Det er uacceptabelt, at medarbejdere får fysiske og psykiske skader som følge af vold eller trusler om vold i arbejdstiden.

Det slår medarbejdere og ledere på Egvad Plejehjem i Tarm fast i en ny "Politik for håndtering af vold, trusler og chikane", som plejehjemmet har fået udarbejdet i samarbejde med SPARK-konsulent Karin Thomassen.

Den nye politik er nedskrevet i en folder, der ligger på alle afdelinger. Indholdet af folderen er også blevet snakket igennem på et personalemødet.

- Vi har fået en masse ideer til, hvordan vi kan arbejde videre med at forebygge vold og trusler, og det er blevet legitimt at sige fra og f.eks. sige: 'Jeg kan ikke håndtere denne situation', siger social og sundhedsassistent Susanne Abrahamsen, der er tillidsrepræsentant for FOA-medarbejderne.

Sammentømret MED

SPARK-konsulent Karin Thomassen har arbejdet sammen med MED-udvalget i forhold til temaet. Udvalget ønskede bl.a. at udarbejde en definition på vold, trusler og sex-chikane samt en afklaring af, hvad begreberne dækker.

Samtidig er SPARK-processen blevet brugt til at sammentømre det nye MED-udvalg på plejecentret, der består af fire ledere og seks medarbejdere.

- Vi var mange nye i lokal-Med og havde samtidig nogle udfordringer i forhold til vold og trusler på arbejdspladsen. Vi tænkte, at SPARK var en god mulighed for at hjælpe os i gang - både som ny organisation og i forhold til de problemstillinger, vi stod med her og nu, siger leder på Egvad plejehjem, Maj-Britt Friborg.

Tændstikspil som dialogredskab

Egvad plejehjem består af 54 lejligheder fordelt på 3 afdelinger. Personalet er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter/hjælpere, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, pædagoger, husassistenter og servicepersonale.

Udfordringen med vold og trusler var især knyttet til én borger på demensafsnittet, men denne borger havde sin gang i hele huset. Derfor var det vigtigt med en fælles forståelse af, hvordan man tackler udadreagerende borgere, fortæller ergoterapeut Karin Kristensen, der er arbejdsmiljørepræsentant på Egvad Plejehjem.

- Vi havde brug for redskaber til at få en god dialog i gang på tværs af de tre afdelinger. Vi oplevede, at det var svært at tale om vold og trusler i fællesskab, fordi der var meget forskellige opfattelser af, hvordan man skulle arbejde med det, og hvad problemerne egentlig handlede om - og forskellige erfaringsniveauer, siger hun.

Et af de dialogredskaber, SPARK-konsulent Karin Thomassen har introduceret for MED-udvalget, er det såkaldte klunsespil, hvor hver person sidder med fire tændstikker og skal tage stilling til forskellige udsagn og forsøge at gætte, hvad de andre i gruppen mener (se faktaboks).

- Karin læste et eksempel op om en fiktiv episode med en beboer, og så skulle vi bruge et antal tændstikker alt efter, hvor grelt, vi synes, situationen var. Vi oplevede, at noget personale brugte én tændstik, mens andre brugte fire om den samme episode. Det var en øjenåbner, siger sygeplejerske og teamkoordinator Maibritt Piihl Christensen.

Folder med definitioner

På baggrund af spillet og de generelle diskussioner på de fire SPARK-møder har MED-udvalget fået udarbejdet en lille folder, hvor medarbejderne kan se definitionen på vold og hvilke roller de forskellige medarbejdere og kolleger har. Der er også en handleplan for, hvordan man handler, når man bliver udsat for vold, trusler og sex-chikane.

- Det giver et forbedret arbejdsmiljø, fordi det skaber tryghed for medarbejderne. De tør bede om hjælp, hvis der er behov for det, siger social og sundhedsassistent Susanne Abrahamsen.

LÆS OGSÅ: Daginstitution indførte nultolerance overfor verbal vold: Ledelsesmæssig opbakning giver trivsel

For SPARK-konsulent Karin Thomassen er fælles fodslag og fælles retningslinjer den bedste forebyggelse af vold og trusler.

- Det vigtigste er at få kigget hinanden i øjnene og få afstemt: Hvad er acceptabelt hos os, og hvad er ikke acceptabelt. Man kan være garvet, og man kan være grøn. Folk har forskellige grænser, og nogle er gode til at lukke af, men man ved aldrig, hvornår dråben får bægeret til at flyde over for den enkelte, siger hun.

Synligt MED-udvalg

Samarbejdet med SPARK har betydet, at MED-udvalget har fået mod på flere udfordringer og samtidig ønsker at være mere synligt. Konkret er udvalget i gang med at få lavet en visuel reklame i form af en plakat, der skal hænge dér, hvor alle medarbejdere færdes.

Af plakaten skal det fremgå, hvem der sidder i MED, hvad MED laver, og hvad man som medarbejder kan bruge MED til bl.a. med årshjul - hvornår bliver der arbejdet med hvad. I stedet for fotos har medarbejdere og ledere valgt at få lavet karikaturtegninger.

For leder Mai-Britt Friborg har det været værdifuldt at have en SPARK-konsulent udefra som sparringspartner i opbygningsfasen af et nyt MED-udvalg.

- Karin sikrede, at alle kom på banen, også de nye. Vi andre, der har været med i mange år, tænker måske ikke lige over det i en hektisk dagligdag, siger hun.

Dokumentation af overgreb

Sygeplejerske og teamkoordinator Maibritt Piihl Christensen hæfter sig ved konsulentens evne til at stille anderledes spørgsmål.

- Karin var rigtig god til at udfordre vores tankegang og stille spørgsmål, der gjorde, at vi var nødt til at tænke os om en ekstra gang. De ting, vi selv synes er selvfølgelige og logiske, synes hun ikke var så selvfølgelige, fordi hun ikke kender ret meget til vores fag, siger hun.

Som en del af SPARK-forløbet har konsulent Karin Thomassen lavet en visuelt overblik over forløbet i form af en planche, der viser de fire møder, og hvad der sker mellem møderne.

Sammen med MED er der også blevet udarbejdet en tjekliste, hvor medarbejderne på daglig basis kan gå ind og krydse af, hvis de er blevet udsat for f.eks. spark, slag, bid, spyt, verbale angreb. På den måde kan antallet af ubehagelige episoder registreres.

Voldspolitik skal italesættes hele tiden

På Egvad plejehjem har man oplevet et fald i antallet af episoder med vold, trusler og chikane efter SPARK-forløbet, men om det skyldes SPARK, faglig opkvalificering af medarbejderne på demensområdet eller noget helt tredje, er svært at sige.

Tilbage står, at ledere og medarbejdere føler sig bedre klædt på til at tackle udfordringer med vold og trusler.

- Der er mange, der kommer på kursus, og når de kommer tilbage kan man ikke forstå, hvor den nye viden bliver af. Vi har snakket meget om i dette forløb, at læring ikke fæstner sig, medmindre man taler om det og bruger det og arbejder med det i lang, lang tid. Så vi skal huske, at vi virkelig skal blive ved og blive ved og blive ved med at tale om det med vores kolleger, siger ergoterapeut Karin Kristensen.