget godt imod af alle medarbejdere.

-Jeg har haft meget fokus på at alle medarbejdere på plejecentrene, lige meget hvilken titel de har, skulle blive nysgerrige, så de ønskede at tage Marte Meo til sig som en pædagogisk metode. For det er så vigtigt, at man får følelsen af at arbejde som en del af et større fællesskab, der bevæger sig i samme retning. Det særligt brugbare ved metoden er, at den er rigtig god på det punkt, idet den kan anvendes på tværs af afdelingerne, siger hun.

Svært at blotte sine fejl

Til trods for at projektet er mundet ud i en succeshistorie, så har det ikke altid været et nemt forløb. Både Gitte Mørch Henriksen og Sisse Laursen mærkede i begyndelsen, at mange medarbejdere var skeptiske over for metoden.

- Det sværeste ved metoden har været at få den accepteret af alle, så den kunne blive en integreret del af hverdagen. Men Gitte prøvede at løse det problem ved hele tiden at italesætte frustrationerne og vise de her film, hvor man tydeligt kunne se en positiv forskel hos beboerne. Og på den måde blev det gradvist mere accepteret, for det hjalp virkelig beboerne med at åbne op, fortæller Sisse Laursen.

LÆS OGSÅ: Botilbud forebygger vold med systematisk risikovurdering

Hun oplevede også selv, hvor udfordrende det kunne være at vise sin arbejdsrutine på film.

- Det var virkelig svært i starten at skulle åbne og blotte sig for sine kolleger. Specielt fordi vi i forvejen havde udfordringer i vores indbyrdes forhold. Så det var meget grænseoverskridende at vise og italesætte ens egne fejl, når man skulle diskutere filmene. Men i takt med at projektet udviklede sig, blev det gradvist nemmere at åbne op for sine kolleger, siger Sisse Laursen.

Denne stigende accept af metoden og medarbejdernes fælles indsats for at komme mistrivslen til livs har været afgørende for, at projektet blev en succes, mener Gitte Mørch Henriksen.

- Det er plejepersonalets arbejdsindsats, der i den grad har været med til ar skabe den fantastiske udvikling.Selv når det har været svært og udfordrende, har de haft viljen og troen på, at det nytter at blive ved med at lære, analysere og have fokus på det, der virker, fortæller Gitte Mørch Henriksen.

Download projektevalueringen
Om Marte Meo

Metoden Marte Meo er udviklet af socialpædagogen Maria Aarts og anvendes både inden for psykiatrien, skoler og plejehjem. Med Marte Meo ønsker man at undersøge og analysere samspillet mellem mennesker gennem videooptagelser. Når man gennemgår videoklippene skal Marte Meo terapeuten og kollegerne fremhæve de gode ting, der opstår i samspillet. Dermed inspireres man til at gøre mere af det, der virker.

Disse værktøjer har de også brugt
Glasbowle med bolde

Udover metoden Marte Meo har de tre plejecentre også arbejdet med andre værktøjer, som har været med til at forbedre medarbejdernes trivsel. De har jævnligt holdt trivselsmøder samt motiverende foredrag med forskere og andre vejledere. Og så har alle afdelingerne også investeret i en glaskrukke, hvor medarbejderne smider en grøn, gul eller rød bold i efter endt vagt. De farvede bolde symboliserer, hvor god arbejdsdagen har været. Krukken giver dermed en hurtig måling af, hvordan arbejdsmiljøet er.