Er du sulten? Hvad har du lyst til at spise? Disse spørgsmål kan være svære at besvare, hvis man er ældre eller lider af demens. Ser man derimod et billede af nybagt brød, et saftigt rødt æble eller dampende varm grød sætter det straks gang i sanser og associationer.

Derfor har Odense Kommune udviklet et spil, der er bygget op omkring madbilleder, som stimulerer sanserne og vækker hukommelsen. Spillet har en positiv effekt på personer med demens, som får mulighed for selv at sætte ord på, hvad de godt kan lide, hvem de er, og hvad de har oplevet gennem deres liv.

Billederne styrker de kognitive funktioner og bringer minder frem, som har gemt sig bag demensgardinet. Det skaber dialog mellem beboere og medarbejdere og er et godt redskab til at finde ud af, hvad der giver livskvalitet hos den enkelte

siger Lone Schaldemann Hansen, der er mad- og måltidsmentor i Odense Kommune og har udviklet spillet.

Yndlingslagkage til beboerne

Mad & Minder giver samtidig plejepersonalet vigtig viden om den ældres madvaner og præferencer. En viden, der kan bruges i køkkenet og af personalet til at forebygge underernæring og skabe stjernestunder for beboerne.

Lone Schaldemann Hansen nævner en dement dame, der gennem spillet kom til at tale om, at hun elsker lagkage, og at hun, da børnene var små, tit brugte en bestemt opskrift. Den opskrift fandt personalet frem og lavede en lagkage sammen med damen, som hun senere serverede for de andre beboere.

LÆS OGSÅ: Billedkort hjælper i dialogen med demente og hjerneskadede borgere

- Det kan også være, at beboerne finder ud af, at de elsker stjerneskud og tager på udflugt til en fiskerestaurant i Kerteminde, hvor de serverer stjerneskud. En anden beboer kiggede på et kort, der forestillede en skål grød og kom i tanke om, at hun elsker mannagrød, siger hun.

Rollen som spillevært

Spillet er allerede trykt i 200 eksemplarer og bliver i løbet af foråret rullet ud på alle plejecentre og aktivitetstilbud for ældre i hele Odense Kommune. I øjeblikket er medarbejderne ved at blive oplært i rollen som 'spillevært', for det forudsætter særlige kompetencer at skabe en god samtale med borgerne.

- Man skal kunne gribe et kort og spørge ind og på den måde fastholde dialogen, så mad og måltider bliver en del af den rehabiliterende proces, siger Lone Schaldemann Hansen og understreger, at man kan bruge spillet på mange måder.

- Man kan sidde én medarbejder sammen med fire beboere. Det kan også være, at man kun sidder sammen med én beboer og snakker om ét kort f.eks. i forbindelse med en spisesituation, siger hun.

Farvel til fluebenskultur

Helle Lunde Meyer, rehabiliteringsleder på plejecenter Havebæk i Odense, er glad for spillet, der både vækker minder hos beboerne og hos personalet.

Spillet er også godt til at skabe relationer mellem beboere. Billedet af en rødspætte kan få en beboer til at sige: 'Vi cyklede til Kerteminde hver sommer fra Odense efter arbejde.' Og pludselig udbryder en anden: 'Gud, det gjorde vi også. Hvor gammel er du?'

Medarbejdere, for hvem det ikke ligger lige til højrebenet at få en samtale i gang med beboere, kan bruge kortene til at åbne op for beboernes liv - og historier.

- Det kan være billedet af et jordbær eller et blåbær, der gør, at man pludselig kan huske duften af sommerhus. På den måde handler kortene ikke kun om mad men om det hele liv og er med til at understøtte den kulturændring, der er i gang fra det, jeg kalder fluebenskultur til at være enormt nysgerrige på, hvad det er for nogle mennesker, vi har boende, siger Helle Lunde Meyer.

LÆS OGSÅ: Sådan udvikler vi de sociale færdigheder hos børn med autisme

Britisk forskning

I udarbejdelsen af spillet, har Odense Kommune skelet til britisk forskning, der viser, at arbejdet med billedkort kan forbedre de kognitive funktioner og nedbringe forbruget af psykofarmaka blandt ældre. Samme effekt håber man på i Odense.

- Det vil være fantastisk. Men bare det at få sat flere ord på, når man spørger til, hvad den ældre godt kan lide, vil være rigtig godt, siger Lone Schaldemann Hansen.

Rehabiliteringsleder Helle Lunde Meyer er enig:

- Vi vil gerne have, at vores beboere vågner op hver morgen og siger: 'Ja, endnu en dag. Vi snupper én mere.' Det kræver, at vi forholder os til, hvad det er for mennesker, vi har med at gøre og er nysgerrige på, hvad de har med i deres bagage. Det hjælper spillet med til.